Tøjets sociologi

Dynamikken mellem mennesker

Vi besøgte tøjets psykologi. Nu gælder det tøjets sociologi, som har en beslægtet forklaringsmodel, men i højere grad inddrager dynamikken mellem mennesker.

Det elegante udtryk

Med forfatteren Karl-Ove Knausgård kan vi begynde med situationen, hvor vi møder eller får et glimt af en person – hos Knausgård en kvinde, der har flair for at klæde sig. Vi løftes, fløjter for os selv, beundrer i hemmelighed. Og vi skriver således, hvis vi var Knausgård:

“Christina klædte sig altid smukt, ikke opsigtsvækkende, men usædvanlig smagfuldt. Mærkeligt var det ikke, hun var jo uddannet designer. Jeg så altid på hendes tøj når vi mødtes, og det fyldte mig med en slags behag, måske var det den gennemførte sikkerhed der gjorde det, hvordan alting var afstemt, men uden at det afstemte blev synligt, for det ville have været en demonstration af velklædthed, og hvordan de små detaljer som et tørklæde eller et bælte bragte det bedste frem i de andre dele, ligesom løftede det frem og op, mens de selv ligesom både var i fokus, for eksempel et kraftigt bæltespænde, og i baggrunden, eftersom det kraftige var med til at fremhæve det andet. Farver, snit, stof, mønstre. Alt var afstemt ud fra en sikkerhed der ikke kunne være andet end intuitiv. Det var noget hun kunne, og som hun ikke anstrengte sig for at skabe. Deri kunne hun noget næsten ingen kan, nemlig at udviske forskellene mellem det der var nyt, og det der var brugt, det der var dyrt, og det der var billigt, ved at se bort fra de egenskaber og se hvad tøjet eller tilbehøret var i sig selv. Mærker fandtes ikke; hvad slags mærke noget var, havde jeg aldrig tænkt på når det gjaldt hendes tøj. Af det jeg havde set, kunne jeg allerbedst lide en lysebrun læderjakke, der var noget ekstremt tiltalende ved den, uden at jeg vidste hvad det tiltalende bestod i. Hvad vakte den i mig? Vagt forbandt jeg den med halvfjerdserne, selvom der ikke var noget udpræget halvfjerdseragtigt ved den. Men måske mest at den var så varm i tonerne og snittet, men samtidig var der også noget aggressivt ved den, som der er ved læderjakker, og det var muligvis den kombination jeg fandt tiltalende. Store knapper. Feminin, men ikke på en kniplingsagtig måde. Elegant. Ja, det var ordet. Den jakke var elegant.”

Vi ser, hvordan Knausgård forbinder sin oplevelse og velvære ved at betragte Christinas påklædning med sine erfaringer. Hendes elegante tøj vækker minder i ham.

Minder er uundgåeligt organiseret i et hierarki, hvis vi anskuer dem sociologisk. Vi kan også sige, at de stiludtryk, der i skitseformat svømmer rundt i bevidshedens gemmer, enten er rigtige, fine, skønne eller forkerte, ujævne, grimme. Når Knausgård fornøjes ved Christinas tøj, er det, fordi hendes tøj vækker lige netop de positivt ladede stiludtryk i ham af deres slummer.

De engelske hierarki

Hvorfra kommer et sådant indre stilhierarki?

Tager vi jakkesættet, klassisk herretøj, kommer det grundliggende fra englændernes brug af jakkesættet. Deres anvendelse af snit, design, farve og klædevare har etableret et visuelt, autoritativt hierarki over jakkesættets rigtigt og forkert. Amerikanernes og siden 1980’erne også italienernes brug har også præget hierarkiet. Filmstjerner fra Hollywoods guldalder og James Bond-figuren har tillige medvirket. Desuden spiller nutidens anerkendte online-fortolkere af jakkesættet, herunder Den velklædte mand, en vigtig rolle. De tager ligesom historien og forklarer den for nutidens øjne og i den forbindelse føjer de mere eller mindre bevidst nye, små elementer til. Man kan også sige, at nutidens fortolkere injicerer ustabilitet og mode ind i klassisk påklædning, så visse farver, snit, tilbehør mv. i en periode er mere i hopla end andre. Pitti Uomo-messen er kerneeksemplet på, hvordan nutidsfortolkere viser nye måder at bruge det klassiske jakkesæt på, som bagefter påvirker det almene stilistiske hierarki.

Med andre ord, når vi vurderer en påklædning med jakkesæt, vurderer vi, hvor det befinder sig i det hierarki, vi har opsnappet og lagret i baghovedet, og som i sidste instans hviler på de gamle englænderes brug af jakkesættet, men bestemt også er formet af nutidens toneangivende stemmer.

Den gode kamp

Der er indviduelle variationer. Det er klart. Connaisseuren har et andet og mere sofistikeret indre hierarki over jakkesættets praksis end novicen. Og også mellem connaisseurer er hierarkiet forskelligt her og der. Så der opstår konstant gnidninger og friktion om rigtigt og forkert. Jeg ser kun denne permanente kamp som god. Uden ville klassisk herretøj fossilere.

Tøjets sociologi er ikke farlig.