Fandangostil
Ifølge Den Danske Ordbog skal man ud at te sig vildt, lave narrestreger eller drive gæk, hvis man skal ud “at spille fandango”.
Jeg vil ikke sige, at den adfærd er påkrævet, hvis man iklæder sig nærværende tre look, men overskud, optimisme og frækhed forventer de, og at associere stilen med at man skal ud at spille fandango, forekommer mig rimelig.
Jeg synes , at stilbetegnelsen kun bliver endnu mere præcis, hvis man ser på selve ordet “fandango”, som betyder en “spansk dans i tredelt takt og roligt, efterhånden stærkt accelererende tempo”, en af de konstituerende stilarter i flamenco.
Det er vel cirka, hvad der sker eller bør ske, hvis man begiver sig i byen eller til selskab i dobbeltradet blå blazer med gyldne knapper, storternet jakke eller grøn? Man samtaler og tømmer glas, alt imens stemningen intensiveres …
Selv om de tre stilarter er vildvoksende, er de tydeligvis traditionelle, det ser man. Der refereres til en klassisk måde at bære blazer og sportsjakke på, fx er en marineblå blazer med hvide bukser mere end certificeret. Forskellen – det vilde – ligger i detaljerne som 4 x 1-knapperne, loafers med hestebidsel, buksernes denimstof, skjortens røde striber og den lille, mønstrede charmeklud.
Det gælder også den storternede jakke, der tæmmes af andre beklædningsdele i samme farveskala. Trut og halløj betyder ikke, man sætter den stilistiske harmoni over styr.
Den grønne jakke med blå skjorte og røde bukser er mest eksperimentel. Det look har mange kulører. Derfor er mønstre og detaljer, der kan skabe at afbræk i udtrykket, også i fjernet. I stedet står kulørerne rene tilbage, nogenlunde valørmæssigt afstemt, så balancen ikke tipper.
Fandango er en vildtvoksende dans, men den udføres med stil.
Fandango med ternet jakke
Fandango med grøn jakke
Skriv et svar