Årligt
399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)
Fri adgang i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Kontante fordele:
- Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
Månedligt
49 kr. om måneden inkl. moms.
Fri adgang
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
Læserinteraktioner
Kommentarer
Trackbacks
-
[…] til bogen. Tidløst tøj findes selvsagt ikke, men det han tænker på, tør jeg godt sige efter at have mødt ham, er klassisk tøj, der hverken falder voldsomt dandificeret eller voldsomt fashionabelt ud. Han er […]
-
[…] Uomo 92: Seersucker ved Bernhard Roetzel og Mr […]
Skriv et svar
Bedste sted at sælge sit herretøj og sko
Der er et særligt sted på nettet, der de seneste par år har vist sig mere relevant end andre, hvis man ikke bare vil købe, men også sælge et par randsyede sko, en italiensk sportsjakke, et engelsk slips eller et par japanske jeans. Den velklædte mand guider.
Læs mere
Målsyede skjorter fra Stenströms – del 2
Lars bestilte et par målsyede skjorter fra Stenströms. Nu har han modtaget dem. Hvordan er resultatet? Vi har undersøgt skjorterne og set dem på Lars. Vores konklusion er klar.
Læs mere
Så hatten passer
Hvilken hovedbeklædning til hvilket tøj og personlighed? Erik Balling vidste det. Den velklædte mand skriver om hovedbeklædning i anledning af en ny bog om emnet.
Læs mere
Test af brugte italienske jakkesæt
To unge mænd tager til Napoli og køber jakkesæt fra 1980’erne, 1990’erne og 2000’erne og sælger dem på Nørrebro i København. Er det en god ide? Vi så forbi deres nye butik for at inspicere og prøve varerne.
Læs mere
Herretøj med en signatur
Det bedste fra de bedste butikker online. Den velklædte mand har håndplukket, hvad han bedst kan lide af tøj og tilbehør til efterår og vinter.
Læs mere
Skræddersyede jakkesæt – syet i Danmark
Hvem syr et rigtigt skræddersyet jakkesæt i Danmark? Den velklædte mand præsenterer en frisk oversigt over, hvem de er, hvor man finder dem, og hvad de koster. Nye skræddere er kommet til de seneste år, afslører undersøgelsen.
Læs mere
ANNONCE Auktion over Alfred Alm-habitter
Tirsdag den 27. oktober 2026 afholder Den velklædte mand sammen med Bruun Rasmussen en auktion over en enestående samling af Alfred Alm-habitter (Fri adgang).
Læs mere
Kuldeklar – halstørklæde, handsker og hue
Tip til halstørklæder, handsker og huer. Den velklædte mand fortæller, hvilke er de bedste eksemplarer, og hvor du finder dem.
Læs mere
Mine herresko – pletskud og fejlskud
Mine bedste og dårligste skokøb. Den velklædte mand fortæller, hvad han har lært om klassiske herresko gennem årene, og hvilke sko han reelt benytter i dag.
Læs mere
Min nye lyserøde skjorte
Man får hurtigt for mange lyserøde skjorter. Det har Den velklædte mand erfaret. Alligevel bestilte han tidligere på året en lyserød skjorte i det fineste bomuldsstof, der tænkes kan. I artiklen debuterer han i skjorten og viser, hvordan han bruger den med jakke & slips.
Læs mere
Jamen hvor mange børn har manden da?
Fem – vist med den samme.
Fint indslag! Roetzels bog kan næppe overvurderes, selv om mange tager afstand fra den og fra manden selv. Nu hvor vi har internettet, blogs og instagram, er jo alt blevet så nemt. Jeg synes, det britiske snit klæder BR vældig godt. Hvad var det, der irriterer ham? Coggin blev jo nødt til at stoppe, mener jeg. Og du fik vel chancen til at spørge ham, hvad for et stof sættet er lavet af?
Jeg tror, han oplever det engelske lidt stift og støvet i sammenligning med det kontinentale. Uretfærdigt, kan man mene, men det er hans personlige ståsted lige nu. Han har ingen behov for at generalisere det, oplever jeg. De seneste år har fået syet jakkesæt i Tyskland, Østrig og Italien, så vidt jeg kan bedømme. Coggin-sættets stof er en vintagevare – allerede dengang i 90’erne, da han bestilte jakkesættet.
Jeg fik desværre ikke rigtigt spurt ham, hvad han har lavet i alle de år, efter han udgav Gentleman-bogen. Det er, som om han er kommet relativt sent på nettet. Tænker, han måske har levet så godt af royalty og haft så mange børn at passe, at han ikke har følt den store nødvendighed af at være tilstede på nettet. Det er så ved at ændre sig.
