Preppy og Ivy League
Preppy, den der uformelle og ofte kulørte, men stadig klassiske, tøjstil, som voksede ud af amerikanske Ivy League-universiteter fra specielt 1950’erne og frem, har det ikke for godt.
Preppy-uniformen
Da ikke, hvis jeg sammenligner med 10 og 15 år siden. I 00’erne havde preppy-tøjstilen en form for comeback. Det skete på en baggrund af 1990’ernes grunge (en anti-stil) og en løsagtige omgang med den klassiske garderobe. Tænk eksempelvis på Bill Clintons store jakkesæt.
I 00’erne og starten af 10’erne genopdagede man den gamle preppy-butik Brooks Brothers, og en moderne pendant som J. Crew blev ombejlet. Stribede slips (“repp ties”), oxford-skjorter med buttondown-flip og loafers indtog gader og stræder samt internet.
Sideløbende så man fremvæksten af “workwear”, som er faux-beklædning til fysisk arbejde. Da Mads Nørgaard lavede en såkaldt collaboration med Kansas, hvor de sexede en Kansas-jakke op og solgte den til bymennesket, var det et eksempel på workwear.
“Heritage”, som er en romantiseret udgave af workwear, tittede også frem. Bondeskjorten i grov bomuld eller hør er om noget “heritage”.
Fælles for preppy, workwear og heritage er bevidstheden om tradition. En superuformel tøjstil som athleisure kan også have elementer af tradition i sig. Men det er da en spinkel tradition med relativt få år i sig.
Fremtiden
Hvor står preppy i 2020?
Et imperium som Ralph Lauren forsøger at holde lidt fast i tøjstilen, fordi forretningen i fundamentet er forbundet med den. De blander den op med workwear og etniske komponenter og forsøger at skabe et billede, der har appel.
En mindre, men toneangivende, butik som Drake’s holder også fast i tøjstilen, men blander hoodies og andre sportswear-elementer i stilen for at give den vinger.
Samlet set er der ikke meget preppy-stil tilbage. Måske skyldes det, som jeg tidligere har været inde på med Ralph Lauren, at Efterkrigstidens amerikanske preppy-tøjstil er knyttet til et hierarkisk blik på samfundet, som i dag er gået mode. I dag vinder man ikke markedsandele i tøjindustrien på at simulere overklasse.
Men kommer den ikke tilbage ?
Det er så spørgsmålet. Der skal være nogle forudsætninger tilstede samfundsmæssigt, jeg ikke lige kan få øje på, for at stilen kan vende tilbage. Men det er da rigtigt, at stilarter har det med at vende tilbage, om end sjældent fuldstændig som dee var
Jeg synes det er en skam, hvis stilen glider ud af modebilledet, for det at være preppy er jo langt mere end blot det tøj man bærer. Det er i bund og grund “a state of mind”. Preppyness er en overskudspræget livsstil og indstiling til tilværelsen. Jeg synes der bør slås et slag for den preppy tøjstil. Den er klædelig, behagelig, afvekslende og ikke mindst er det skønt med farverne (særlig i en land som DK, hvor den smarteste farve i disse år er antracitgrå…)
AKF
Det er nok den vej det går ja, men man kan håbe at pendulet svinger den anden vej en dag. Jeg vil sige at som studerende så har Ivy/Preppy-style i hvert fald stadig meget at byde på. Hvilket jo egentlig er ganske naturligt 🙂
De bløde skuldre og løsere snit fra de gamle Ivy-koryfæer som Brooks Brothers og J. Press, samt oxford-skjorter og loafers, glider efter min mening mere ubesværet ind i en dagligdag, hvor de fleste går meget afslappet klædt, end det mere definerede engelske eller tætsiddende italienske.
Anders og Jacob, jeg er på linje med jer begge. Preppy er en fortrinlig ramme for en uformel klassisk tøjstil og god indgang til det klassiske univers som sådan