Den lille tøjforbedring er den store

Den rigtige læringskurve

Der er mange i princippet gode råd, som i praksis svære at omsætte, hvis man spørger til, hvordan man klæder sig bedre.

“Køb kvalitet.”

“Prøv med tilbehør.”

“Udforsk forskellige stilarter.”

“Køb tøj, der er alsidigt.”

“Pas på dit tøj.”

Med mere.

Men skal man blive bedre, også på påklædningskunstens område, kommer man længst, hvis man får lov at lære i sin nærmeste udviklingszone, som psykologien taler om. Generelle, perfekte løsninger er i det konkrete tilfælde uperfekte.

Jeg kom i tanker om det, da jeg forleden skulle rådgive en mand om påklædning. Jeg kunne godt have prædiket om det skræddersyede og bestilte tøjs lyksaligheder. Jeg fornemmede dog, han slet ikke var der mentalt endnu. Pengene var vist ikke et problem, men den stilistiske parathed manglede.

I stedet spurgte jeg ind og afdækkede arbejdslivets og fritidens dresscodes helt specifikt. For eksempel viste det sig, at han og kolleger alle stort set går i jakkesæt, flest marineblå, enten med en hvid eller lyseblå skjorte og med kraveknappen åben, uden slips. De fleste sko er sorte, blandt andet fra Church, men kan også være brune. I og med herren også var almindeligt proportioneret og uden larm kan bære en jakkesæt ready to wear, hvad han allerede gør, klassisk italiensk, hobede forbedringsmulighederne sig ikke op på dette felt.

Jeg fandt, at der til gengæld kunne skabes fremskridt inden for fritidstøjet. Hans brug af jeans, chinos, trøje, uformelle lædersko og sneakers kunne med små greb løftes, og stilsansen i samme ombæring opgraderes til glæde for også den formelle garderobe.

Udgangspunkt

Vi tog udgangspunkt i hans påklædning på dagen, som bestod af marineblå jeans, en marineblå kashmirtrøje og brune ruskindssko samt sorte strømper, en stil, som omtrent gengives med nærværende collage.

Jeg så nogle  problemer med den:

• Fritidstøj må traditionelt gerne have kulører. Når de blå forretningsfarver dominerer, bliver fritidstøjet kedeligt, medmindre man gerne vil give sin stil en kunsterisk kant.
• Kashmirtrøjen manglede selskab af en skjortekrave- og manchetter, undertrøjen underneden er for lidt, udtrykket bliver kedeligt.
• Kashmirtrøjens kvalitet (fra Hugo Bos) var ikke den bedste.
• Sorte strømper forstyrrede og trak opmærksomhed.

Resultat

Så jeg foreslog,

• at indfører en sportsskjorte under sin trøje, enten kulørt ensfarvet eller ternet. Den hvide eller lyseblå forretningskjorte skal han undgå. Lav et klart skel mellem arbejds- og fritidstøjet.
• at han skaber kontrast mellem trøje og bukser.
• at han samtididg skifter til mere brug af chinos end jeans, da chinos’ mere varierede udbud af farvenuancer giver flere muligheder.
• at han skifter til bedre kashmir fra en specialist, når er han er allerede er parat til at betale for den.
• at han udskifter sine sorte strømper med marineblå.

Små forandringer, javel, men til at overkomme og med tydelig virkning.