Chesterfield og ulster
I gamle dage var der groft sagt to frakker til mænd: den mere formelle, urbane chesterfield, herunder varianten paletot, og den mere uformelle, rustikke ulster. Begge frakker blev brugt med jakkesæt, dog var ulsteren bedst egnet til weekend-jakkesæt og sportsjakker.
Polo coat
En polo coat eller en polofrakke var et karakteristisk alternativ, som fik vind i skøderne i 1920’erne. Den var modelleret over en ulster og dens store lommer og revers og dobbeltradede design. Derudover havde polofrakken almindeligvis et bælte, tit et martingale-bælte på ryggen.
De luksuriøse polo coat syede man af lysebrun kameluld, som siden fik status af at være det helt rigtige klædestof til frakken. Men man kunne også finde på at sy den af eksempelvis lysebrun whipcord.
Englænderne igen
Det er englænderne og deres polosport til hest, der førte polofrakken til marked. De benyttede ikke frakken under spillet, men før og efter kampen samt i pauserne, hvis vejret krævede lunt overtøj. Efter Første Verdenskrig begyndte modetidninger for alvor at besynge frakken.
“Der er få udendørsaktiviteter, hvor denne frakke ikke giver mandens klædedragt et smart, passende strejf ,” skrev Vanity Fair i 1919 om den nye polofrakke.
En polo coat til daglig
En polofrakke i kameluld er en blød, ligesom afrundet frakke, hvis man vælger den i kameluld. Den har ikke samme skarpe facon som en chesterfield eller guards coat i uld. Den gør sig dog fint med et jakkesæt, hvis man ikke er bange på frakkens lettere flamboyante skær. Sportsjakken er også polofrakkens ven.
Polofrakkens snit
Længde og vidde varierer. I 1920’erne og 1930’erne var polofrakker læglange og vide. Flere traditionalister har stadig en veneration for hin voluminøse stil. I dag foretrækker sartorialister flest dem i kortere og slankere snit.
Foto: Den velklædte mand
LGS skriver
18. marts 2018 på 18:25Flot frakke. Har redaktøren nogen forslag til alternativer til den beigefarvede “street-hue”, hvis man ønsker en mere klassisk fremtoning?
Torsten skriver
18. marts 2018 på 20:08Det skulle så være en russerhue: https://denvelklaedtemand.dk/2016/02/russerhuen-faar-et-comeback.html og https://denvelklaedtemand.dk/2018/03/dansk-skindhue-en-helsingoerhue.html
– eller en oval persianer i brunlig nuance, eller evt. en helsingørhue https://denvelklaedtemand.dk/2018/03/dansk-skindhue-en-helsingoerhue.html
PS Street-huen er trods alt kashmir 🙂
Flemming Hesse skriver
19. marts 2018 på 12:35Fantastisk og sikkert også varm frakke. Kan redaktøren anbefale en frakke til nutidens meget negative temperaturer som evt lukke mere op i halsen. Eller må en så anbefaling gå i retning af et bedre halstørklæde når temperaturen falder til nordpolske grader?
Torsten skriver
19. marts 2018 på 18:49Halstørklædet i 180 cm tyk kashmir kan næsten ikke blive bedre beskyttelsesmæssigt: http://grunwald-true-style.com/product-category/scarves/
Mht. frakken kan man lukke af i halsen ved at slå krave og revers op. Ellers skal du over i en regimentkrave som fx på denne lodenfrakke: https://www.cordings.co.uk/loden-coat.html
MFP skriver
20. marts 2018 på 11:10Virkelig flot frakke. En polo er & bliver en tidsløs klassiker. Hvis man synes om polofrakkens stil & ønsker at få skræddersyet en sådan, men ikke er begejstret for halvbæltet. Vil det være et stilmæssigt “faux pas”, at udelade denne detalje?
Torsten skriver
20. marts 2018 på 11:59Jakkesæt er stærkt kodificerede designmæssigt. Når det gælder frakker, ser jeg mest de traditionelle stilarter som forlæg. Så en polofrakke uden bælte kan jeg ikke se noget kriminelt ved. Det er lidt, hvordan stilen i øvrigt er mht. frakkelængde, lommer, slidser og læg, som afgør, om en bælteløs udgave virker.