Påvirkede den danske gentleman
Man kan ikke fyldestgørende bruge jakkesættet og klassisk herretøj, hvis man ignorerer 1800-tallet. Det var tiden, der skrev tøjgenrens maksimer helt bogstaveligt.
Baron Edward Bulwer-Lytton (1803-1873) var den, der skrev mest eller med størst konsekvens. I Pelham – eller en ung gentlemands eventyr (1828) drysser han bemærkninger om tøj og opførsel her og der og kondenserer det hele i et kapitel med “maksimer”. Bogen opnåede stor popularitet i både England og udlandet og påvirkede også ideen om den perfekte gentleman i Danmark.
Bulwer vs Brummell
Bulwer-Lytton er på linje med Beau Brummell. Man skal aldrig overdrive sine virkemidler, lyder den fælles devise.
Modemæssigt befandt Bulwer sig dog 20-30 år senere i tid end Brummel. Frakken havde overtaget hovedrollen som dagtøj fra kjol’n, bukser i stedet for tætsiddende pantaloner var taget i brug, og den sorte silkekravat var begyndt at erstatte det hvide linned om halsen. Sko i stedet for støvler så man også.
Det er tillige, som om Bulwer fraviger en smule fra Brummels besathed af pasform.
“Kræv ikke så meget, at din frakke skal passe dig, som at den skal pryde dig,” skriver han i et af sine maksimer.
Farvebrugen, eller rettere beherskelsen af den, står til gengæld endnu stærkere hos Bulwer end Brummell. Man kan fundere over, om det ikke er den nye tidsånd, romantismen, der spiller ind.
Bulwers maksimer
Men lad mig citere ti af de tøjmæssigt mest relevante maksimer fra hans værk Pelham:
1. Forlad aldrig i din påklædning den smag, som er almen. Verden betragter excentricitet i store ting som genialitet, i små ting som dårskab.
2. Husk altid, at du klæder dig for at fascinere andre, ikke dig selv.
3. For at vinde din elskerindes hengivenhed skal du være sømmelig i din påklædning, for at bevare den, skal du være flittig: det første er et tegn på kærlighedens lidenskab, det andet på dens respekt.
4. Er den store mand, som du vil være venner med, en spidsborger, så gå hen til ham i en vest som hans. “Efterligning”, siger forfatteren af Lacon, “er den oprigtigste smiger”.
5. Den smukke kan være prangende i sin påklædning, den almindelige bør øve sig på at at være umærkelig; ligesom vi i store mænd leder efter noget at beundre, beder vi i almindelige mænd om, at der ikke er noget at tilgive.
6. De ældre og de unge skal gå til påklædning på forskellig vis […] Vi kan skelne mellem den smag, der passer til den ene og den anden, ved at tænke på, at ungdom er skabt til at blive elsket, alder til at blive respekteret.
7. Det vigtigste princip for påklædning er pænhed, det mest vulgære er usoignerethed.
8. Undgå mange farver, og forsøg med en fremherskende og rolig nuance at dæmpe de andre. Apelles [stor oldtidsmaler] brugte kun fire farver, og dæmpede altid de mere blomstrende med en mørkere lak.
9. Opfindelser inden for påklædning bør ligne Addisons definition af fin skrivning og bestå af “raffinement, som er naturlig uden at være indlysende”.
10. Den, der værdsætter bagateller for deres egen skyld, er en bagatellist. Den, der værdsætter dem for de konklusioner, der kan drages af dem, eller den fordel, de kan bruges til, er en filosof.
Bulwer i dag
Tiden er jo mildt sagt en anden i dag, men bruger man jakkesæt og klassisk tøj som sådan, fornemmer man en klangbund hos Bulwer, gør man ikke? Pas på ikke at fremstå latterlig i jakke-skjorte-slips, tilpas dig omgivelser, tag bestik af din egen figur og udseende, husk din alder, vær renlig, forsigtig med farver og påfund …
At man så faktisk ikke altid behøver at være afdæmpet i klassisk herretøj, man kan også “skyde den af”, er en anden sag. Men regimet synes stadig at sidde i baghovedet på en sartorialist anno 2023.
Skriv et svar