De tossede opsmøgede bukser
I Jørgen Stein, forfatteren Jacob Paludans store udviklingsroman fra 1932-33, der lidt synd står i skyggen af Henrik Pontoppidans Lykke-Per, er fortælleren opmærksom på tøjet. Som nu her, hvor veninden Karen betragter Jørgens bukseopslag. Året er 1914, forstår man:
”… imens var hendes Tanker drevet ind på en af Modens Sidekanaler: det mest tossede, der længe er fundet paa, er disse engelske Opslag paa Benklæderne. Jeg synes det er fikst, erklærede Inger. Ja, det holder Folden lige, sagde Jørgen ivrigt, han havde netop faaet denne Reform gennemført paa sit Dagligtøj. Men det kræver elegante Sokker, vedblev Inger … Opslag har man indført, fordi det regner i London …”
I et senere essay, Mørkeblaat og Sort fra 1965, berører Jacob Paludan igen bukserne og skiftet til opslag. Stedet er provinsen, året 1914, og hovedpersonen ”Fremtraadte i Byens første Par Bukser med de nyopfundne Opslag.”
Bohemerne begyndte
Hvad Jacob Paludan beskriver, er tidspunktet, da opslag bliver sat i system og syet på af skrædder og fabrik fra starten. Mange modebevidste unge mænd havde anvendt opsmøgede bukser i flere år. Det var nogle, de selv skabte ved at folde bukserne op.
I Danmark begyndte de københavnske bohemer De Violette og Certosa-Herrerne, der holdt til på d’Angleterre og Cafe Bernina, allerede omkring 1890 med at folde bukserne op. Grillen havde de fra England, hvor cricketspillere kunne finde på at smøge deres hvide flannelsbukser op.
Opsmøgede bukser stod stilistisk godt til de læg – folder – i bukselinningen, der også sneg sig ind i herremoden op til Første Verdenskrig, takket være den danske herreskrædder Lars Larsen.
Som Jørgen i citatet ovenfor er inde på, er opsmøgede bukser dog ikke bare stil. Opslag, der svæver eller kun akkurat rører skoene, tynger i bukserne og bidrager til at holde pressefolden lige.
Mere om opsmøgede bukser
Hvilken fin historie. Kan du sige noget om “Sherlock Holmes frakken ” som Certosa herren har på?
Hej Simon
Han er i en Havelok, eller Inverness Cape, som man siger på engelsk. Varianten her har ærmer. Frakken/kappen med skulderslag har en historie, der rækker tilbage til 1700-tallet. Den forsvandt i begyndelsen af 1900-tallet, da man skiftede hestevogn ud med motoriseret køretøj.
Hej Torsten,
Overrasket over, at du har begravet Inverness Cape. Den lever da i bedste velgående på de britiske øer. Først og fremmest er den jo det obligatoriske overtøj til “kilt jakkesættet”, men den er også udbredt i den robuste udgave til naturen og den sorte udgave til aftengarderoben. Javel, det er først og fremmest en udbredelse i Storbritannien, men man vil jo heller ikke begrave den spanske cape, bare spørg mr X, fordi den primært er udbredt i Spanien. Frakker som “Covert Coat”, British Warm”, etc. er jo også primært udbredte i det britiske.
Så det er ikke kun vintage koryfæer som Lasse Hedensted, der bærer Inverness Cape nu om dage. Personligt finder jeg en elegant udgave i Barathea særdeles velegnet til f.eks. smoking.
Velkendte producenter er
https://www.kinlochanderson.com/shop/men/highland-dress/inverness-capes
og
http://www.invernesscapes.co.uk/
Mvh
FBJ
Jeg begraver den ikke, fbj, men mindes ikke, jeg nogensinde har set en i København. Det nærmeste må blive en af disse australske kanvas-støvfrakker med slag.
Så du har altså kun begravet den i København; det er jo nok ikke helt i skoven 🙂 Hvis man da lige ser bort fra, at Lasse bar et eksemplar ved årets hubertusjagt, hvilket vel er i Storkøbenhavn!!
Måske man skulle overveje den baratheaudgave nøjere?!?
Ja, det gjorde Lasse vel. Kom i tanker om følgende foto, der dokumenterer, at der i alle fald findes/fandtes ét eksemplar i Jylland af havelokken i nyere tid: https://denvelklaedtemand.dk/2017/10/kandidat-aavm-2017-lasse-hedensted.html
Mht. frakker er jeg mere lun på en Casentino https://denvelklaedtemand.dk/2019/02/en-casentino-er-din-naeste-frakke.html