
Berlin tur/retur. Denne gang mødte jeg Bernhard Roetzel. Mange læsere vil være bekendte med hans bog fra 1999, En rigtig gentleman (Der Gentleman), der introducerer til klassisk herremode beslægtet med min egen bog, Den velklædte mand (omend bøgerne adskiller sig en del ved nærmere eftersyn, hvis jeg skal sige det).
Siden debutbogen, der i dag er nået op på to mio. solgte eksemplarer rundt om i verden, har Bernhard Roetzel skrevet flere andre bøger om herremode, senest en bog om skræddersyede jakkesæt, skjorter og slips. Han bor i dag med sin hustru og mange børn i den lille by Karstädt mellem Hamborg og Berlin.
Klassisk tøjstil vi kan lide
Udover det interessante ved at møde en mand, der lider af samme trods alt sjældne sygdom som jeg selv – en iver efter at fortælle vidt og bredt om vellavet klassisk herretøj, talte vi også om hans næste bogprojekt. Jeg kan desværre ikke kan gå i detaljer med det nu, men det tegner spændende 🙂

Over maden, som vi indtog på restauranten Adnan i en sidegade til Kurfürstendamm, kom vi ind på forskellige facetter af tøjstil, også vores personlige stilmæssige præferencer inden for klassisk herremode. Det viste sig, vi er meget på linje (ikke retro-klassisk, ikke fashion-klassisk, men klassisk klassisk), selv om han nok er mere regeldydig end jeg, en rigtig tysker, som han er, fristes jeg til at sige!
Savile Row og Bernhard Roetzel
Bernhard Roetzel var i sit første skræddersyede jakkesæt, som Savile Row-skrædderen John Coggin syede til ham i 1990’erne. På fødderne bar han brune oxfordsko i ruskind. Han fortalte, at han var blevet mere optaget af italiensk og kontinental tøjstil de senere år, herunder producenterne der. Den lidt stivere engelske stil var begyndt at irritere ham lidt.
Jeg var selv i italiensk skrædderi af vintagestof, håndsyet skjorte fra Madrid og grenadineslips, da vi mødtes i Berlin.
Foto: Den velklædte mand
Jamen hvor mange børn har manden da?
Fem – vist med den samme.
Fint indslag! Roetzels bog kan næppe overvurderes, selv om mange tager afstand fra den og fra manden selv. Nu hvor vi har internettet, blogs og instagram, er jo alt blevet så nemt. Jeg synes, det britiske snit klæder BR vældig godt. Hvad var det, der irriterer ham? Coggin blev jo nødt til at stoppe, mener jeg. Og du fik vel chancen til at spørge ham, hvad for et stof sættet er lavet af?
Jeg tror, han oplever det engelske lidt stift og støvet i sammenligning med det kontinentale. Uretfærdigt, kan man mene, men det er hans personlige ståsted lige nu. Han har ingen behov for at generalisere det, oplever jeg. De seneste år har fået syet jakkesæt i Tyskland, Østrig og Italien, så vidt jeg kan bedømme. Coggin-sættets stof er en vintagevare – allerede dengang i 90’erne, da han bestilte jakkesættet.
Jeg fik desværre ikke rigtigt spurt ham, hvad han har lavet i alle de år, efter han udgav Gentleman-bogen. Det er, som om han er kommet relativt sent på nettet. Tænker, han måske har levet så godt af royalty og haft så mange børn at passe, at han ikke har følt den store nødvendighed af at være tilstede på nettet. Det er så ved at ændre sig.
“selv om mange tager afstand fra den og fra manden selv.” Nu er det ikke en person, som jeg har beskæftiget mig særligt meget med; faktisk meget, meget lidt. Men Potter: hvorfor tages der afstand til ham? Man kan f.eks. godt være uenig uden at tage afstand. Afstand er et mere absolut begreb, der blandt andet kunne gå på faglighed.
