• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

ANNONCE En herrehat fra Hornskov

18. juni 2020, af Torsten Grunwald

herrehat homburg
Herrehatten Homburg har ombukket skygge med kantbånd og en kløft i pulden på langs. Eksemplaret håndlavet af Peter Hornskov.

En herrehat håndlavet i Danmark

På den ene side er en herrehat hårdt kodificeret. Man kan skrive en mindre bog om, hvornår og hvordan man tager en herrehat af, og hvornår og hvordan man bærer den.

På den anden side “sætter jeg min hat, som jeg vil”. En herrehat er i lige så høj grad anarkistens artefakt.

Peter Hornskov, en af Den velklædte mands fem premium-partnere, tilhører så klart sidstnævnte skole. Den meget normbetingede brug af herrehatten er ikke ham. Han giver heller ikke meget for den idé, at man kan matche ansigtsform og herrehat. Det handler om, hvad man selv kan lide. Færdig. Slut.

Håndværket er Peter Hornskov dog rigid med. Det indtryk får jeg. Den vellavede herrehat, fremstillet efter kundens hovedform og ønsker med de bedste materialer, det er det, han vil levere.

En Homburg

Jeg bestilte en Homburg hos Peter Hornskov. Den har jeg været tunet ind på, siden jeg så Francesco Barberis Canonico prøve et eksemplar hos Lock i London.

En Homburg er en udpræget britisk-europæisk hat til forskel fra en Fedora-hat, Bogarts hat i filmen Casablanca, som generelt er stærkt forbundet med Hollywoods guldalder. Begge herrehatte er bløde hatte, men Fedora’en har en letsvajende skygge og syner tanden mindre formel, om end materiale og farve spiller ind på udfaldet.

herrehat churchill
Winston Churchill benyttede sig af mange hatte. En overgang stod den fast på en homburg. Foto: Ukendt

Konrad Adenauer og Winston Churchill er et par navnkundige mænd, der gik med en Homburg.

herrehat
Edward VII i begyndelsen af 1900-tallet med en homburg på hoevedet, dengang spidsere i kronen end i dag. Foto: Ukendt

Det er tøj-jonen Edward VII, da han var kronprins i 1890’erne, der gjorde en Homburg til mode og præsenterede den som et semi-flamboyant alternativ den den regulære bowlerhat. En Homburg havde hidtil levet et diskret liv som en centraleuropæisk jagthat.

Bæverhårsfilt er finest

Jeg valgte, at min Homburg skulle formes i bæverhårsfilt. Den er den fineste og mest holdbare løsning. Kaninhårsfilt kan dog også være ganske udmærket.

Farvenuancen blev brun. Jeg overvejede også en grå udgave, men ser en brun farvenuance som mest alsidig i mit tilfælde. Den vil gå godt med min flaskegrønne guard’s coat, store beige cottoncoat og grå habitter. Jeg er mere usikker på, hvordan står med mine blå jakker. Men mon ikke, der er en løsning, der vil fungere.

Peter Hornskov gjorde meget ud af, hvordan jeg skulle behandle hatten:

  • Læg den på kronen, “på hovedet”, ikke på skyggen, hvis du lægger den fra dig.
  • Hvis du lægger den på skyggen, sørg for, at skyggen foran stikker fri underlaget, en hattehylde såvel som en bordplade.

Det går på, man ikke skal deformere skyggens form. Den kan presses op igen. Men det er bedst at udvikle nogle gode, sunde hatterutiner.

En Homburg fremstilles på værkstedet i Sorø

Peter og hans hustru Cathrine har i dag deres værksted i Sorø. Når man vil bestille en hat hos dem, laver man en aftale og mødes med dem i deres forretning i Strandgade 10 i København. Er du premium-medlem af Den velklædte mand, får du 30 pct. i rabat på køb af en herrehat.

Fotoene nedenfor viser fremstillingen af min Homburg. Det er Peter og Cathrine, der leverer de flotte foto.

herrehat fra Hornskov

herrehat fra Hornskov

herrehat fra Hornskov

herrehat fra Hornskov

Besøg Hornskovs hjemmeside her.

Share

Skrevet i: Diverse tilbehør, Tilbehør Tags: hat 3 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Hr. M skriver

    18. juni 2020 kl. 20:10

    Bravo. Den klæder dig.

    Besvar
    • Torsten skriver

      18. juni 2020 kl. 20:49

      Takker.

      Besvar
  2. Henrik Hjerl skriver

    19. juni 2020 kl. 6:17

    Smukt hatte arbelde – og sprog: “anarkistens artefakt” 👌
    Mr.X

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herremoderapport om efteråret 2026

Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Ralph Lauren – butikken på Strøget
  • Mr X til Ralph Lauren – butikken på Strøget
  • Adam til Ralph Lauren – butikken på Strøget

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026