• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Når loafers møder strømper og bukser

20. januar 2022, af Torsten Grunwald

loafer stil
Blå flannelbukser, blå strømper og brune penny loafers.

Loafers om vinteren

Loafers har naturligt tilhørt sommerhalvåret. De er mere åbne end snøresko.

Det lader dog til, at flere og flere mænd også går med loafers om vinteren.

Et sted som Pitti Uomo i Firenze er der meget lidt bremse.

Jeg har selv svært ved helt at acceptere stilen. Jeg synes, at et kraftigt jakkesæt med frakke kræver solide sko.

Det kan loafers bestemt også være. De kan i og for sig fremstilles robuste som et par golfsko.

Men de færreste er. Tværtom er mange loafere lette, næsten spinkle i konstruktionen.

Sko, strømper og bukser

Hvad skal som minimum kræves, hvis man vil benytte dem om vinteren?

En ordentlig sål som den, der sidder på et par randsyede toe cap Oxfords.

Jeg synes, herrerne her kommer af sted med deres loafersko til deres vinterklæder efter italienske forhold.

Er bukserne for korte?

Nej, det synes jeg ikke. Sådan er den stil, og man skal huske to ting:

  1. Er bukserne smalle i foden, skal de være til den korte side.
  2. Loafersko blotter i alle tilfælde strømper mere end snøresko. Man kan lige så godt lade strømperne deltage i den lille forestilling ved jordniveau.

Kunsten at klæde foden – eksempler

tassel loafers cordovan
Tassel loafers i shell cordovan i selskab med en lang tweedfrakke.
kombination loafers strømper og bukser
Blå ruskindsloafers med melerede gråbrune strømper og bukser.
ruksindsloafers
Ruskindsloafers med betonede, orange strømper og et jakkesæt af blåbrunligt vintagestof.
tassel loafers ruskind
Olivengrønne ruskindsloafers med olivengrønne strømper og tan bukser i cavalry twill.
at klæde foden
Marineblå flannelsbukser, koksgrå strømper og vinrøde tassel loafers.

Hvilket mærke skal man købe?

Det kan jeg og ingen andre svare på. Har du et budget på 10.000 kr., kan du snildt se på John Lobb ready-to-wear og Edward Green. Er det 5.000 kr., kan du se på Crockett & Jones. Er det 3.500 kr., er der muligheder inden for Carmina og TLB Artista. Er det 1.500 kr., hedder det Meermin og deslige.

Men prøv skoene først og fremmest. Passer de ikke, skal du ikke købe dem ligegyldigt, hvilket mærke det er.

Share

Skrevet i: Brune sko, Sko Tags: tassel loafers 12 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. hasse gårde-askmose skriver

    20. januar 2022 kl. 14:20

    Loafers???
    Brug dem som hjemmesko.

    Besvar
    • Torsten skriver

      20. januar 2022 kl. 15:09

      Det var en hård besked, Hasse. Jeg må indrømme, jeg er blevet ret forfalden til loafers i sommerhalvåret. Indenfor benytter sig mine tøfler 🙂

      Besvar
      • hasse gårde-askmose skriver

        22. januar 2022 kl. 22:23

        Tvivler på, at der er særlig mange, der om vinteren bruger loafers udendørs.

        Om sommeren???? Selvfølgelig.

        Besvar
  2. Thomas Egebæk skriver

    20. januar 2022 kl. 15:38

    Jeg vil også forsvarer loafers, særligt til sommerhalvåret. Her kan et par lette loafers i ruskind gøre underværker for fodens klima til sammenligning med en lukket snøresko i svær glatlæder. For mig handler herremoden, ud over det rent æstetiske, også at føle sig tilpas i sit tøj. Hvis du har det letteste fresco eller hør på i sommervarmen, men dine fødder sveder tran, så kan det være ligegyldigt, at du ser brandgodt ud, hvis det eneste du tænker på, er at få smidt dine sko.

    Besvar
    • Torsten skriver

      20. januar 2022 kl. 20:12

      Uden komfort går den ikke, enig, det ligger også i skrædderiet, at man selv i det fineste tøj skal kunne bevæge sig ubesværet.

      Besvar
  3. Martin Østergaard skriver

    21. januar 2022 kl. 8:27

    Jeg har gennem flere år fortrukket Moreschi’s loafers til min arbejde (butik)…… Har du en mening om dem, Torben (pris/kvalitet)?

    Besvar
    • Torsten skriver

      21. januar 2022 kl. 8:35

      Jeg kender ikke Moreschi så godt, men de har haft en længere, tydelig tilstedeværelse i Danmark. Mit indtryk er, de er ok, om end lidt mere fashion end klassisk og lidt mere brand end produkt.

      Besvar
  4. Kenneth Korsbæk Olsen skriver

    21. januar 2022 kl. 11:58

    Loafers til hørbenklæder en sommerdag i et varmt klima, hvad skulle ellers være alternativet til fortøjet.

    Besvar
    • Michael Andersen skriver

      26. januar 2022 kl. 9:39

      Alternativet?

      Espadrilles.

      Da jeg i sommers arbejdede på et større kontor og chefen gik på bare fødder, så turde jeg pludselig godt trække i Espadrilles, hørbukser og hørskjorte.

      Besvar
  5. Lars skriver

    21. januar 2022 kl. 16:17

    Jeg har et par lette loafers med en tynd lædersål fra Lloyd. De passer nogenlunde og er behagelige en varm sommerdag. I sålen er der mærker, som var det en syet sål, men der er kun mærker, der er ikke antydning af tråd, og jeg tror, sålen er limet på.

    Besvar
  6. Niels-Erik Kvist skriver

    22. januar 2022 kl. 11:20

    Jeg er vældig glad for mine hyttesko fra Alden, men jeg ynder nu især i vinterhalvåret at sammensætte hyttesko med sportsjakke og svære benklæder. Jeg synes ikke, at hyttesko fungerer med jakkesæt om vinteren. Der foretrækker jeg lukkede sko. Det fremstår mere helstøbt. Om sommeren er det en anden sag; der fungerer hyttesko til det meste.

    Besvar
  7. Michael Andersen skriver

    26. januar 2022 kl. 9:18

    Enig med artiklen.

    Herhjemme oplever jeg dog et “vindue” i løbet af efteråret for at bruge loafers sammen med “vinterbenklæder” – hvis man kan kalde sidstnævnte det, da det er flannel i let vægt.

    Min favoritkombination

    – Church’s Pembrey loafers i mørk ruskind
    – Mellem-grå flannelsbukser i VBC flannel – let ca. 8.5- 9 oz (tror jeg)
    – Sort Quilted Barbour Liddesdale jakke i classic fit (den rummelige).

    Jeg insisterer på lædersåler også i efteråret, da jeg går meget, men så kigger jeg altid vejrudsigt på dagen for at se om vejret tillader det eller at der skulle være regn. Sidste November var uproblematisk for mig.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Per Thunbo til Mekaniske ure – køb det rigtige
  • Thomas Egebæk til Made in Frederiksberg
  • Torsten til I det fine herretøjs tjeneste

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026