• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Test af jakkesæt fra Mod – opfølgning

14. december 2023, af Torsten Grunwald

test af jakkesæt fra MOD

Godt og skidt

Vi besøgte herretøjsbutikken Mod, hvor portrætmaleren Jonas Barlyng bestilte et jakkesæt made to measure.

Til prisen var der godt at sige om resultatet. Det var både Barlyng og jeg enige om.

test af jakkesæt fra mod

Men der var også et seriøst problem: Jakkeryggen. Den var ikke god. Den slog tydelige, forkerte diagonale folder, både over øvre og nedre del af ryggen. Barlyngs højre side, som hænger lidt, var hårdest ramt.

Den valgte løsning

Kunne man gøre noget ved den ryg?

Jeg  var pessimistisk. Ideelt set skulle jakken rippes op og genbalanceres med længere front og kortere ryg. Og så kunne man næsten ligeså godt fremstille en helt ny jakke.

Både Mod og Barlyng var dog optimistiske og ville prøve med en tilretning af selve ryggen.

Først tog Mods skrædder jakken under behandling og arbejdede med folderne på den øvre ryg.

Dernæst bragte Barlyng jakken videre til Peter Undén. Han åbnede jakken nederst i siden og gav mere plads, så den strammede mindre over lænd og øvre sæde og glattedes ud.

Resultatet af forandringen

test af jakkesæt fra mod

Da jeg så resultatet, måtte jeg umiddelbart medgive, at Mod og Barlyng havde haft grund til optimisme. Ryggen var i det store hele blevet harmoniseret. Jo, Barlyngs højre side gjorde stadig lidt opmærksom på sig selv, hvis man står og betragter, og han står stille. Men i praksis, ville man ikke bide mærke i den, tror jeg. Barlyng bekræftede også, han stadig havde plads i jakken til at bevæge armene.

test af jakkesæt fra mod

Samtidig var den glatte ryg ikke fremkommet uden en omkostning: Sideslidsen står nu lidt åben.

Ubalancen i selve jakken med en lidt for kort jakkefront er heller ikke væk.

Konklusion

Forandringen har ikke gjort jakken til en lykkelig jakke, men brugbar og acceptabel den korte ventetid og pris in mente. Mod foretog tilretning på egen regning, og Barlyng betalte 400 kr. for Undéns arbejde.

Konklusionen må også ses på baggrund af Mods kommunikation. De lover ikke et perfekt siddende eller skræddersyet jakkesæt, men et “skræddertilpasset” eksemplar. Det er, hvad de har leveret.

Tidligere artikler

  • Mod – test af jakkesæt made to measure – del 1
  • Mod – test af jakkesæt made to measure – del 2
Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt Tags: test 2 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Lars skriver

    15. december 2023 kl. 10:12

    Så erkendelsen er, at vil man have bare lidt tyngde i stoffet til en jakke er det nødvendigt med made to measure, hvor resultatet ikke nødvendigvis er helt godt, men dog leder til en brugbar jakke. Stangtøj er slet ikke en mulighed, og en skrædder koster det dobbelte, tredobbelte eller firdobbelte og tager ofte meget længere tid.

    Svar
    • Torsten skriver

      15. december 2023 kl. 10:33

      Det er meget godt opsummeret. Nogle gange finder man en lille serie ready to wear i klassisk, tungere stof, men de produktioner er undtagelsen. Flere butikker, der tilbyder målkonfektion, har ofte en enkelt bog med tungere, klassiske varer. Men man må også med målkonfektion være parat til at gå på kompromis med pasform og snit. Det er reelt standardtøj, man tilpasser lidt. Man “bygger” ikke jakkesættet på kunden, som skrædderen gør. Ens figur spiller dog ind, når det gælder udbyttet af målkonfektion, det er vigtigt at have for øje. Hvis jeg bare kunne få lidt mere længde på jakken, ville meget standard sidde rimeligt på mig. Barlyng har det sværere.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

114 par håndsyede sko

Robert Sørensen er oldermand i skomagerlavet. Den velklædte mand mødte ham på Dansk Skomuseum i Hellerup og talte med ham om bl.a. Simon Spies og de 114 par sko, som han syede til rejsekongen i 1970’erne og 1980’erne.
Læs mere

På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Også uformelt tøj skal spille. Vi så forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade for at afklare, om vi kunne finde jeans og andet tøj, der kan opgradere en afslappet påklædning.
Læs mere

Engelsk Herremagasin – inspektion af en gammel butik

Navnet Engelsk Herremagasin har den helt rigtige klang, hvis man er til klassisk herretøj. Samtidig lyder det næsten for godt til at være sandt med en sådan butik i Lyngby. Vi så forbi for at finde sandheden.
Læs mere

Flex Rens – rens af skræddersyede habitter

Den velklædte mand er blevet betroet hvervet af forvalte skæbnen for 20 skræddersyede habitter af fineste herkomst. Første skridt var at aflevere dem til rens hos Flex Rens på Østerbro i København. Var det nu en god ide?
Læs mere

Gucci – test af herretøj i butik

Gucci har besnæret alverdens kendisser og har været et symbol på glamour og succes. Firmaet er i allerhøjeste grad stadig levende og har også en fornem butik i København. Vi så forbi for at prøve herretøj og drage en konklusion.
Læs mere

De nødvendige herresko

De 10 nødvendige skomodeller i garderoben, hvis Den velklædte mand skal sige det. Der er nogle overraskelser iblandt. Også tip til, hvor du kan finde herresko.
Læs mere

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Lars til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Uffe Jerner til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026