Da Savile Row kom til København

Savile Row-skrædderen Steven Hitchcock og hans kæreste Celia besøgte København i sidste uge. Det var ikke lige en tur, der havde været på deres radar, men ved Karina Motts indsats og Mr X’s hjælp blev turen en realitet og, fornemmer jeg, meget vellykket. Karina og Mr X to har på hver deres vis en forbindelse til Steven. Karina har besøgt Steven i London og været i minipraktik nogle dage i hans værksted, og Mr X er mangeårig kunde hos ham. Opholdet i København var mestendels ferie for Steven og Celia, men inkluderede en master class ved Steven på Det kgl. teaters skræddersal og et åbent kalas fredag aften på en whiskybar.

Steven har skrædderiet med hjemmefra, må man sige. En overgang ville han være bilmekaniker, fortalte han ved begivenheden på Det kgl. teater, men så greb hans farfar fat i ham:

“Hør, din far er altså chef for et af fineste skrædderier i London. Prøv lige at tale med ham, før du svinger svensknøglen.”

Steven gjorde, hvad farfar sagde, og da han var 16 år kom han i lære i sin fars skrædderi, Anderson & Sheppard, et berømt Savile Row-herreskrædderi, der kan føre sin historie tilbage til 1905. Hos Anderson & Sheppard lærte Steven at sy, og han lærte at opmåle kunder, optegne og klippe deres papirmønstre og at afprøve og tilpasse et jakkesæt på dem. Siden fortsatte han sin uddannelse hos andre London-skrædderier. I 1998 gik han selvstændig og delte, som mange små herreskræddere i London gør, butik med andre små herreskræddere. I 2009 rykkede han ind i sit eget lille kælderlokale på selve Savile Row, og i 2013 erhvervede han så sin egen butik i Saint George Street, en sidegade til Savile Row og et sted, der gør, han kan fastholde den vigtige betegnelse “et Savile Row-skrædderi”.

Stevens skrædderi har en interessant historie. Mens jakkesæt fra Savile Row er kendt for at være velpolstrede og velafrettede, arbejder Steven under slagordet “soft tailoring”. Det kan føres tilbage til den metode, han lærte hos Anderson & Sheppard, som kan føre det videre tilbage til den berømte herreskrædder Frederick Scholte. Han var kendt som ophavsmanden til 1930’ernes “drape cut”, der endelig frigjorde jakkesættet fra victoriatiden og gjorde det bekvemt at bære. Scholte syede blandt andet de jakker, som den engelske kronprins, den senere Hertug af Windsor, trak over sig, hvad der bidrog til at popularisere hans behagelige snit helt over til USA, hvor det blev overfortolket og endte som et overdimensioneret “zoot suits” i 1940’erne. Men det er en anden og mindre opløftende historie.

Master class’en på Det kgl. teater puffede de hurtige og velklingende ord til side og gav et konkret indblik i Stevens metode. Som entusiastisk lægmand bed jeg fat i tre ting, der adskiller Stevens skrædderi fra den mere stive engelske tradition:

1) Han tegner store dele af papirmønstret ved øjemål eller “Rock of Eye”, som det hedder på engelsk skræddsrlingo, i stedet for at tilpasse et standardmønster eller møjsommeligt tegne et mønster op med pen, passer, vinkel og målebånd. Det giver frihed til at tegne mønstret nøjagtigt, som han føler for det, men indfører nok også risici mht. præcision.

2) Han klipper skulderområdet, ærmer og bryststykker, så skuldrene ligesom buer let fremad, og så brystpartiet kan få volumen. Udtrykket er ikke ulig det, man finder hos Willy Mokjær og Alfred Alm.

3) Han forarbejder hår- og lærredsdugen, der indsættes i jakken, så den bliver ekstra blød og fleksibel, og så brystpartier bliver voluminøst og kan drapere let. Det samlede resultat bliver ikke bare en bekvem jakke, men også en afrundet, ikke kantet, jakke, der optisk set forøger styrken om skulder og brystparti på en blid og rolig måde.

Og prisen? Den er aktuelt 3.600 pund for et todelt sæt.

Dagen efter seancen på Det kgl. teater var der så træf på beværtningen Lidkoebs whiskybar på Vesterbro. Flere læsere af Stiljournalen troppede op under ikke få nysgerrige blikke fra hippe streetklædte vesterbroianere.

Foto: Stiljournalen