• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Københavns bedste stanghabit

28. december 2023, af Torsten Grunwald

test af stanghabit i københavn

Stanghabittens status i København

Heldigvis finder man stadig mange stanghabitter i Københavns butikker. Det er noget andet at gå ind i en fysisk butik og prøve tøjet end at handle online. Chancen for at erhverve sig et jakkesæt, der sidder godt, stiger betragteligt.

Men en fysisk butik er ikke en sikker vej mod et godt jakkesæt. Ekspedienternes viden i dagens herretøjsbutikker kan i mange tilfælde skrives på bagsiden af et frimærke. Desuden kan det være svært at finde en model til den krop, man har. Jeg måtte jo selv konkludere, at alle jakker, også lange størrelser, var lidt for korte på mig, i al fald til min smag.

Jeg ved også, at mange mænd har problemer med stanghabitternes smalle bukser, der strammer for meget om lårbasserne. I nogle tilfælde kan det løses ved at vælge bukser i et nummer større. I andre tilfælde betyder det blot et nyt problem: for stor livvidde.

Set under ét er miseren med stanghabitter i Københavns butikker, at de mere eller mindre allesammen er klippet efter det samme modebillede. Variationen er meget lille. Har man en klassisk smag, kniber det ikke bare med at finde en jakke, der er lang nok. Det er også svært at finde bukser, der når taljen og har læg. Desuden møder man gang på gang disse tyndt afstivede, tætsiddende jakker. Stoffet er også den samme magre genre igen og igen. Stanghabitter – ready to wear – må i sagens natur indeholde en standardisering af størrelser. Men hvorfor så meget stilistisk enshed inden for habitten?

Desuden mener jeg, at standardiseringen af størrelser er gået for langt. Der burde være langt flere korte og lange stanghabitter. Det kunne sikre, at flere mænd, der holder sig til ready to wear, ville ende i en jakke, der sidder rimeligt.

Der er helt sikkert gode økonomiske forklaringer på stanghabittens status. Jeg tillader mig blot at sige, hvad der ville være ønskeligt, hvis stanghabitten skal blive mere relevant som en æstetisk acceptabel habitløsning.

Når kritikken er luftet, ser jeg håb forude. Modebilledet forandrer sig. Rummelige, mere klassiske habittider skimtes.

Byens bedste stanghabit 2023

Fino, men hvor skal man gå hen i København for at finde den bedste budgetvenlige, marineblå stanghabit?

Besøger man de følgende tre butikker, er man, hvis jeg skal sige det kort, dækket ind:

  • Suitsupply
  • Troelstrup
  • Oscar Jacobson

Selv havde jeg mest held hos Suitsupply. Deres jakkemønster fungerede på min figur. Deres stofudvalg rakte også videre end de flestes. Og så har de flere modeller og størrelser i forskellig længde. Chancen for at finde noget, der passer rimeligt, anser jeg for relativt stor hos dem. Prisen ligger tilmed i de fleste tilfælde under 5.000 kr. for et todelt jakkesæt.

Det samme vil sig om Troelstrup. Der vil chancen for at finde noget, der sidder acceptabelt, også være relativt stor. Troelstrup fører mange habitmærker, også deres eget, fremstillet af Munro, der sad bedre på mig end Hugo Boos og Eduard Dressler, der også hænger på bøjlen hos den gamle, store herretøjsbutik i Vester Voldgade.

Jeg vil også medtage Oscar Jacobson, ikke fordi jeg selv havde meget held i butikken. Men jeg vurderer, at mange danske mænd vil have det. Det svenske firma har trænet i årtier på at fremstille jakkesæt til en nordisk figur og fører også flere basisjakkesæt i forskellig længde.

Alle test af stanghabitter i 2023

  • Canali hos Hartung
  • Suitsupply
  • Troelstrup/Munro
  • Hugo Boss
  • Eduard Dressler
  • Cavaliere hos Herrernes Magasin
  • Oscar Jacobson
  • Tiger of Sweden
  • Shaping New Tomorrow
  • Deerest
  • Arket

Test i 2024

Som nævnt er der opbrud i habitmodebilledet, og nye kollektioner dukker op bøjlerne i herretøjsbutikkerne i 2024. Den velklædte mand holder øje og lover at teste udbuddet og give sin ærlige mening derom.

Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt Tags: test Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tøj til lejlighedens melodi

Man skal klæde sig til lejligheden. Det forøger tøjets effekt. Men hvad tager man konkret på fx Skt. Hans’ aften, eller hvis man skal på en smørrebrødsrestaurant, Roskilde Festival, en kunstmuseum eller en byfest i provinsen? Den velklædte mand har en løsning til hver eneste begivenhed.
Læs mere

Magasin du Nord – tjek af herretøj

Magasin har landets største afdeling med herretøj. Mængderne er overvældende. Men er kvantitet nok? Vi har set på sagerne. I den forbindelse sammenlignede vi også polotrøjer fra Lacoste og Ralph Lauren.
Læs mere

Butterfly – den rette brug

Man binder selv sin butterfly. Det er klart. Forbundne er forbudte. Men der er mere til sløjfekunsten. Her er Den velklædte mands syn på sagen samt udsøgte butikker med sløjfer.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 1

A.D. Sartoria er en ny butik i København med made to measure. De vil dyste med de bedste. Kan de det? Vi følger en bestilling af et gråt jakkesæt made to measure.
Læs mere

Mandens bryllupstøj 2026

Ex Cathedra. Sådan skal du være klædt til et bryllup i 2026. Den velklædte mand beskriver type af jakkesæt, skjorte, sko, strømper og andet tilbehør. En enkelt tøjdel er helt afgørende for at komme i mål.
Læs mere

Asket – test af tøj i København

Det svenske tøjmærke Asket findes primært online. Men i maj måned har de også en pop up-butik København. Vi så forbi for at undersøge og prøve deres beklædning. Det blev en anderledes oplevelse.
Læs mere

Lidt mere elegant end de andre

Muligheder er der nok af, men hvad vælger man, hvis man vil fremstå diskret elegant i uformelt sommertøj? Den velklædte mand har nogle bud på bukser, skjorte, tørklæde og sko, der kan gøre arbejdet. Alle dele fra mindre sartoriale butikker.
Læs mere

Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Drake’s besøgte Goods på Østerbrogade i København med Julius’ nye jakkesæt. Vi så forbi for at evaluere resultatet.
Læs mere

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

114 par håndsyede sko

Robert Sørensen er oldermand i skomagerlavet. Den velklædte mand mødte ham på Dansk Skomuseum i Hellerup og talte med ham om bl.a. Simon Spies og de 114 par sko, som han syede til rejsekongen i 1970’erne og 1980’erne.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Tøj til lejlighedens melodi
  • Lars til Tøj til lejlighedens melodi
  • Torsten til Butterfly – den rette brug

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026