De findes, kavaleren og kæresten, der i weekenden iklædt lydefri klassisk dragt besøger Statens Museum for Kunst for at besigtige samlingen af guldaldermalerier. Beviset har du her.
Jimmy Poulsen, som herren hedder, og som før er set i Stiljournalens spalter, er i en vagtfrakke (guards coat), en avanceret toradet chesterfieldfrakke, skræddersyet hos Magasin du Nord i 1954. Farvenuancen er dyb mørkeblå. Spencers Trousers i England har målsyet Jimmys grå bukser. Foster & Son står bag hytteskoene med kvaster. Petitgas har leveret Borsalino-hatten.
Jimmys kæreste er i en chic pink Lilli Ann-frakke, ligeledes fra 1950’erne.
Vagtfrakken og vagtfrakker som sådan er forsynet med et halvbælte og eventuelt plisseret i skødet bagpå.
Under frakken bærer Jimmy en toradet blå blazer, skræddersyet af Malcolm Plews på Savile Row, som Steven Hitchcock kaldte den bedste nulevende tilskærer på Savile Row, da han besøgte København i sommer. Blazeren er vintage og således ikke syet til Jimmy, men man må man sige, blazeren sidder udmærket på ham. Den er kun blevet forandret en smule ved Peter Undén. Bemærk, at Jimmy har knappet alle knapper. Det ser bedst ud på blazeren med blanke knapper. Undlader man den ene knap nederst, som man ellers almindeligvis gør på toradede jakker, kan det syne, som om knappen er faldet af.
Bukserne holdes oppe af boxcloth-seler fra Albert Thurston. Selerne spiller gennemført sammen med andre gule nuancer i påklædningen. Selestropper og det strikkede slips har også dialoger kørende – med hinanden samt med sko, handsker og filthat.
Foto: Stiljournalen
Skæg og briller bliver lige en tand for spøg og skæmt til mig, men resten er fremragende.
Farvesammensætningen er noget af det bedste, vi har set indtil videre, og jeg er imponeret over hvor godt tøjet sidder, taget i betragtning at det ikke er lavet til Jimmy. Men overskægget bringer altså alle de fine takter over i kostume-afdelingen, og får det hele til at se lidt mere bedaget ud, end godt er.
Der er stil over det, når Jimmy kigger på kunst. Hatten har flot “swung”, og jakken kan jeg kun være misundelig over. Blazeren sidder godt, så her har han virkelig været heldig og gjort et godt fund.
Briller og særligt skægget synes at skille vandene, men jeg synes sådan set, at det passer godt til resten af munderingen. Navnlig når man holder sig for øje at dele af beklædningen er vintage.
Fotos fra en gammel dansk film?
Skidt pyt med om overskægget lige er oppe i tiden eller ej 🙂 Det betyder ikke så meget for mig. Det vigtige er i mine øjne hans (og hendes) dedikation og vilje til at gøre sig umanerligt meget umage. På samme måde som ‘Advokaten’, som Torsten viste billeder af tidligere. Det inspirerer og liver op i et ellers lidt kedeligt dansk gadebillede med alt for meget uengageret ensartethed.
Mvh.
Nicholas
Det er jo Jimmy, så sådan skal han se ud, hverken mere eller mindre.
Tøjet er flot sammensat, farverne-proportionerne passer til herren, sådan noget kommer ikke af sig selv. Damens kombination er også dejlig. I det hele taget et nydeligt par at se på, ja livsbekræftende, tak for at stille op.
Briller og overskæg er iøjnefaldende, men generer ikke mig, og de falder vel uden for konkurrence? Hmm, når omvendte baseballcaps, jeans-med-hul-i, tørklæder, sjusket tøj er helt okay, ja måske blevet normen i bybilledet, så skal der da være højt til loftet i den omvendte retning også i hvert fald i storbyen. Ikke at det ville klæde alle, men Jimmy følger en meget konsekvent linje, der fortjener ros. Tøjet og især sammensætningen virker meget elegant.
For mig handler det om, at vi med tøjet, arbejder med fremhæve og nedtone fysiske fremtrin eller mangel på samme. Det er en central del i mange af Torstens indlæg; Hvordan kan man få benene til at virke længere, fødderne til at virke mindre. Hvad virker tungt, hvad virker let. Man skal selvfølgelig lege med konventioner. Man skal finde balancen mellem det optisk behagelige, det funktionelle og personlige. Hvis man læser lidt om ansigtsform, skægtype og brillevalg, bryder Jimmy med det klædelige (i mangel af bedre ord); Så groft, at det selvfølgelig må være ganske bevidst. Det kommer til at virke ironisk, når man tænker på balancen i tøjet – men i det mindste ikke selvhøjtidelig.
Nogle af kommentarerne til denne post tyder på, at der ikke er særligt højt til loftet i vort lille land. Der er en stor forventning om konformitet. Modeforskelle (hipsterskæg) accepteres, men selvstændig personlighed rynkes der på næsen af.
Her tænker jeg naturligvis ikke på bedømmelserne af påklædning, men om det personlige udseende, som Jimmy har. Sådan ser manden jo ud! Det er hans valg! Det synes jeg ikke kræver en kommentar. Faktisk finder jeg det meget upassende.
@Jimmy: Jeg ved jo, at du har været længe på jagt, så til lykke med, at du har fundet en så fin frakke.
Tusind tak for de mange kommentarer, alle er velkomne, kritiske som rosende.
At skægget ville dele vandene var jeg naturligvis klar over. Det er fair nok. Det er mit valg og jeg kan rigtigt godt lide det, selvom man godt kan blive lidt træt når man er ude og gå en tur, og folk skal pege og kommentere. Mest fordi de fleste vælger at hviske sammen, og ikke bare sige noget til mig. Dem om det.
I dagligdagen stikker skægget også ud, men ikke mere end min påklædning i al almindelighed: Jeg arbejder i det offentlige og bærer jakke og slips hver dag. Det stikker så meget ud, at skægget bare blender ind 🙂
At brillerne får samme opmærksomhed kommer måske lidt bag på mig. Historisk set er den runde brille vel den mest klassiske der findes? Jeg ved naturligvis at det er lidt utraditionelt at få dem håndlavet efter mål, endda i ægte horn fra skotsk højlandskvæg.
Da Rasmus Cold (Cold og Heggem, som har lavet dem) og jeg talte form og materialer, talte vi meget om at det skulle være mig der kom gående med brillerne, og ikke brillerne der kom gående med mig. som eksempelvis Casper Christensen, Lars Hjortshøj eller des lignende. Det mener jeg nu i al beskedenhed er lykkes meget godt, så at jeg skulle være gået i mod alle konventionerne i valget af form forstår jeg som sagt ikke helt, og måske skal man også engang imellem forholde sig lidt kritisk til de gængse anbefalinger.
Med hensyn til at ligne noget fra en gammel dansk film, så siger jeg mange tak for komplimenten. Det ville da straks være værre at ligne noget fra en ny en af slagsen!
De bedste hilsner
Jimmy P.