• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Test af festtøj til leje

22. august 2024, af Torsten Grunwald

festtøj maal-manden
Skjorte, sløjfe og seler til smoking hos Maal-manden i Københavns St. Kongensgade.

Den svære tøjleje

Festtøj, man lejer, er umuligt. Man kommer til at ligne en klovn. Sådan tænker jeg.

Men nogle gange synes tøjleje at være eneste udvej. Man mødes pludselig af et krav om, man bærer en smoking en given aften. Eller man skal til kongelig galla og må troppe op i kjolesæt. Og få har det, en smoking måske, men ikke kjolesæt.

Det kan også være, man skal til et engelsk bryllup. Der vil man ofte bede om, at manden møder op i jaket, morning suit. Og det er stort set ikkeeksisterende i danske mænds garderober.

Har man ikke en smoking, er det værd at overveje, om man ikke burde købe et eksemplar. Anderledes forholder det sig med kjolesæt og jaket. Det kan være, at begivenheden, der kræver påklædningen, bliver omtrent den eneste, man møder på sin vej gennem dette liv.

Maal-manden i St. Kongensgade

Kan man med held leje kjolesæt eller jaket eller eventuelt en smoking?

Jeg så forbi Maal-manden, der ifølge eget udsagn “udlejer eksklusivt fest- og bryllupstøj”, for at undersøge sagen.

festtøj mall-manden
Kjolesæt og jaket på gine hos Maal-manden.

“Eksklusivt” var nu ikke umiddelbart ordet, der randt mig i hu, da jeg trådte indenfor i den tætpakkede kælderbutik. “Original”, “skæv” eller “støvet” var nok, hvad jeg tænkte. Det mestendels syntetiske festtøj hang i glitrende plastikboser på bøjler eller var påsat gamle, gullige herreginer med ansigtstræk, øjne og hår.

I for og sig blev jeg straks bekræftet i min fordom om, at tøjudleje af selskabstøj køres som kostumeudlejning. Tøjet skal se ud og signalere. Om det passer og samvirker med manden, der bærer det, får mindre opmærksomhed.

kjolesæt
Test af kjole i str. 54 L.

På den anden side oplevede jeg, at ejeren vidste noget om påklædning. Da jeg stillede kontrolspørgsmålet, om bukser, vest og kjole i kjolesættet kunne kombineres, så vesten ikke bliver for lang, svarede han, at det kan man. Bukserne har en tøj talje og vestens længde kan reguleres, “så den flugter med jakkefronten”.

test kjolesæt maal-manden
Kjoleskødet skal nå knæhaserne, hvad modellen, jeg prøvede, næsten gjorde.

Ejeren er med andre ord vidende om, at vesten ikke skal stikke ud under kjolefronten, men stå kant i kant. En nødvendig viden, hvis man har med kjolesæt at gøre, kan man mene, men slet ikke altid tilfældet, skal jeg hilse og sige.

bukser til kjole og hvidt
Benklæder til kjole og hvidt. Man skimter i stoffet, at bukserne er blevet lagt op og ned flere gange.

Derudover er der ikke meget, der kan forandres på lejet tøj. Buksernes længde kan reguleres, det er det. Man må prøve at finde sig til rette i de størrelser, der er.

Sammenfatning

Eller købe tøjet og lade det forandre. Det kan man hos Maal-manden. Mens leje af et kjolesæt, inkl. skjorte, brystknapper, vest og sløjfe (men ikke sko og manchetknapper) ligger på 1500-2000 kr., koster hele herligheden omkring 10.000 kr.

Selv ville jeg nu sætte de 10.000 kr. i et ordentlig kjolesæt i stedet, for ordentligt og rigtigt kan man dårligt kalde eksemplarerne hos Maal-manden. Kvaliteten imponerer ikke.

Men leje er en rimelig løsning.  Også fordi ejeren synes at have indsigt i det klassiske festtøjs regler og kan bidrage til, at man ikke forlader kælderbutikken i St. Kongensgade som klovn.

Share

Skrevet i: Bryllup, Festtøj Tags: test 1 kommentar

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Thomas Egebæk skriver

    23. august 2024 kl. 14:40

    Bdr. Jardex har et okay kjolesæt til en rimelig pris på 5.500 kr. for kjolesæt med pique sløjfe (selvbinder eller forbundet), kjoleskjorte med pique front, kjolevest af pique (bomuld/polyester) og kjole og bukser i noget super 100 stretch (98% uld og 2% lycra). Samlet set en nok bedre pris end Mål-Manden, kvaliteten taget i betragtning, og med mulighed for at lave flere forandringer end ved lejet tøj.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026