• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Pitti Uomo januar 25 – del 2

20. januar 2025, af Torsten Grunwald

pitti uomo januar 2025 jakkesæt
Det ligner næsten et reklamefoto for Giorgio Armani, men jakkesættene, som de fire pæne, unge mænd bærer, skulle være spansk made to measure.

Pitti Uomos fodfæste

Jakkesæt, dem ser man til Pitti Uomo. Uden ville messen miste fodfæste. Da man introducerede de første modeshows i Firenze i 1950’erne og siden operettede Pitti Uomo i 1972, var hovedmenuen konfektion, jakkesæt.

Tendenserne i jakkesæt ved Pitti Uomo i januar 2025, hvis jeg skal opsummere i fem punkter, bliver:

  • Øget vidde og længde, med andre ord, skinny og slim fit er stendødt
  • Dobbeltradede jakker
  • Flannel
  • Afdæmpede farvetoner
  • Striber

Eksempler

pitti uomo januar 2025
En svensker? Netop, Johan, hedder han. Her står han i sit første skræddersyede jakkesæt, som er fra Götrich/Cad & The Dandy i Stockholm. Af blåt flannelsstof.

Se, tendenserne er svage, blot konturer, som jeg med mine øjne og erfaring fornemmer dem.

pitti uomo vinter 2025 tøjstil
Dobbeltradet marineblåt jakkesæt på flamboyant manér med påsatte lommer og pyntet med stort, frynset silketørklæde og en fedora. Vinrøde tassel loafers med kappe.

Desuden vil jeg ikke anbefale, man efterligner slavisk. Det bliver man ikke velklædt af. Mode skal kun være inspiration, ikke et diktat.

pitti uomo januar 2025
Stribet flannelshabit med stribet tilbehør, sjovt, men måske lidt for mange og tydelige striber, selv om farverne er nøje afstemte med hinanden. En blyantstribet blå/hvid skjorte kunne have været et trylleslag.

“Man skal have et blik for moden, men forholde sig distanceret til den,” som den engelske designer og Savile Row-skrædder Hardy Amies cirka skrev.

pitti uomo januar 25
Koksgrå stribet flannelshabit.

Med de formaninger, må jeg sige, at modetendenserne bekommer mig vel. Jeg kan lide interessen for klassiske striber, dobbeltradet design og flannel – med den krølle, at jeg selv aldrig har været rigtigt tiltrukket af en flannelshabit. Flannelsbukser, ja tak, men habitter foretrækker jeg i kamgarn, fordi jeg søger en skarphed i den netop den stilart.

pitti uomo vinter 2025
Nej, det er ikke Jakob Ellemann-Jensen, der har taget et smut til Firenze, men en uidentificeret herre. Jeg er heller ikke sikker på, at Ellemann-Jensen ville kunne binde en så sofistikeret slipseknude. Bemærk de meget mørkebrune Oxfordsko. De går an til en marineblå habit. Lysere ville være forkerte.

Se det første indlæg fra Pitti Uomo 107 i Firenze.

Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt Tags: pitti uomo Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Sansernes opdragelse

Fra jævn karakter til topkarakter. Den velklædte mand har nogle konkrete stiltip i ærmet, der kan forvandle din formelle og uformelle tøjstil til vaskeægte god smag.
Læs mere

Suitsupply – test foråret 2026

Den velklædte mand har prøvet habitter, jakker, bukser og for første gang skjorter hos Suitsupply. Noget er ved det gamle, men han kunne også konstatere en kursændring i butikken i Grønnegade i København. Den kom en smule bag på ham.
Læs mere

Den bedste tøjstil i foråret 2026

Vinteren ebber ud. Den velklædte mand viser de bedste nye tøjstile og design, han har set online, og afkoder tendenser.
Læs mere

Kælderen med de gamle habitstoffer

Jeg troede, at Hvidberg Stoffer og deres lager var væk. Men i en kælder ude på Amager finder man nu den gamle klædevarerhandlers mange varer, herunder vintagestoffer til habitter, jakker og bukser, under nye ejere. Jakkesæt made to measure tilbydes også. København bliver ved med at overraske.
Læs mere

Herremode på gaden i København

Den velklædte mænd tog på fotosafari i København med nye venner. Han er har stadig svært ved at begribe resultatet.
Læs mere

Hermès – inspektion af butikken i København

Hermès går for at være luksusmærket, der faktisk fremstiller håndsyet luksus. Holder den? Vi undersøgte deres herretøj og -tilbehør i butikken på Højbro Plads i København.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Sommerens herregarderobe
  • Christoffer til Sommerens herregarderobe
  • Torsten til Petitgas – den gamle hatteforretning i Købmagergade

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026