Den elegante mand
Ordet elegance er i sin latinske grundform forbundet med ordene at vælge og god smag. Elegant tøjstil er en tøjstil, hvor man har valgt det, der er nødvendigt, og ikke videre.
Man kan også sige, at en elegant tøjstil ofte vil være enkel tøjstil. Man fylder ikke på, men tager fra, til man det, der akkurat må være der.
Som George Bryan Brummell. Han var som bekendt enkelthedens ekvilibrist i sin blå frakke, hvide kravat, gullige pantaloner og sorte kavaleristøvler.
Elegance er ikke minimalisme
Elegant tøjstil skal ikke forveksles med minimalistisk tøjstil, hvor man fjerner mere, end hvad der æstetisk er nødvendigt at fjerne. Minimalisten fjerner fx slips og lommetørklæde.
“Det er jo forloren dekoration”, siger han.
Minimalisten er ideologisk på, at form skal følge funktion. Han kan ikke håndtere en overflade, der for ham bare er der for sin egen skyld. Som slipset. Som lommetørklædet i brystlommen.
Eller som et par monk strap-sko med to spænder i stedet for ét, nødvendigt spænde.
Den velklædte mand versus Blærerøven
Den elegante mand er ætling af 1700-tallets nyklassicisme.
“Ædel enfold og stille storhed,” lød epokens slagord, som den tyske arkæolog Johann Joachim Winckelmann havde bragt til torvs, da han udgravede antikken i Pompeji.
Nyklassicisten ville forædle, bygge møjsømmeligt op, ikke skøjte af sted i pomp og bragt som rokokkoadelen i 1700-tallet.
Nyklassicisten er den velklædte mand, ikke blærerøven, der er tip-tip-tip-oldebarn af manden med paryk, silkestrømper og kunstfærdige manerer.
Foto: Torsten Grunwald
Interessante stilistiske arketyper som du beskriver her. Som det der åbentbart hedder “minimalist” har jeg dog sandet, at man kan få meget inspiration fra den “elegante”, omend den elegante for minimalisten kan syntes lidt overdænget med ganske meningsløse beklædningsstykker uden nogen reel funktion (f.eks. slipset og lommekluden). Funktionelle klædestykker som f.eks. jakke, bukser, skjorter, sko og frakker giver dog minimalisten en vis elegance og personlighed, hvis det er af høj kvalitet, skræddersyet , velsiddende og kombineret på den rigtige måde. Det bilder jeg mig i hvertfald ind i min egenskab af ægte minimalist med hang til håndsyede sko, skræddersyede habitter, jakker, bukser, skjorter og frakker.
Jeg er ikke enig i, at slipset / butterflyen ikke har nogen reel funktion. Udtrykket / fremtoningen bliver ganske enkelt helt anderledes med de pågældende klædningsstykker end uden. Dermed bliver de et redskab til at nå den optimale kombination. Nogle gange vil man opnå det ønskede uden, andre gange med. Jeg synes, at man giver afkald på den mulighed ved konsekvent at fravælge halsbeklædningen.
Den elegante mand, minimalisten mv. ser jeg som nogle tænkeredskaber, som i praksis kan have en del overlap. På den anden side har mange af dagens stilarter en reel historie. De er forgreninger af ældre måder at omgås tøj. Den grundliggende kamp, der påvirker disse forgreninger, kan ses som en kamp mellem modesty og display for at bruge et bregrebspar fra James Laver, en stor, gammel dragthistoriker. Kampen afspejler sig bla. i forskellen mellem nyklassicisme og rokokko.