Moden er et underligt bæst. Den vil aldrig balancere. Enten skal bukserne være lange, altfor lange, eller også skal de stumpe, jf. designeren Thom Brownes kreationer. Men bukselængden skal jo være lige tilpas! Jeg holder mig til den gamle engelske vending, om at “bukserne skal skælve på skoen”. Det vil sige, at buksefoden netop skal nå vristen af skoen. Hverken mere eller mindre. På illustrationen ovenfor, der er hentet fra Alan Flussers Dressing the man, kaldes den længde for “the mid-atlantic solution”. Bukserne får derved det maksimale fald. Reglen gælder især ved smalle bukser, der har opslag. Buksefødder uden opslag må gerne være en tand længere, og resultere i et lille knæk på vristen, fordi opslaget ikke er der til at holde buksefoden på plads. Og så kan buksefødderne skæres skråt, så de er 1-2 cm kortere foran end ved hælen. Det er især hensigtsmæssigt, hvis du har en høj vrist.
[…] Hvor lange skal bukser være? Der lyttes ekstra, når jeg kommer ind på den rette bukselængde i mine foredrag, for hvor lange skal de dælens bukser egentlig være? En klog mand sagde engang, at bukserne skal være så lange, at de skælver på skoene, hvis man står ret op og ned. Et fint bonmot, men der er meget smag og behag i den rette bukselængde. Man kan dog sige, at tidens smalle bukser nemmere kan være til den korte side end klassiske bukser med mere vidde ved fodden. Sidstnævnte må have god kontakt med skoene, så de ikke sejler rundt, når man går. Se eksempler her. […]