Fredag den 21. februar 2025
Forbi forskningslæsesalen på Det kgl. bibliotek for at genbesøge gamle tidskrifter. “Skræddermesteren” er bedst – og morsomst. Især hidsige diskussioner om de rette tilskæringsteknikker ringer klokker. Lister med lønsatser og faforeningssnak kedsommeligt. Hugo Amskov og hans far, A.C. Amskov, der er formand for Skræddermestrenes Forening, er tydeligvis de drivende kræfter bag tidsskriftet.
Tøj: Blå blazer, kirsebærfarvet lærredskjorte og printet vinrødt uldslips.
Søndag den 17. december 2023
En stille dag i skrædderiet – Peter Undéns skrædderi, som jeg jævnligt befinder mig i på søndage for tage imod bestillinger af bukser, skjorter og slips. Tid til at fotografere sig selv i spejlet. Jakkesættet er et klassisk Prince of Wales, det første fra min nye italienske skrædder.
Søndag den 24. marts 2025
En halvfugtig søndag sidst på vinteren. Uformelt klædt. Jeg kan lide sammenstødet mellem den salviegrønne trøje og lyserøde skjorte. Drivert og hånd bliver en slags indramning.
Mandag den 24. juni 2024
Skrædderbesøg en sommerdag. Min blå fresco-habit fra Arnulf har selskab af en stribet lærredsskjorte og et uforet printslips i uld. En perfekt farve- og mønstermæssig kombination. Jeg smiler tilfreds.
Søndag den 1. september 2024
Nok en gang i skrædderiet på Frederiksberg. I min habit nr. 2 fra min nye skrædder. Jeg kan lide farvekombinationen med den flødehvide skjorte, men også slipseknudens møde med kraveåbningen og jakkekravens og -skulderens pasform.
Torsdag den 12. december 2025
Jeg skal i byen med gamle venner. Jeg er blevet småforelsket i det mørke, avantgardistiske look og kombinerer raglanfrakken med denimbukser og sorte Oxfordsko. Det holder mægtigt, synes jeg. Men, jeg ved, ikke alle synes det.
2. Juledag 2024
I familiens skød. Gåture. Jeg er i mine nye gåturssko fra Maftei, twillbukser og drivert. Farver og teksturer er vigtige. Hvad der lige gør, man rammer plet eller misser, er ikke altid til at sige. Men slægtsskab mellem tøjdelene skal man se efter og insistere på.
Mandag den 17. februar 2025
Bibilioteket har sit eget lille museum. Hveranden eller -tredje måned er der en ny udstilling, altid ungt og fremadstormende. Det er i orden. Jeg prøver at forstå. Drivert, strikhue og fløjl mindsker afstanden.
Tirsdag den 25. marts 2025
Skal forbi en herre for at aflevere en jakkesæt. Et par gamle vinrøde Oxfords får lov at pynte i metroen. Der skal ikke meget til.
Onsdag den 2. april 2025
Store mængder stof ankommer i disse dage, blandt til et par demiskræddersyede bukser i cavalry twill og fresco til en herre. Er jeg vanvittig? Men jeg kan lide det. Det mangler derud. Ellers er der ikke noget ved det.
Torsdag den 3. april 2025
Jeg bladrer i mine tre gamle polske skræddermagasiner, som jeg gør en gang imellem. Variationen i design er så inspirerende. Østblokken havde et veludviklet skrædderi. En verden tabt. Pludselig slår det mig, at et sjældent frakkestof i basket weave, jeg så på en time forinden, dukker op i magasinet. Hvilket skønt sammentræf.
Søndag den 6. april 2025
Skomager Maftei er i byen igen. Skrædderiet på Frederiksberg kalder. Metroen er midlet. Undervejs kan jeg selvfejre en vellykket kombination af grå whipcord-bukser, grønt grenadineslips og marineblå hopsack-blazer.
Hej Torsten,
Du må sige til næste gang du er på det Kgl. Bibliotek. Jeg sidder på Dansk Jødisk Museum (lige ved siden af), og jeg er ved at forberede et mindre foredrag om dansk jødiske skræddere og konfektionshandlere igennem tiden. Jeg vil meget gerne konsultere dig, hvis det kan lade sig gøre.
Oj, det foredrag vil jeg til – men ja, tag fat i mig.