Butterfly – den rette brug

Sløjfetrang

Mens slipset gang på gang tematiseres, fordi det enten er tilbage eller ude af modebilledet, eller fordi slipsestilen skifter, lever butterflyen – sløjfen – sit eget stille liv.

Men det lever trods alt.

Jeg kender bla. to-tre læsere, der bærer et eksemplar på ugentlig basis.

Selv er min egen brug meget beskeden. Reelt set binder jeg kun en sløjfe, hvis jeg er i smoking.

På det seneste har jeg dog flere gange været fristet til at række ud efter en sløjfe i skuffen i stedet for slipset.

Hvor kommer den trang fra?

Jeg skal ikke sige det. Men den reservation, jeg tidligere har haft, fordi sløjfen har fremstået mindre handlekraftig, mere kunstfærdig, er aftaget.

Uanset hvad kom jeg til at tænke over, hvordan man bruger en sløjfe rigtigt. Selv om brugen i mangt og meget slægter slipsets kunst på, er der forskelle.

Sløjfens kunst 

Ja, man binder selv sin sløjfe, så resultatet ser naturligt ud. De forbundne (med tryk på første stavelse) er forlorne, for perfekte.

Bemærk, at “en selvbinder” oprindelig er en forbundet sløjfe og netop ikke en sløjfe, man selv skal binde, som betydningen er i dag.

Sløjfen i en eller anden form, ofte sort, var det almindelige valg blandt mænd fra ca. 1830 til 1880. Før herskede den hvide kravat. Efter blev “langslipset”, nutidens slips, populært.

I det perspektiv har sløjfen længe været undtagelsen og signaleret et distinkt stilvalg. Det kommer man ikke uden om, og det må man forlige sig med, som jeg måske er ved at gøre.

Noget, der har generet mig med sløjfen, er, at den blotter skjortens mange knapper, hvis man ikke er i vest eller dobbeltradet jakke. I min optik bliver det derfor mest elegant, hvis man kombinerer en sløjfe med en skjorte, der har skjult knaplukning.

David Niven ovenfor i komedien The Impossible Years (1968) viser til perfektion hvordan. Notér også, hvordan urlænken spiller sammen med sløjfens mønster og de to, let spredte knapper på ærmet af en mellemgrå habitjakke, der diskret signalerer skræddersyet.

Sløjfen følger reglementet om match af farver og teksturer, som slipset gør. Heller ikke sløjfens farve må matche en-til-en med brystlommetørklædets farve. Også en blå sløjfe er den nemme løsning.

Dog må man sige, at en prikket sløjfe har en anden status end et prikket slips, fordi Churchill ofte bar en prikket sløjfe, specifikt et marineblåt eksemplar med hvide prikker.

Butterflyen er sløjfens mest almindelige form. Den vil jeg også alt andet lige anbefale. Butterflyens svungne design fremhæver en naturlighed i udtrykket.

Alternativet er sløjfen med lige ender, en “batwing”, siger man siger på engelsk. Det er den, David Niven ovenfor har bundet. Den fungerer for ham. Selv er jeg igen og igen endt med butterfly-udgaven, hvis jeg var smoking.

Prøv en gang at se forskellen:

Jeg synes, butterflyen charmerer mest.

Inden for sløjfedesignet møder man hhv. afklippede eller spidse ender.

De afklippede, stumme ender er det normale design. Men jeg synes ikke, det på nogen måde forstyrrer, hvis man vælger spidse ender. Særligt for en fast sløjfebærer må det være bevendt at kunne binde en sådan til afveksling.

En sidste ting: Sløjfen må ikke stikke langt ud til siden. Det bliver fjollet.

Den navnkundige herremodeekspert Alan Flusser foreslår noget rigoristisk, men nemt at følge, at sløjfens ender flugter med ydre øjenkrog. Se ovenfor.

Butikker med sløjfer

Internettet tilbyder en aldeles voldsom mængde af sløjfer. Vil man være helt sikkert på at erhverve sig det klassiske og korrekte eksemplar, skal man købe det hos en gammel butik som Turnbull & Asser, der har en stolt tradition både inden for slips og sløjfer.

Er man mere eventyrlysten, har jeg tre bud på butikker nedenfor.

Petrell of Sweden består after pensioneret mand og hustru i Halmstad, der i det små syr sløjfer. De har gjort det i mange år. Beskedent udvalg, men lokalt og håndlavede.

Franske Cinabre fremstiller også deres egne sløjfer. Franske er de med et strejf af flamboyance. Man kan også bestille sit helt eget design hos dem.

Seward and Stearn er et lille, mindre kendt engelsk mærke, men med erfarne folk ved roret. De fremstiller (også) deres sløjfer i London. Dristigt, men stilsikkert, design.