Graffitien er uden for øjesyn. Michael C. G. Iversen er glad igen.
Tøjet følger med. Denne gang er der mere spræl på paletten, hvad der naturligvis ikke gør stilen mindre klassisk.
Jakken er fra Peter Undén, bukserne i molskind, slipset fra Hermès og lommetørklædet i brystlommen fra Grunwald.
Foto: Stiljournalen, et sensommerdress
Anonymous skriver
Sorry, men det holder bare ikke det der.
Kom nu op på et højere niveau Stiljournalen…
/Per
Torsten skriver
Per, kunne du ikke uddybe, hvad det højere niveau fx er? Er det mørkt jakkesæt og hvid skjorte? Eller hvad taler vi om?
VH Torsten
Anonymous skriver
Vi taler om at tøjsammensætningen skal harmonere- hvilket den ikke gør i dette tilfælde. Der er for mange farver i spil, selv for en casual sammensætning. Desuden er der for lidt kontrast i hele udtrykket.
/Per
Anonymous skriver
Bukserne ser store/lange ud?
Ps. Jeg har et par dage i London i den kommende uge. Hvor skal jeg købe klassisk stangtøj til det kommende efterår?
Hr Olsen
Michael C.G. Iversen skriver
Cordings på Picadilly er et godt bud. Ellers slå et smut ned i Jermyn Street.
Hr. M skriver
Hvor lidet konstruktiv kan man være Per? Hvor er dine foreslag til, hvad der skulle gøre anderledes? Hvor er dine egne billeder, hvor du viser, hvordan det skal gøres?
Anonymous skriver
Bør skoene ikke være brune?
Eller ganske nydelig, kan godt lide at slipset giver liv og bryder.
Mvh.
Kenneth K.
Michael C.G. Iversen skriver
Skoene er brune cordovan oxfords fra C&J.
Anonymous skriver
Jeg synes skoene skulle have været en forholdsvis lysebrun ruskind.
Mvh Søren R
Anonymous skriver
Snittet er flot, kvaliteten er høj, men der er for store brud i farvesammensætningen. Hver for sig aldeles glimrende og faktisk er den øverste del rigtig god.
mvh Jeppe
Michael C.G. Iversen skriver
Øh… Ikke forstået. Det er jo netop i den øverste del, at brudene i farvesammensætningen er størst. Men mindre du med den øverste del mener frisuren…
Anonymous skriver
Må som altid komplimentere M.C.G.I’s sikre stil. Sammensætningen udstråler overskud og overblik. Meget fint.
Eneste kommentar er om jakken er en anelse for bred hen over brystet og giver et lille knæk hen over knappen der er lukket. Men det kan skyldes unden formen på jakken man kan genkende.
Sparer op til en jakke og glæder mig til dagen jeg kan gå ind af døren og bestille min egen!
Anonymous skriver
Til Michael Iversen: Jeg forsøger at undgå at skrive, at gullig moleskin ikke er min kop te. Jeg synes dog isoleret set og set med mine øjne at den øverste del er glimrende. Og generelt sætter jeg stor pris på måden du klæder dig på – skam også din frisure. Mvh Jeppe
Anonymous skriver
Jeg synes, det ser aldeles fornuftigt ud. Og sagt af en jyde er det slet ikke så ringe.
Måske noget af kritikken skyldes at vi danske farvande sjældent er forvent med så stor farveglæde i sammensætning af klassisk tøj.
Et spørgsmål: nogen der har gode erfaringer med moleskinbukser – eller cavalry twill – fra nogen der mestrer et relativt smalt snit. Jeg er livvidde 30″ og fx Cordings går kun ned til 32″. Jeg kan selvfølgelig få rettet til ved en skrædder, men har prøver den løsning før uden tilfredsstillende resultat for buksens samlede snit.
Mvh
Nicholas
Anonymous skriver
Må nok melde mig blandt de kritisk røste: Det der, det kunne gøres bedre.
De enkelte dele er såmænd sikkert fine nok, men sammensætningen halter. Det handler selvfølgeligt om farverne. Gul og lyserød (især når nuancerne når pink) kan være fine nok som accenter, men når de dominerer bliver det, for mig, nærmest kvalmt. Jeg ville nok ikke bruge både gule bukser og gul jakke med lyserød skjorte og lyserød slips og lyserød lommeklud. Især når det er samme farver ovenpå hinanden, bliver det meget voldsomt.
Skift bukserne ud med noget i grå/brun eller jakken ud med noget blåligt, og så enten skjorte eller slips. Grundet i noget mere roligt og, ja, måske kedeligt, tror jeg de farverige elementer ville se gevaldigt bedre ud.
– Søren J.
Michael C.G. Iversen skriver
Indrømmet, der er noget smørcreme og candy floss over det, hvilket selvfølgelig i det lange løb bliver ganske kvalmt. Men engang imellem skal der skrues op. Og hvorfor ? Fordi man kan.
Anonymous skriver
Ja du er den næste Mads Christensen
FF
Anonymous skriver
Om smag og behag kan man ikke disputere. Herr Iversen må klæde sig som han lyster så længe han ikke skræmmer frugtsommelige kvinder, små børn og heste (ikke nødvendigvis i den rækkefølge).
Michael C.G. Iversen skriver
Man takker ærbødigst for tilladelsen og kvitterer med at sende Herr Grundwald et 30 år gammelt billede af C.G. Iversen den Yngre, der med største fornøjelse skræmte både børn og frugtsommelige kvinder. Efter modtagelsen af bemeldte fotografi står det Herr redaktøren frit for, på eget ansvar, at offentligøre det her på Journalen.
Torsten skriver
https://docs.google.com/file/d/0ByOeA-un0iCLVzRJYjJwcWZPeDQ/edit?usp=docslist_api
JimmyP skriver
Uha, det er stærke sager det der 🙂
/Jimmy
Anonymous skriver
CG den yngre ligner et medlem af det stilbevidste dk punkband ADS. Imponerende.
Hr Olsen
Anonymous skriver
Man skal være ingeniør for at lave sådan en frisure 🙂
Mvh Søren R.