Op til bjergets top
Farver har ikke samme status som pasform, tekstiler og forarbejdning inden for klassisk herretøj. Men de skal alligevel håndteres med flair, hvis man vil helt op i den sartoriale elite. Og hvem drømmer ikke om det?
Jeg vil give seks eksempler på gode og dårlige farvekombinationer. Fælles for de gode er, at de tre elementer – skjorte, slips og jakke – udgør en behagelig helhed. Der er en visuel balance, dels grundet i traditionen inden for klassisk herretøj, dels grundet i fysikken, det vil sige farvernes rent optiske lighed og forskel inden for kulør, lysstyrke og mætningsgrad.
Det overmættede slips
Herren har fundet sin tobaksbrune hørhabit frem og en lyseblå skjorte, men valgt et slips, der er for mættet i farven i forhold til de andre komponenter, hvorfor det stikker generende ud.
Da herren betragter sig i spejlet, ser han problemet med slipset og finder et andet frem, der er mindre mættet i den blå kulør. Skiftet fra dårlig til god smag sker. Voila!
Den lidt for lyserøde skjorte
Der er andet end lyseblå og hvide skjorter, eksempelvis lyserøde. Man skal dog passe på, de ikke bliver for hidsige og fortrænger jakke og slips. Ovenfor er miseren sket og balancen røget sig en tur.
Spejlet er igen redningen, og herren bytter til en blegere lyserød skjorte, der giver plads til slips og jakke, og det magiske ryk fra dårlig til god smag sker.
Den tamme jakke
Man kunne få indtrykket, man ikke må gå med pangfarver. Det må man gerne, hvis de bare er afstemte. Ovenfor kan den almindelige marineblå jakke slet ikke matche det postkasserøde slips. En må gå, jakke eller slips.
Slipset vinder. Herren skifter til en mættet marineblå habit, da han har konstateret ubalancen i spejlet. Den gode smag er reddet med et offensivt træk.
Skriv et svar