• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Absolut elegant

24. december 2008, af Torsten Grunwald

elegant smoking
Også elegant i sportstøj. Dramatikeren Noël Peirce Coward, 1935. Foto: Public Domain

Elegant i smoking

Smokingen er det ultimative festtøj, men smokingen selv bør ikke være festlig. Enkelhed tæller:

Da den engelske kronprins i 1870’erne tog hul på aftenen i sin nyopfundne smoking, skete det bag lukkede døre på landstedet Sandringham. Et sæt tøj, der bogstaveligt talt var skødeløst, måtte han ikke vise sig i offentligt. Det ville være en skandale. Dengang var en gentleman klædt i et kjolesæt med svalehale, når aftensmaden blev serveret, og den tradition kunne selv en kronprins ikke sno sig uden om. Kun i privaten ude på landet.

Alligevel fik kronprinsens opfindelse effekt. Rygtet om hans korte “dinner jacket” spredte sig og interessen for den bekvemme jakke tog til. I I880 nægtede nogle stamgæster på et casino i Monte Carlo at iføre kjolesættet, og indfandt sig kækt ved spillerbordet i en smoking. Og i slutningen af 1880’erne dukkede smokingen op til bal og andre begivenheder i New York.

Men vi skal frem til slutningen af 1920’erne, før smokingen endelig forviste kjolesættet fra førstepladsen som mandens udsøgte aftendragt. Det var atter en engelsk kronprins, den senere Hertug af Windsor, der markedsførte smokingen. Han begyndte at møde op i smoking til selv de mest højtidelige koncerter, banketter og premiereforestillinger, og resten af verden fulgte trop.

Kronprinsen, der var en sand tøjjon, kunne ikke nøjes med at tage en smoking på. Han ville også sætte sit præg på den. I stedet for at lire smokingen op, lirede kronprinsen smokingen ned. Han droppede skjorten med knækflip og stivet bryst, og trak i stedet i en skjorte med almindelig blød krave. Han lod også sin skrædder på Savile Row i London sy smokingjakken som en toradet jakke, så han kunne skippe den ellers obligatoriske vest.

Den afslappede smokingstil, som kronprinsen dyrkede, tiltaler også nutidens connaisseurer.

“Smokingen er i dag en af de sidste muligheder, som vi mænd har for at være elegante. Desværre bliver smokingen ofte misforstået. Den perfekte smoking skal være så simpel og underspillet, som det overhovedet kan lade sig gøre. Skjorten skal være glat og hvid, kraven skal have almindelige flipper, manchetknapperne skal være i gult guld, og i brystlommen skal der sidde et hvidt lommetørklæde. Du kan godt have en blomst i reversets knaphul, men så må du droppe lommetørklædet,” fortæller Michael Alden, der har beskæftiget sig med klassisk herremode i mere end 40 år og stifter af klubben thelondonlounge.net.

Michael Alden har ikke meget til overs for den festlige fortolkning af smokingen, som han har set i tidens løb. For eksempel den hvide smokingjakke.

“Det er fint med en cremehvid smokingjakke, hvis du opholder dig i Calcutta eller Singapore – ellers hedder det en sort smokingjakke. Selv dem, der befinder sig i Calcutta eller Singapore, bør faktisk bære sort smokingjakke,” lyder det lakonisk fra Michael Alden, der tilføjer:

“Barok stil virker, når vi ser på katedraler og Harley-Davidson, ikke smoking.”

Den underspillede smokingstil må ikke forveksles med formløshed. Smokingen har en række karakteristiske detaljer, som man bør fastholde. For eksempel skal en smokingjakke have et spidst revers eller en rund sjalskrave. Det almindelige afskårne revers skal man lade blive på forretningshabitten. Reverset på en smoking må desuden være beklædt med svært silkestof. Silken må også løbe som en galon ned ad siden på buksebenet. Og naturligvis skal man bære en sort sløjfe om halsen. Det sorte slips, som man tit ser på musikere og andre kendisser, er måske moderigtig, men ikke god smokingstil.

