Habitten var engang hverdagsbeklædning, intet særligt. I dag er den for mange en begivenhed, som man kun kaster sig ud i ved lejlighed. Måske er det derfor, at den glatte kamgarnshabit har forvist den ru flannelhabit som den foretrukne habit: når det skal være, skal det være cool & clean og 100 procent kontrol.
Der kan også være nogle mere praktiske grunde. Fx er kamgarn mere slidstærkt end flannel, der med tiden også kan begynde at pose lidt om knæ og bag. Og så varmer kamgarn ikke så meget som flannel, der fungerede bedre i 1950’erne, hvor opvarmning af byens kontorer var mere tilfældig.
Men det er synd at sige helt farvel til flannelhabitten. Den er så dejligt underspillet sammenlignet med den pågående kamgarnshabit, der ikke har meget plads til humor.
Desværre er flannelhabitten i rigtig kardegarn nærmest umulig at købe i dag. Jeg har dog fundet denne udgave hos Brooks Brothers. Jeg er ikke sikker på, at den er forarbejdet i rigtig ru kardegarnsflannel – men en flannelhabit, det ligner den.
Min egen flannelhabit kommer fra en skrædder.
Interessant at se, hvordan han også har tunet skjortekraven og slipseknuden. Jeg foretrækker klart outfitet anno 2007. Jeg synes faktisk den unge prins ser lidt kluntet ud.
På Frihedsmuseet hænger der sådan en flot habit med vest fra 40’erne, der havde tilhørt en modstandsmand. Jeg blev meget fascineret af stoffet og snittet. Det var ikke det fine, bløde, glatte stof. Der var meget “film” over det hele – måske fordi jeg havde set Flammen & Citronen.