Modeindustrien finder med jævne mellemrum skjortenmodellen frem, der er kulørt, men har bevaret en hvid flip og hvide manchetter. Dur den til noget? Jeg er i tvivl. Stilen er jo egentlig en reminiscens af dengang, man benyttede skjorter med løse og meget stive manchetter og flip, det vil stort set sige før Første Verdenskrig. Da hine løsdele skulle gennemgå en hårdhændet behandling for at blive stive …, nyttede det ikke, de var farvede, som resten af skjorten eventuelt var. Hvid var bedst.
Jeg tror dog, jeg lander på den konklusion, at hvid kontrastflip og -manchetter kan lade sig gøre i dag, hvis man faktisk bærer en skjorte med løs påsat flip. De bliver for fjollede på en almindelig skjorte med påsyet flip. Man kan muligvis argumentere for, at de også er tilladelige på en skjorte, der har fået skiftet flip og manchetter, fordi de var slidt. I de tilfælde vil jeg dog foretrække, at ny flip og manchetter sys af det oprindelige stof, selvom flip og manchetter så kommer til at syne en anelse friskere end resten af skjorten.
Foto: Stiljournalen i Italien
Hertil kommer den britiske forkærlighed for at bryde det strenge citylook med energisk stripede skjorter (og måske også slips I lyse farver). Det ville blive for meget, såfremt manchetter og flip ikke er neutralt hvide sammen med den nålestripede!
mvh X