• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Athleisure – en tøjmode uden skam

28. november 2019, af Torsten Grunwald

Athleisure
Athleisure før man fandt på navnet. Rocky Balboa på trapperne i Pennsylvania. Foto: Presse

Erotisk ladet, men …

Da jeg var ung, tog jeg engang med en ven til et musikarrangement på Vesterbro i København, der solgte sig selv under overskriften “Støjens æstetik”. Arrangementet kommer mig i hu, når jeg betragter tøjfænomenet athleisure.

Mens andre tøjgenrer har vigende salg i den vestlige verden, for eksempel jeans, stiger salget af athleisure, som kan defineres som tøj fra træningscentret brugt uden for træningscentret. For mænds vedkommende ser man athleisure i sweatpants og yogapants i kombination med t-shirt, sweatshirt eller hoodie medsamt sneakers nederst, ofte hvide eller grålige. Kvindernes version inkluderer gamachebukser, eller leggings, som de fleste kalder de tætsiddende, syntetiske benklæder i dag, også i Danmark.

Uformel, sportig tøjstil, der forvandler sig til almindeligt dagtøj, er set før i historien. Selv jakkesættet har taget en vandring fra slentre-og-slappe-af-tøj til fint arbejdstøj. Men athleisure går skridtet videre. Vi har her at gøre med elastisk undertøj, der blev sportstøj, hvorefter det er blevet dagtøj, eller i det mindste en udbredt tøjmode.

Stilens har et erotisk potentiale, hvis personen er en velbygget skikkelse. Kulturelt har athleisure det dog med at støje, fordi en umådeholden trang til komfort fylder så meget i stilen. Beskedenhed, høflighed og skam forædlet i form er pist væk. Skellet mellem det private og offentlige er brudt sammen i athleisure, et tema, som Søren Ulrik Thomsen har berørt på anden vis her.

Fra undertøj til dagtøj

Historisk har athleisure dybe rødder. Man kan spore stilarten i det sene 1800-tals undertøjsdragter i strikket jersey. Prototyper i det offentlige af athleisure så for alvor dagens lys i 1950’erne, da moderne, elastiske træningsdragter vandt indpas på blandt andet fodboldbanerne, nogle af dem syet af den nyopfundne polyester.

Da joggingbølgen rejste sig i slutningen af 1970’erne, klædte man sig i blødt joggingtøj. Derfra var det bare et spørgsmål om at benytte de elastiske sweatsuits, sweatpants og sweatshirts til daglig. Det gjorde man faktisk allerede delvis dengang, dog i mere løse snit og oftere i form af kulørte træningdragter end dagens blege udgaver.

Holder athleisure?

Svært at sige. Nogle modefolk mener, tøjstilen er ved at have toppet. “Tailoring” er på vej tilbage. På den anden side tyder tallene på, at den brede befolkning på ingen måde har tænkt at slippe taget i den uformelle påklædning foreløbig.

Share

Skrevet i: Casual tøj, Sommertøj Tags: smart casual 1 kommentar

Læserinteraktioner

Trackbacks

  1. Bandit i habit - Den velklædte mand siger:
    26. december 2019 kl. 12:00

    […] Da jeg var ung, tog jeg engang med en ven til et musikarrangement på Vesterbro i København, der solgte sig selv under overskriften “Støjens æstetik”. Arrangementet kommer mig i hu, når jeg betragter tøjfænomenet athleisure. Læs mere […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Sansernes opdragelse

Fra jævn karakter til topkarakter. Den velklædte mand har nogle konkrete stiltip i ærmet, der kan forvandle din formelle og uformelle tøjstil til vaskeægte god smag.
Læs mere

Suitsupply – test foråret 2026

Den velklædte mand har prøvet habitter, jakker, bukser og for første gang skjorter hos Suitsupply. Noget er ved det gamle, men han kunne også konstatere en kursændring i butikken i Grønnegade i København. Den kom en smule bag på ham.
Læs mere

Den bedste tøjstil i foråret 2026

Vinteren ebber ud. Den velklædte mand viser de bedste nye tøjstile og design, han har set online, og afkoder tendenser.
Læs mere

Kælderen med de gamle habitstoffer

Jeg troede, at Hvidberg Stoffer og deres lager var væk. Men i en kælder ude på Amager finder man nu den gamle klædevarerhandlers mange varer, herunder vintagestoffer til habitter, jakker og bukser, under nye ejere. Jakkesæt made to measure tilbydes også. København bliver ved med at overraske.
Læs mere

Herremode på gaden i København

Den velklædte mænd tog på fotosafari i København med nye venner. Han er har stadig svært ved at begribe resultatet.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars til De nødvendige herresko
  • Torsten til Sommerens herregarderobe
  • Christoffer til Sommerens herregarderobe

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026