“selv om mange tager afstand fra den og fra manden selv.” Nu er det ikke en person, som jeg har beskæftiget mig særligt meget med; faktisk meget, meget lidt. Men Potter: hvorfor tages der afstand til ham? Man kan f.eks. godt være uenig uden at tage afstand. Afstand er et mere absolut begreb, der blandt andet kunne gå på faglighed.
Mvh
FBJ
FBJ, bogen er bl.a. blevet omtalt som pedant og som noget regelrytteri. Husker et tysk forum, hvor “de unge” brugere endda ikke havde hørt om den, og de fandt den ikke videre interessant da de følger Instagram.
Men dengang bogen blev publiceret fandtes der hverken fora eller blogs. Den udkom på et tidspunkt, hvor strukturreformer inden for tekstilbranchen samt “casualiseringen” af den mandlige tøjstil hen til det decideret sløsede look nok ikke kunne gå længere. Skrædderen ansås i 90erne som en hurtigt uddøende race à la fotografer og typografer, eller i det mindste som et levn fra fortiden – sådan så jeg det!
Bogen faldt altså på et meget tørt sted. Jeg husker 80erne og 90ernes stanghabitter og jakker, som altid var u-behagelige at have på. Jeg spurgte mig, hvordan i alverden folk kunne gå med en jakke hele dagen, da den blev svedig som en sauna. Det interessante håndværk og den ideelle pasform stiftede jeg først bekendtskab med gennem Roetzels bog. Det var en aha-oplevelse, og jeg ved at det også gælder andre.
Jeg vil vove den påstand at meget af interessen for skrædderiet i dag skyldes Roetzels bog, der formåede at nå ud til et bredere publikum.
Roetzel selv får også nogle spark på forskellige fora ind imellem fordi han selv skulle se kedelig ud. Indrømmet, han blegner jo når man stiller ham ved siden af Pitti-folkene. Tror, det er det, som Torsten i teksten heroppe kalder retro-klassisk og fashion-klassisk vs. klassisk-klassisk. Men jeg synes nu, at ovenstående billede maner al kritik i jorden.
Er det ok som svar 🙂
Replik vedr. Instagram: Jo fantastisk til at cirkulere stilideer, men har en bias mod farver, fordi det skal konsumeres på den lille mobilskærm. Folk kan komme af sted med meget middelmådigt siddende tøj, og teksturer, subtile mønstre og detaljer som sådan har det svært og mister betydning. I den henseende fremmer Instagram charlatanen, ham, der fro springer over, hvor gærdet er lavest, og det kan bringe unge mennesker på stilmæssige afveje.
Replik vedr. foto af Roetzel: Nu har jeg efterhånden taget mange streetfoto, og det kan være småting, der enten får manden på fotoet til at fremstå elegant og velklædt eller en kluddermikkel, fx kameravinkel, lys, ansigtsudtryk, benstilling, en fold her, en fold der, en skæv slipseknude mv. Jeg synes med andre ord, man også skal huske at rose fotografen, hvis man ser en velklædt mand på et foto 🙂 Han har bogstaveligt talt haft en finger med i spillet næsten hver gang. Hvilket ikke betyder, at Roetzel ikke er kompetent i brug klassisk herremode.
Ros til fotografen!
Torsten skrev: “Folk kan komme af sted med meget middelmådigt siddende tøj, (…) I den henseende fremmer Instagram charlatanen, ham, der fro springer over, hvor gærdet er lavest.”
🙂
Potter, det er helt OK som svar. Jeg tror bestemt, at hr. Roetzel kan overleve en kritik af den karakter, som du nævner!
Nu kommer jeg en del i Tyskland, og her er det mit indtryk, at han har et godt navn blandt “kernepublikummet” – altså sådan nogle som os. Og når Torsten tvivler på, hvad han lever af, så tror jeg – uden at vide det – at han kan leve særdeles godt af foredrag, konsulentarbejde som ekspert, lidt artikler hist og pist. Prøv lige at tænke på, at Tyskland er 16 gange større end DK, og det tysktalende område endnu større. Med andre ord: hvis Torsten var tysker, så kunne han sgu godt sige farvel til embedsværket, hvis han ville. Det er jeg ret sikker på.
FBJ, tak for dine spændende betragtninger. Og enig ang. bogen og dens omtale. I øvrigt fik jeg den foræret af en tysk fætter, så bogen må allerede have sat sine spor dér. Emnet interesserede mig slet ikke dengang!