“Et sort slips til en smoking får dig til at ligne en stofpåvirket skuespiller, som er faret vild på vej til Oscar-uddelingen,” som stileksperten Nicholas Antongiavanni har noteret.

Artiklen har været bragt i Børsen Weekend.

Share

Skrevet i: Festtøj, Smoking 9 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anonymous skriver

    24. december 2008 kl. 10:53

    Jeg har flere gange set et rødt lommetørklæde i brystlommen på en smoking. Det er vel også i orden eller er det ikke understated nok?

    Besvar
  2. Anonymous skriver

    24. december 2008 kl. 16:14

    Hey do, jeg har hørt det var amerikanerne, der opfandt “tuxedoen”. Hvordan hænger det lige sammen med historien om den engelske prins??

    Med venlig hilsen
    Valdemar

    Besvar
  3. Torsten skriver

    26. december 2008 kl. 12:45

    Det er rigtigt, at det røde lommetørklæde (i silke) er set mange gange, men det virker påtaget, synes jeg. Bliv ved det hvide i hørlærred eller bomuld.

    Valdemar, det er sejlivet historie, at det var en ung amerikaner, der opfandt smokingen/tuxedoen (til et bal i Tuxedo Park i New York)i 1886. Realiteten er nok snarere, at var den engelske kronprins, der er ophavsmanden. Den engelske skrædder Henry Poole har en regning fra 1860’erne på en “smoking jacket” til prinsen af Wales. Specifikationen af jakken ligner forveksling specifikationen på en smokingjakke.

    VH Torsten

    Besvar
  4. Anonymous skriver

    29. december 2008 kl. 20:19

    Hej Torsten

    Hvad skal man bære nytårsaften, hvis man ikke tager en smoking på?

    Besvar
  5. Torsten skriver

    29. december 2008 kl. 21:43

    Hvis du vil holde fast i den klassiske stil, vil jeg foreslå et mørkeblåt jakkesæt med et endnu mørkere ensfarvet slips og en hvid skjorte med dobbeltmanchetter plus et par sorte oxfordsko.

    VH Torsten

    Besvar
  6. Anonymous skriver

    17. november 2011 kl. 21:13

    Jeg synes engang jeg har set en herre i sort smoking og højhalset hvid trøje under jakken, naturligvis den hvide bluse i meget fin kvalitet.
    Kan det bruges til en mand, der ikke kan lide at blive “majet ud”.
    I øvrigt har jeg lige set et par smokingbukser uden de rædselsfulde lange striber på ydersiden af benklæderne, – det var ganske pænt, -virkede ikke overdrevet. Må jeg høre, om skjorten kan erstattes af en hvid højhalset ,,,
    Med venlig hilsen
    Elin Andersen

    Besvar
  7. Torsten skriver

    17. november 2011 kl. 22:47

    @ Elin: Jeg er ikke bekendt med højhalset trøje til smoking, men den har sikkert været praktiseret. Med tiden er der sket en stilisering og forenkling af smokingen. Tidligere var brugen mere varieret.

    Men når jeg tænker over, kunne en højhalset hvid trøje faktisk være ganske stilfuldt!

    VH Torsten

    Besvar
  8. Anonymous skriver

    19. november 2011 kl. 11:44

    Hej, Torsten.
    Mange tak for svar. Jeg havde faktisk ikke ventet at få et, da sidste indlæg er fra 2008.
    Men mange tak.
    I øvrigt er vi inviteret til guldbryllup 20. jan. 2012, og med festtøj. Er en smoking for overdrevet? Min mand har ingen, så jeg skal på jagt efter een, men altså uden striber på ydersiden af buksebenene.
    Den jeg så var en italiensk model, men desværre i Berlusconi-facon. Min mand er højere. Så jeg må søge videre.
    Med venlig hilsen – og endnu engang tak for svar.
    Elin Andersen

    Besvar
  9. Torsten skriver

    19. november 2011 kl. 12:24

    Guldbryllup og smoking lyder som et godt match. Alternativt mørkeblå habit og sort slips: http://stiljournalen.blogspot.com/2009/02/hvis-ikke-en-smoking.html

    VH Torsten

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Styr på vævninger - Den velklædte mand til Tøj med luv
  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026