Mvh
FBJ
FBJ, bogen er bl.a. blevet omtalt som pedant og som noget regelrytteri. Husker et tysk forum, hvor “de unge” brugere endda ikke havde hørt om den, og de fandt den ikke videre interessant da de følger Instagram.
Men dengang bogen blev publiceret fandtes der hverken fora eller blogs. Den udkom på et tidspunkt, hvor strukturreformer inden for tekstilbranchen samt “casualiseringen” af den mandlige tøjstil hen til det decideret sløsede look nok ikke kunne gå længere. Skrædderen ansås i 90erne som en hurtigt uddøende race à la fotografer og typografer, eller i det mindste som et levn fra fortiden – sådan så jeg det!
Bogen faldt altså på et meget tørt sted. Jeg husker 80erne og 90ernes stanghabitter og jakker, som altid var u-behagelige at have på. Jeg spurgte mig, hvordan i alverden folk kunne gå med en jakke hele dagen, da den blev svedig som en sauna. Det interessante håndværk og den ideelle pasform stiftede jeg først bekendtskab med gennem Roetzels bog. Det var en aha-oplevelse, og jeg ved at det også gælder andre.
Jeg vil vove den påstand at meget af interessen for skrædderiet i dag skyldes Roetzels bog, der formåede at nå ud til et bredere publikum.
Roetzel selv får også nogle spark på forskellige fora ind imellem fordi han selv skulle se kedelig ud. Indrømmet, han blegner jo når man stiller ham ved siden af Pitti-folkene. Tror, det er det, som Torsten i teksten heroppe kalder retro-klassisk og fashion-klassisk vs. klassisk-klassisk. Men jeg synes nu, at ovenstående billede maner al kritik i jorden.
Er det ok som svar 🙂
Replik vedr. Instagram: Jo fantastisk til at cirkulere stilideer, men har en bias mod farver, fordi det skal konsumeres på den lille mobilskærm. Folk kan komme af sted med meget middelmådigt siddende tøj, og teksturer, subtile mønstre og detaljer som sådan har det svært og mister betydning. I den henseende fremmer Instagram charlatanen, ham, der fro springer over, hvor gærdet er lavest, og det kan bringe unge mennesker på stilmæssige afveje.
Replik vedr. foto af Roetzel: Nu har jeg efterhånden taget mange streetfoto, og det kan være småting, der enten får manden på fotoet til at fremstå elegant og velklædt eller en kluddermikkel, fx kameravinkel, lys, ansigtsudtryk, benstilling, en fold her, en fold der, en skæv slipseknude mv. Jeg synes med andre ord, man også skal huske at rose fotografen, hvis man ser en velklædt mand på et foto 🙂 Han har bogstaveligt talt haft en finger med i spillet næsten hver gang. Hvilket ikke betyder, at Roetzel ikke er kompetent i brug klassisk herremode.
Ros til fotografen!
Torsten skrev: “Folk kan komme af sted med meget middelmådigt siddende tøj, (…) I den henseende fremmer Instagram charlatanen, ham, der fro springer over, hvor gærdet er lavest.”
🙂
Potter, det er helt OK som svar. Jeg tror bestemt, at hr. Roetzel kan overleve en kritik af den karakter, som du nævner!
Nu kommer jeg en del i Tyskland, og her er det mit indtryk, at han har et godt navn blandt “kernepublikummet” – altså sådan nogle som os. Og når Torsten tvivler på, hvad han lever af, så tror jeg – uden at vide det – at han kan leve særdeles godt af foredrag, konsulentarbejde som ekspert, lidt artikler hist og pist. Prøv lige at tænke på, at Tyskland er 16 gange større end DK, og det tysktalende område endnu større. Med andre ord: hvis Torsten var tysker, så kunne han sgu godt sige farvel til embedsværket, hvis han ville. Det er jeg ret sikker på.
FBJ, tak for dine spændende betragtninger. Og enig ang. bogen og dens omtale. I øvrigt fik jeg den foræret af en tysk fætter, så bogen må allerede have sat sine spor dér. Emnet interesserede mig slet ikke dengang!