Den svære begyndelse
Der er lavet mange bud på, hvordan man opbygger en god basisgarderobe inden for klassisk herretøj, og næsten ligeså mange bud af begænset nytte.
Sagen er, at det er svært at skrive en formel for processen. Modtagerens specifikke situation spiller ind. Kropsbygning, teint og hår, dagligdagens dresscodes og budget er alle faktorer, man må tage hensyn til. Tøjbranchens skiftende landskab gør det heller ikke nemt. Et mærke eller en butik, der den ene sæson kunne rumme attraktive bud på beklædning til en basisgarderobe, kan være ligegyldig sæsonen efter.
Jeg kom i tanker om emnet igen, da jeg modtog en email fra en ung mand:
“Hvordan kan jeg som studerende se bedst ud? Er der nogle bestemte mærker, som du kender til, der leverer en høj værdi af kvalitet til en overkommelig pris, som leverer det jeg er efter? Eller burde man at undgå at købe de billige ting, og blot vente til at ens indkomst vokser? Måske noget helt tredje?”
På trods af halvumulige opgave, lad mig prøve.
1. Sigt mod klassisk herretøj, der er klassisk
Da jeg var meget ung og gik på et lille gymnasium ude på landet, gik vi alle i jeans, allerhelst Levi’s, og desuden en T-shirt med en sweatshirt over, og på fødderne bar vi håndboldsko eller tennissko, gerne fra Adidas eller Nike. Jeg husker det som en utilfredsstillende påklædning. Noget var ikke rigtigt, men den tøjstil var, hvad der var.
Og så alligevel ikke konsekvent. En gang imellem kom der en lidt ældre elev til nogle af vores timer. Jeg har egentlig aldrig fundet ud af hvorfor. Men det er også lige meget. Det væsentlige er hans påklædning. Jeg husker hans kraftige, hulmønstrede brune lædersko, fløjlsbukserne med opslag, skjorten og den fine striktrøje. Fremtoningen var klar, harmonisk og ædel, på et andet niveau end vores andres.
Først efter gymnasiet forstod jeg, at jeg havde beskuet rigtigt klassisk herretøj. Og min egen vandring derhen kunne begynde, for jeg indså, at klassisk herretøj var, hvad jeg instinktivt søgte, muligvis som et udvortes billede på en indvortes stræben: harmonisk, robust, tidløs.
Min videre pointe er, at man for alvor skal sigte efter klassisk herretøj og ikke lade sig forstyrre af omgivelserne. Man skal ikke falde for tidens klassiske tøj, det vil sige klassisk tøj blandet med streetwear (hvide sneakers!) eller klassisk herretøj i moderigtig fortolkning, hvad enten der dyrkes hypersmalle jakkesæt, bukser med stretch og spidse sko eller oversize-jakkesæt og susebukser. Det KLASSISKE klassiske tøj er, hvad der er pejlemærket.
2. Fit er konge
Klassisk herretøj bliver klassisk, hvis det sidder godt. “Fit” er konge. Det skal man øve sig på fra start. Man får investeringen mange gange igen senere.
Klædevarens kvalitet betyder også meget for udtrykket og tillige forarbejdning. Pragmatisk set bør man dog som en ung mand fokusere på den gode pasform, sekundært klædevarens kvalitet og først til sidst på forarbejdning. Man skal hellere bruge ekstra på det gode engelske stof end på at købe en jakke med hårdug i stedet for vlieseline i brystet, som jeg tidligere har været inde på.
Når den gode pasform er konge, kan man fint begynde med en billig jakke eller bukser, hvis de passer, eller hvis der er noget at arbejde med, så en forandringsskrædder kan forkorte eller tage ind her og der. Hellere lidt stort tøj, man modficerer efterfølgende, end småt tøj man forsøger at udvide – sværere.
Det rummelige tøj kræver tit en indsats. Hvis man står i Suitsupply for at købe en prisvenlig jakke, er det ofte en god idé at vælge en størrelse større eller tilmed to, end hvad ekspedienten foreslår. Bliver jakken lidt for lang på ærmet og en anelse for rummelig i taljen, er det bedre at lade den sy ind efterfølgende i stedet for at forsøge at løse problemet ved at gå ned i størrelse, som har det med at spolere det harmoniske fit, hvor jakken hviler afslappet på skulddrene, kraven slutter til om halsen og forstykket ligger glat ned over brystet. Man kan komme til at skulle betale ekstra for en forandring, men gør det. Det er et meget dumt sted at sparre, hvis man sigter mod klassisk herretøj.
Man kan også gå i butikker for modne mænd, Troelstrup og Britannia for eksempel. Der kan gemme sig fund bagerst i deres butikker, eller som kan blive det med en forandring.
3. En basisgarderobe har basisfarver
Med hensyn til farvene og de enkelte tøjdele ï en basisgarderobe, man vil opbygge som ung mand, kan råd blive specifikke:
- Khakifarvede chinos i 100 % bomuld, helst ingen elastan.
- Beige fløjlsbukser
- Mellemgrå uldbukser
- Et par løse, lange bermudashorts af bomuld
- Flere lyseblå manchetskjorter
- Lyseblå og marineblå Oxfordskjorter
- To hvide skjorter til særlige lejligheder
- Et marineblåt slips, evt. stribet med vinrødt
- Et vinrødt slips, evt. mønstret med blåt
- Et marineblåt jakkesæt
- Et gråt jakkesæt
- En brun sportsjakke
- En blå blazer
- En marineblå, en vinrød og en flaskegrøn merinouldstrøje med crewneck
- Et par sorte toe cap-sko, helst randsyede
- Et par brune Derby-sko, helst randsyede
- Et par lærredssko
- Flere marineblå strømper
- En lys cottoncoat
Man kan forsøge, om man kan finde nogle af beklædningsdelene brugt eller i en af de mange butikker online. Generelt er løsningen for mig at se nu, at man satser på nyt ready to wear, der kan forandres, fra en fysisk butik. Jeg ved, det lyder lidt kedeligt og gammeldags, når man ved den mindst søgning online vælter sig i tilbud. Men det er svært, når pasform er konge. Med tiden kan man blive god til at aflure, hvad målopgivelse mv. betyder i online-butikkerne. Til en start er jeg nødt til at foreslå en fysisk butik (fx Suitsupply, Troelstrup eller Harder i Aarhus, hold også øje med Uniqlo og Arket), i al fald inden for jakker, bukser og sko. Slips og strømper er en anden sag, de er lettere at handle online.
Skriv et svar