Den diskrete historie
Det amerikanske herretøjsmagasin Esquire skrev i 1936, at nok er en enkeltradet hvid smoking den mest populære formelle sommerbeklædning, mens “den foretrukne afvigelse fra den hvide norm er den nye Burma-farve,” beretter Bond Suits.
På trods af populariteten i midten af 1930’erne har en Burma-farvet, lysebrun smokingjakke levet et anonymt liv i sammenligning med en hvid smokingjakke. Det er takket være Roger Moores brug af den i et afsnit af De uheldige helte, at den har gyldighed i dag.
Lidt synd, kan man sige. Farvenuancen er nem at arbejde med og i sammenligning med en flødehvid smokingjakke neddrosler lysebrun formaliteten yderligere, så en smoking eventuelt kunne fremstå passabel ved flere lejligheder.
Lysebrune stofmuligheder
Man kan være heldig at finde et eksemplar ready to wear, men ellers er det oplagt, at en lysebrun smokingjakke må være made to measure eller skræddersyet.
Desuden må stoffet være et sommerstof, en open weave af en slags eller kid mohair eller hørlærred. Silke er også en mulighed, men er ikke nær så behagelig i varmen som de andre.
Bukserne skal bare vedblive med at være sorte. Nederst vil jeg vælge kavalersko, ikke snøresko, og evt. af sort ruskind i stedet for sort lak.
Skjorten kunne være plisseret eller – o, skræk – bare en almindelig hvid manchetskjorter med dobbeltmanchetter.
Oprindelig udviklet for at distancere sig fra de hvide tjenerjakker i troperne – for dermed at undgå at blive bedt om at fylde champagneglasset op……