• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Dresscode i invitationer

3. august 2023, af Torsten Grunwald

dresscode i invitationer
Dresscode angivet nederst til højre, som traditionen foreskriver, i invitationen til William & Kates bryllup i 2011. Foto: Public Domain

Den uklare dresscode

Nutidens invitationer er ofte en anledning for spekulation over, hvilken dresscode arrangørerne har i tankerne. Der står nemlig slet ikke altid noget om en dresscode i dagens invitationer og gør der, er den typisk upræcis som “festligt tøj”. Der er ellers en nogenlunde klar tradition for dresscode i invitationer, man fint kunne følge. Inge Correll fortæller om den i sin bog Selskabslivets ABC (2019).

Fra kjolesæt til skødesløs elegance

“I højre nederste hjørne af indbydelsen er anført, hvilken påklædning gæsterne bør møde op i,” indleder Inge Correll behandling af dresscode i en indbydelse.

Og fortsætter så:

  • “Galla eller festdragt betyder, at militærpersoner møder i gallauniform, andre herrer i kjole og hvidt og damerne i lange, store kjoler.
  • Smoking — herrerne kommer i smoking. Damerne kan frit vælge mellem kort og lang kjole. Det bør dog på indbydelsen anføres, om påklædning for damerne ønskes kort eller lang. En tommelfingerregel er, at er det en forretningsmiddag, der slutter tidligt, kommer damerne i kort kjole. Er det et større selskab med musik og dans, er en lang kjole det mest passende.
  • Smoking eller mørkt tøj giver herrerne valgmulighed. Damerne kommer sædvanligvis i kort.
  • Mørkt tøj stiller krav til damerne om kort kjole. Har herren ikke mørkt tøj, kan blazer og mørkegrå benklæder anvendes.
  • Almindeligt tøj betyder, at man kommer i pæn dagligdags påklædning, gerne et jakkesæt, ikke murerskjorte og kittel. Damerne i en pæn kjole.
  • Informal kan figurere på indbydelser. Det giver ofte problemer med valg af påklædning. Det betyder uformelt, men hvad er det. Det kan være mørkt tøj, men det kan også være skødesløs elegance.

Bemærkninger som »festlig påklædning«, »sommerkjoler« og meget andet ligger uden for de spilleregler, der er gældende i forbindelse med skriftlige indbydelser. Det er hændt mig, at jeg til et selskab, hvor alle var indbudt i festligt dress, mødte en af gæsterne udklædt som gorilla! Generelt er det herrens påklædning, der er anført i indbydelser. Er man i tvivl, bør man spørge indbyderen, hvad påklædningen er.”

Under “Mørkt tøj” skriver Inge Correll, at herrerne møder op i blazer og grå bukser, hvis de ikke har mørkt tøj. Har man blazer og grå bukser, har man dog en helt sikkert også et marineblåt og/eller koksgråt jakkesæt. Og bør man hellere tage det på en blazersættet? Jeg vil mene det. Blazer er relevant under dresscoden, hun kalder “Almindeligt tøj”.

“Informal”, som Inge Correll til sidst nævner, kunne eventuelt skiftes ud med “Smart Casual“. Jeg oplever, den har taget over og som sådan er den mest udbredte dresscode i dag.

Det er også værd at nævne “lounge suit”, som er et (mørkt, pænt) jakkesæt. Det engelske kongehus bruger betegnelsen.

Dresscode og moderne normer

Invitationer med dresscode har det problem, at mange mennesker i dag vægrer sig mod at specificere rammerne for, hvad folk skal tage på, ikke bare generelt, også til en fest. Det er derfor, man tit ser, at retningslinjer udelades eller er vage som “festligt tøj”. Resultatet bliver uundgåeligt en blandet landhandel af påklædning. En sådan mangfoldighed kan have sin charme. Men den kan ikke som en mere uniform og formel påklædning blandt gæsterne bidrage til en stemning af højtidelighed, vigtighed.

Share

Skrevet i: Bryllup, Festtøj Tags: dresscoder 3 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. hasse gårde-askmose skriver

    3. august 2023 kl. 14:43

    Helt til grin:
    Søren Gade, Folketingets formand mødte op til dronningens nytårskur i sin reserveofficeruniform!!!!!! (Søren, Søren, Søren. Ak,ak). B.la. til stor undren i kommentarene hos den tidligere ceremonimester.

    Mine forældre blev engang inviteret til komsammen. Påklædning lød på “Festdragt”. Der blev serveret røde pølser med brød. Det grinede de (efterfølgende) meget af den sommer.

    Besvar
    • Vronsky skriver

      7. august 2023 kl. 11:27

      Det er der da vist ikke noget galt med? Så længe han ifører sig sin våbenarts’ gallauniform er det fuldt acceptabelt. Fhv Generalmajor K G H Hillingsøe optrådte med sabel og strudsefjer til kur i mange år efter sin afsked (i Naade)

      Besvar
      • hasse gårde-askmose skriver

        7. august 2023 kl. 19:41

        Han er med i egenskab af Folketingets formand. Ikke i egenskab af Søren Gade.

        Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Styr på vævninger - Den velklædte mand til Tøj med luv
  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026