
Overklasseskjorten
Der kan endnu spindes politik på en lyserød skjorte. Da en mand på X/Twitter forleden forargedede sig over champagnegeværer i Skagen, bemærkede nogle kommentatorer foragteligt, at mange af mændene i den vedhæftede video bar lyserøde skjorter.
Hvad skal de riges børn bruge sænkningen af arveafgiften til?
Blandt andet til champagnekamp i Skagen med champagnegeværer til 3.300 stykket. pic.twitter.com/dKLK8Dcysw
— Emil Ellesøe Ditzel (@donditzel) July 18, 2024
Implikationen var, at en lyserød skjorte er sådan en smag, som overklassen har. En enkelt kommentator henviste sarkastisk til Fritz og Poul fra Rytteriet på DR, de to fjollemikler i lyserød og gul skjorte, der drikker champagne og taler om “de fattige”.
Direktørskjorten
Og sandt er det, at man historisk set kan skrive en lyserød skjorte ind i et overklasseliv.

I England har den traditionelt været den modne forretningsmands skjorte, direktørskjorten, ikke hver dag, men en gang imellem. Den har været en frihed, man har kunnet tillade sig, hvis man bestemte. Juniorkonsulenten og advokatfuldmægtigen har holdt sig til hvide, eventuelt lyseblå skjorter, ligesom de har været forsigtige med dobbeltmanchetter og dobbeltradede jakker.
Fritidsskjorten
Også i fritiden, om sommeren, har en lyserød skjorte været yndet, hvor den har været en rekvisit i en generelt kulørt garderobe, der har figureret som en kontrast til bylivets nedtonede, seriøse tøjstil.

Amerikanerne har allermest sat en lyserød skjorte i scene. Det er sket inden for Ivy League-traditionen i 1950’erne og 1960’erne. En lyserød skjorte kan ses som nr. 2 efter en lyseblå, når det handler om deres Oxfordskjorter med nedknappet flip.
Ralph Lauren har fra 1980’erne og frem gennem reklamer og salg medvirket til at kodificere både lyserøde skjorter, polotrøjer og striktrøjer som overklassetøj.
At kende koden
Mange har undret sig over, at mænd, der tilsyneladende gerne vil fremstå som maskuline, bærer en lyserød skjorte. Det ser man også i kommentarerne til champagnegeværerne i Skagen.
Er den ikke feminin? ironiseres der.
Kender man koden, historien, ved man dog, at en pink skjorte er lige det omvendte af feminin, den er “muy macho” og bæres af de stærkeste dyr i flokken.
Andre historier
Samlet set kan ingen dog rigtigt monopolisere en lyserød skjortes betydning. Historisk ser man, at den eksempelvis også var ofte brugt blandt sorte mænd i Harlem i 1930’er. Og blandt babyer er lyserød som bekendt reserveret pigebørn, mens drengebørn klædes i lyseblåt. Før Anden Verdenskrig kunne man interessant nok også klæde drengebørn i lyserødt, men efter Krigen etablerede tøjbranchen skellet, vi kender i dag, mellem lyserød til piger, lyseblå til drenge.
Status i dag
Foruden den historiske flertydighed, der er vævet ind i en pink skjorte, er virkeligheden, at hin engelske og amerikanske overklassebrug af en lyserød skjorte mere og mere ligner et uddøende, sentimentalt fænomen. Dagens overklasse i form af Silicon Valley-millardærer holder sig i al fald ikke til omtalte Ivy League-tradition. Den står på T-shirt, sweatshirts, jeans, chinos og sneakers. Tager man i dag en lyserød skjorte på, leger man kun med en gammel idé om overklasse. Sådan ser det ud.
Det kan dog også meget vel være, at man blot synes, den lyserøde farve passer godt til ens hår og lød. Eller også opleves den bare som lidt variation. Jeg tror, mange omgår stilen således.
“Nogle gange er en cigar bare en cigar,” som Sigmund Freud indrømmede.

Interessant! Troede faktisk, at den pink skjorte som indikator for overklasse hørte fortiden til, men det gør X måske også. Under alle omstændigheder, så ser jeg den mest, som et fint suppliment til de andre sommerfarver. Dog bruger jeg den sparsomt på kontoret. Hvad med jer? Pink på jobbet?
Jeg er på dit hold, bruger den til afveksling en gang imellem
Jeg har en absolut overvægt af pink skjorter og bruger dem glad og gerne til alt undtagen smoking.