Kritik af Hardy Amies

Den største autoritet

Jeg holder allermest af G. Bruce Boyer, hvis vi ser på lekturen inden for klassisk herretøj. Hardy Amies er dog den største autoritet. Han er englænder, trænet på Savile Row og har klædt royalt personage på. Hans bøger The Englishman’s Suit og ABC of Men’s Fashion er obligatoriske, hvis man vil have et solidt greb om klassisk herretøj.

Det gode er også, at Hardy Amies underholder. Han er bevidst krukket og snobbet, men samtidig alvorlig og præcis. Hans gøren-sig-til har tyk bund. Rigtig og forkert brug af jakkesættet, hele den ærværdige engelske tradition, er internaliseret i ham.

Selv en autoritet har dog sprækker. Og over årene bliver de tydligere. Man bemærker, hvordan han trods alt er rundet af sin tid. Han blev født i 1909 og døde i 2003. The Englishman’s Suit er fra 1994 og ABC of Men’s Fashion fra 1960’erne.

Jeg har fundet 20 påstande i The Englishman’s Suit, som jeg har spidsformuleret og kommenteret.

Hardy Amies’ kontante ord

Tvivlsom smag opstår, hvis der mangler en fornemmelse for tradition.

Enig, meget. God smag er 90 pct. gentagelse af anerkendte, visuelle figurer – tradition, kort sagt. Jeg skrev om det her.

—

Man skal elske teksturer og holde sig fra dekoration.

Holder, totalt. Den gode brug af jakkesættet handler om at bemestre de subtile virkemidler, som først og fremmest er pasform og teksturer. Farver og tilbehør er sekundært.

—

En dobbeltradet jakke er tættere på en uniform end en enradet. 

Uenig. Jeg ved jo godt, at mange anser en dobbeltradet jakke for en finere jakke. Og det er rigtigt, at en dobbeltradet blazer til forskel fra enradet kommer af søofficeres jakke. Men man kan også argumentere for, at et dobbeltradet jakkesæt er mindre formelt end i al fald et enradet jakkesæt med vest. I sidste instans betyder valget af metervare langt mere for formaliteten end valget mellem et toradet eller enradet design.

—

Et marineblå jakkesæt (enradet eller toradet) kan med en sort sløjfe benyttes som en smoking. 

Hmm… Ja, hvis man ikke har andet. I dag vil man nok værdsætte, at folk faktisk bærer en smoking, ikke et marineblåt jakkesæt, hvis der endelig er en lejlighed, hvor smoking skal bæres.

—

Hvis man ændrer drastisk på et jakkesæt og for eksempel erstatter den afrundede jakkefront med en lige, ødelægger man jakkesættets værdi og kraft.

Holder. Hænger sammen med tradition. Man skal være yderst forsigtig med at tro, at man selv kan køre et alternativt look med et jakkesæt hjem.

—

Godt tøjdesign må gøre klædevaren ære og forstyrre den så lidt som muligt. Derved kan bæreren fremstå afslappet.

Det er klart, at klædevaren må folde her og der, hvis man bevæger sig, og i en jakke, må der eksempelvis været lidt pli ved armhulerne bagpå. Men skyldes en fold manglende god pasform, krakelerer stilen. Det går samlet set på en harmoni mellem mand og tøj.

—

Kunsten at klæde sig er at vide præcis, hvor nonchalant man kan være.

Svært at være uenig. Traditionstro påklædning må ikke bliv forkrampet. Man skal ubekymret, afslappet følge den, så en naturlig nonchalance vokser frem.

—

Gentlemen får deres tøj fremstillet af en skrædder.

Sludder. Kan man overhovedet tale om en gentleman i dag? Når det er sagt, mener jeg, at en velklædt mand altid vil have en faible for skræddersyet tøj.

—

En jakke må have et brystlommetørklæde, ligeså meget som en skjorte må have et slips.

God sammenligning. Jeg undlader selv et brystlommetørklæde, hvis jeg bærer en charmeklud i stedet for et slips om halsen, men derudover må en faconjakke stadig have sig et brystlommetørklæde. Andet ser halvfærdigt ud.

—

Du kan ikke være velklædt, hvis du ikke får dine sko fremstillet til dine fødder. 

Også sludder. Men man følger ham. Man vil gerne have traditionen tilpasset til sin figur, så enhver modstand forsvinder mellem det ydre og indre.

—

Man kan kun bære sorte eller brune sko med et jakkesæt. 

Ikke enig. Vinrøde sko, tofarvede sko og cognacfarvede sko kan også benyttes med visse typer af jakkesæt. Og sågar grønne og blå sko kan have deres plads, dog ikke til den formelle, mørke habit, det er indlysende.

—

Det er fuldstændigt umuligt at blive velklædt i billige sko.  

I dårlige sko i al fald. Læderkvalitet og sammenføjningen af overlæder og sål må se solid ud, hvis man ser på en meters afstand.

—

Du må altid bære strømper, der går over læggen.  

I pænt tøj, ja. Korte strømper dur bare ikke med uldbukser, der uundgåeligt glider op ad benet, hvis man sætter sig.

—

Man bærer ikke slips med button down-krave. 

Som jeg forstår Hardy Amies mener han heller ikke, man skal bære en jakke med button down-skjorte.  Amerikanere bærer både slips og jakke med button down. Personligt kan jeg godt følge ham. Jeg synes heller ikke, at buttondown fungerer med jakke og slips. Det bliver ligesom en smule koket, fiffigt.

—

En åbenstående skjorte med en jakke uden slips er aldrig et lykkeligt look. 

Jamen, jeg er enig. Et løst sommerjakkesæt med med en nedknappet skjorte kan noget, men en formel habitjakke med skjorte må have et slips. Andet ser halvfærdigt ud. Sådan er det.

—

Match aldrig beklædningsdele hårdt, men tænk altid over, hvordan de harmonerer med hinanden. 

Ja.

—

Man skal bære en vest, hvis man er i seler i en enradet jakke.

Pointen er, at seler er en slags undertøj, der skal gemmes væk. Uden vest har de det med at titte frem. Men gør det noget? Jeg kan ikke se det. Synlige seler kan charmere.

—

Sort satin ser bedre ud på en midnatsblå smokings revers end riflet grosgrainsilke.

Det lyder som et helt personlig holdning. Det er da ikke en den autoriserede løsning på Savile Row i dag, muligvis var det sådan i en periode, men ikke generelt.

—

En hvid smoking hører ikke hjemme i Europa. 

Jeg giver altid rådet, at man begynder med en sort smoking og i den henseende kan jeg følge Hardy Amies. Men behøver en flødehvid udgave a la Bogart at være så malplaceret til en varm sommeraften i Danmark? Jeg synes, det bliver for snærpet at afvise den. Smokingen har en righoldig tradition, blandt andet takket være Hertugen af Windsor.

—

Kun at se engelsk stil som understatement er at overse den vanemæssige nonchalance, som kommer af en medfødt fortrolighed med klassisk herretøj. 

God iagttagelse. Engelsk stil er nemlig tillige nonchalant. Robert Planck var også inde på det, og vi var det i interviewet med Alexander.