
Moden er død – moden leve
I gamle dage, i 1980’erne, fulgte man i store træk den samme mode: Lacoste-polotrøjer, Marc O’Polo-sweatshirts, Adidas-sko, Levi’s-jeans. Der var alternative stilarter, bestemt, for eksempel punk’en i storbyen. Men der var en enshed og tidsmæssig rækkefølge i moden, man ikke finder i dag, hvor der er langt flere samtidige stilarter og tøjmærker.
I den forstand er moden død. Det er ikke muligt længere at etablere et tværgående, tøjmæssigt hegemoni. Alt er måske ikke tilladt, men forskellighed er. Man er ikke længere tvunget til at trække i Lacoste eller Kappa.
Modens død har været understøttet af normcore i storbyen, en antimode, hvor man på ingen måde vil tage sig ud. Almindelighed har været idealet. Man har dyrket klipklapper, skaljakker, vandresko, T-shirts og andet tøj, der signalerer funktionalitet, ikke æstetik.
I samme moment må man dog konstatere, at det trods alt ikke er muligt at vaske mode ud af tøj. Vi er endnu forfængelige væsener, og påklædning er en trofast tjener. Tendenser, trends, modemæssige udtryk findes stadigvæk. Mere eller mindre bevidst opsnapper vi tøjbilleder i arbejdsmæssig sammenhæng og online og gør dem til vores egne.
Pitti Uomo i Firenze viser det. Midt i virvaret træder nogle farver, figurer og tilbehør frem, en slags kollektiv bevidsthed, hvor man er blevet enige om, at nogle bestemte udtryk fungerer godt.
Eksempelvis:
- bukser med vidde
- rullekravetrøjer
- flødehvide farvernuancer
- dobbeltradede jakker
- lange frakker
- blå blazere
- loafers
Man kan fint ignorere tendenserne. Jeg bilder mig selv ind, jeg kun i ringe grad lader mig påvirke. Men modeudtrykkene er der, og de er ok, for de kan inspirere og sikre, at klassisk herretøj ikke tørrer ind.
De sidste foto fra Pitti Uomo vinter 2024









På mange foto fra Pitti Uomo vinter 2024 er der personer med uldfrakke eller lettere bomuldsfrakker. Men ingen af dem ligner noget til dansk vinter, men nærmere tidlig dansk forår og mange har da heller ikke lukket deres frakke. Selv ikke de fantastiske fire med reserve i del 4 er fotograferet med uldfrakker ligner noget til en dansk vinter, som vi har haft det den sidste månedstid.
Også i Københavnske butikker er ”vinterfrakker” af uld mest til efterår og forår. Til kulde sælges tilsyneladende alene noget med dun- eller polyesterfyld.
Kan man kun få en varm uldfrakke via en skrædder?
Det korte svar er ja. Vil man over 500-600 g, skal frakken bestilles, hvis den skal være ny. Og selv inden for skrædderi, er udvalget af stof i dag relativt beskedent, hvis skal op over 700 g.