Den første midnatsblå smoking
En midnatsblå smoking er den ældste smoking. Det kan man argumentere for. Da den engelske kronprins som noget nyt bestilte en aftenjakke hos Henry Poole i 1865, drejede det sig om en midnatsblå silkejakke. Det dokumenterer en kvittering.
Der skulle dog gå 60 år, før en midnatsblå smoking fik et gennembrud og kunne begynde at konkurrere med den sorte udgave. Smokingerne i slutningen af 1800-tallet var konsekvent sorte og ligeså i begyndelsen af 1900-tallet.
Hertugen af Windsor
Men omkring 1925 blev midnatsblå genintroduceret. Det var – selvfølgelig – Hertugen af Windsor, dengang prins af Wales, der stod bag.
Hvorfra han havde inspirationen, vides ikke. Men det var kendt, at den kolde midnatsblå farvenuance ikke på samme vis reflekterede et gulligt, brunligt skær i kunstig belysning, som en sort klædevare kunne gøre. I stedet fremstod midnatsblå mere sort end sort.
Midnatsblås symbolik kan også have spillet ind.
I love to sink my soul into
The Melancholy of Midnight Blue,
So cool, and pure and passionsless,
So beautiful and phantomless
– lyder et vers fra 1893.
Kender jeg Hertugen af Windsor ret, tror jeg dog allermest, at det lille, visuelle twist, som valg af en midnatsblå klædevare udgjorde, simpelthen har tiltalt ham. Intuitivt fornemmede han, at valget havde en effektfulde blanding af nyhed og samtidig traditionsbevidsthed over sig. Formentlig havde han set den brugt i en anden type dragt.
Det kan også være, han så, at kontrasten mellem aftentøjets sorte garniture (silkepynt og knapper) og stoffets midnatsblå farvenuance, ville give ekstra liv til den gamle tøjstil.
Fra kjolesæt til smoking
Selvom det faktisk var et kjolesæt, som Hertugen af Windsor lod sy af midnatsblåt stof, var det primært smokingen, der blev præget af Hertugens valg. Det skal ses på den baggrund, at kjolesættet var på vej ud som selskabstøj og smokingen på vej ind.
Midnatsblåt stof, men sort silke
Det skete, man fremstillede smokinger helt i midnatsblå. Men de bedste eksemplarer er, som Hertugen af Windsor har eksemplificeret med sit kjolesæt: midnatsblåt stof, sort garniture. Da skabes der en subtil, elegant kontrast.
Stadig barathea
Barathea-vævningen er også i tilfældet en midnatsblå smoking førstevalget, en ren kamgarnsuld eller en klædevare iblandet kid mohair. Sidstnævnte får smokingen til at skinne mere, hvilket man må tage som en attråværdig feature eller skip’e stoffet. Mohair giver også mere hold, så man kan komme af sted med at vælge et lettere og mindre varmende klædestof.
Birdseye and herringbone er andre vævninger, man kan benytte til sin midnatsblå smoking.
Sort vs midnatsblå smoking samt design
Sorte og midnatsblå smokinger er i nogle skrifter ligestillede. Jeg vil dog stadig sige, at en smoking begynder med en sort smoking. Det er det sikreste valg. Alt for mange marineblå og kongeblå smokinger har desværre kastet et urimeligt dubiøst skær over andre end en helsort.
På den anden side kan man naturligvis vælge en midnatsblå udgave, Man må da bare være omhyggelig med detaljerne: den rette, autoriserede minatsblå nuance, barathea-vævning, sort garniture, god pasform. Designet kan være enkelt- eller dobbeltradet, spidst revers eller sjalskrave. Dog vil jeg, hvis jeg bliver presset, vælge en dobbeltradet smoking, hvis den skal være midnatsblå. Både dobbeltradede smokinger og midnatsblå ankom i 1920’erne og har derfor et vist generationsmæssigt skæbnefællesskab.
Skriv et svar