Jakkens stilkomponenter

Ren stil

Jakken skal sidde teknisk godt på dig, passe. Desuden må den flattere. Sidstnævnte er den rent æstetetiske side. I den sammenhæng kan man dele en jakke op i stilkomponenter, der tilsammen skal levere en eller anden overbevisende harmoni. Der er således ikke én løsning. Det er det, der gør det sjovt. Man kan diskutere igen og igen, hvad der er en given jakkes rette skulder, lukkepunkt med videre.

Her er otte stilkomponenter, jeg selv umiddelbart ser efter.

1. Skulder

Man ser efter jakkeskulderen. Er den naturlig eller skulptureret? Er spidsen markeret med rouleau eller ren? De fleste konfektionerede jakker i dag er naturlige og rene, jf. modelfotoet ovenfor. Blandt andet derfor bliver det pludselig interessant med rouleau, en markeret ærmetop, igen.

2. Revers

Jakkeklappernes form, bredde og højde berører ikke silhuetten, men bidrager til udtrykket. Jeg husker, at Arnulf ikke brød sig om brede, mens flere italienske skræddere godt kan lide nogle gode vinger. Det har været mode at lade spejlsømmen (mellem krave og revers) sidde højt. Jeg er selv klart til en moderat højde. Ens egen højde gør sig gældende. Er man lang, har man ikke behov for en himmelstræbende jakke. Alt må gerne sidde en kende lavere, også spejlsøm.

3. Lukkepunkt

Knappen, som man bruger til at lukke jakken, er helt centra for jakkens optiske balance. Modellen ovenfor har lukkepunktet, hvor det typisk sættes, men der er stort rum for variation. På mine egne jakker ville jeg nok gerne have det en god cm lavere. Har man mave, er et højere lukkepunkt i reglen bedst.

4. Taljering

Det er fristende med en tydeligt taljeret jakke, hvis man har figuren, hvor man kan gøre det. Jeg siger: Pas på! Den gode skrædder ved præcis, hvor langt man kan gå, uden at taljen skaber et forceret udtryk. Taljering spiller i øvrigt sammen med jakkeskuldrene. Stikker jakkeskuldrene lidt forbi selve skulderspidserne, behøver man mindre taljering for at skabe et V.

5. Lommer

Engelske skræddere sætterne lommerne højt, så man kan stikke hænderne i dem til hest, andre skræddere sætter dem lavere. Højden af lommeklappen spiller visuelt ind, ligesom lommevinklen gør noget. Med endnu en hilsen til ridejakken sætter en engelsk skrædder dem gerne på skrå (slanted pockets), hvis man ønsker det.

6. Skørtefront

Graden og formen af jakkefronten under lommeknappen gør meget ved jakkens udseende. Engelske skræddere har almindeligvis jakkefronten mere tillukket, jf. modelfoto ovenfor, end italienske og spanske, hvor de to jakkefronter buer ud til siden. Jeg har bedst kunnet lide den kontinentale løsning, der har noget graciøst over sig.

7. Jakkelængde

Jakkelængden betyder meget for det optiske forhold mellem overkrop og ben. Det kan måske være fristende derfor at gøre jakken så kort som muligt. En længere jakke har til gengæld en slankende effekt. En kort jakke kan blive boxy. Jeg har generelt været fortaler for, man vælger en længere jakke, end man normalt tilbydes. Hellere en jakke, der er til den lange end den korte side. Men det afhænger af personens konkrete figur og smag.

8. Skørtevidde

En jakke kan slutte mere eller mindre tæt om hoftepartiet. Tætsluttende fører an, andre modeller, hvor skørtet står lidt ud som et rideskørt, er sjældnere, selv om man stadig ser tendenser i flere Savile Row-jakker. En anden ældre løsning er et skørt, der runder en anelse ud fra taljen og ned over hoftepartiet. Det ser man typisk på jakker, der ikke har et sidepanel, men alene er formet med indsnit i siden. Hvad der bedst, har jeg ikke en fast mening om. Det kommer igen an på personens figur og personlige smag.