Skræddermester Hugo Amskov (1910-1991).
“Vi havde en telefonlinje. Skræddermestre ringede ind fra Fyn og Jylland og fortalte målene på de svære kunder, der havde pukler, var skæve og så videre. Og så lavede far en papmand til dem,” fortæller Torben Amskov.
Min jagt på herreskrædderiet i Danmark har bragt mig til Ballerup. Der bor Torben Amskov, en høj, slank mand i 70’erne. Han begyndte i skrædderiet i 1955, da han var færdig med skolen. Først kom han i lære i det store skrædderi Holm Jørgensen på Strøget i 1955. Han fortsatte dog snart hos “en Olsen”, da Holm Jørgensen efter tre måneder gik konkurs. Derpå tog han nål og tråd op hos sin farfar, A. C. Amskov. Og da han døde i 1956, kom han i lære hos sin far, Hugo Amskov, hvor han blev udlært i 1958.
“Så blev jeg svend hos en mester i Ballerup, før jeg to måneder senere skulle springe soldat. Da jeg kom ud som sergent to år senere, begyndte jeg i konfektionsindustrien,” fortæller Torben Amskov.
Hans far, Hugo Amskov, fortsatte i herreskrædderiet til 1979. Det år – “eller muligvis i 1980” – gik han på pension, for så vidt han fortsatte i organisationsarbejde frem til sin død i 1991.
Det med at være mere end udøvende herreskrædder var en central del af Hugo Amskovs virke. Jeg begyndte at støde på hans navn for tre-fire år siden, da jeg søgte i det Det kgl. biblioteks arkiver på dansk litteratur om herreskrædderi. Navnet Hugo Amskov optrådte flere gange som forfatter eller redaktør af et værk.
- Dansk Skrædderi i Tekst og Billeder.
- 100 Fejl og Forandringer
- Herretilskæring, Tilrettelagt efter Tilskæringssystemet fra Fagbladet “der Schneidermeister”
– lyder tre af titlerne på Hugo Amskovs bøger.
Den tyske forbindelse er ikke tilfældig. Hugo Amskovs mor var østriger, og han lærte tysk derhjemme. Det betød, han bedre end sine kolleger i Danmark kunne gå i dialog med tyske skræddermestre og -skoler, der producerede datidens mest avancerede tilskæringssystemer, og lære af dem.
Båndet til Tyskland bliver ikke mindre interessant, hvis man tænker på, at Hugo Amskovs mor var jøde. Hvordan kunne han som søn af en jødisk mor tilsyneladende ubesværet være i dialog med tyske kolleger i 1930’erne og 1940’erne?
Torben Amskov uddyber:
“Der var intet samarbejde med tyske skræddermestre under Krigen, og hverken min farfar eller far rejste til Tyskland under krigen, og jeg kan tilføje, at min fars fætter Jens Jacob Rosenkilde, som var lærer på Sletten Skole oppe ved Helsingør, gav besked til min far, at hvis det blev nødvendigt, var det altid muligt at komme til Sverige. Men det blev ikke nødvendigt. Jeg ved ikke, hvornår min far var i Tyskland sidste gang før Krigen, og kontakten blev først oprettet nogle år efter 1945.”
Hugo Amskovs far, A. C. Amskov, der altså også var herreskrædder, holdt til ved Øster Farimagsgade 8 på Østerbro i København. Fra 1932 blev sønnen Hugo medejer af skrædderiet, og de tog navnet A.C. Amskov & Søn.
Skræddermestrenes Forening, ikke Skrædderlauget, var deres organisatoriske omdrejningspunktet.
“Skrædderlauget var mere pomp og pragt,” siger Torben Amskov, da jeg spørger ind til forskellen på de to organisationer.
A.C. Amskov var i mange år leder af Skræddermestrenes Forening, og siden blev sønnen Hugo Amskov det. Jeg ved ikke, hvornår Skræddermestrenes Forening nøjagtigt lukkede. Men deres blad gjorde i 1970, og foreningen stoppede sikkert samme år eller året efter.
Jeg cyklede forbi Øster Farimagsgade 6 nogle dage efter, jeg havde besøgt Torben Amskov. Han havde vist mig et gammelt foto af hjørnebygningen ved Sølvtorvet (se ovenfor), hvor hans far og farfar havde holdt til, og var der mon nogle spor i dag?
Bygningen rummer nu almindelige lejligheder på etagerne og domineres ellers af en forvokset cykelforretning i mezzaninen, der har klasket skilte og klistermærker op og lader graffitien blomstre. Men man ser, at bygning, facade og vinduer er de samme. Hoveddøren bærer slidt træskærerarbejde og er øjensynligt også den, der er på det gamle foto af bygningen. Den fine gamle trappe er dog væk.
Hugo Amskovs jakkesæt er tillige væk. Jeg havde spurgt Torben Amskov, om han har en jakke eller et sæt i gemmeren, men der er ikke noget. Håndværk fra skræddermesteren og mestertilskærerens hånd er kun tilbage i ånden.
Medmindre, naturligvis, der er gevinst på en bøjle i et privat klædeskab et sted eller i en genbrugsforretning. Lad endelig høre, hvis du finder et stykke skrædderi fra Hugo Amskov.
Foto: Den velklædte mand og Torben Amskov
Virkelig spændene læsning, tak for det.
Jeg har selv den ene bog om herrestilskæring og forandrings leksikonet og bruger dem flittigt, det er nogle af de bedste konstruktionsbøger man kan eje som herreskrædder.
Hvor er det pudsigt! Jeg er i lære som herreskrædder og for ganske kort tid siden fandt min mester en stak kopier frem med konstruktion af Hugo Amskov. For længe siden ønskede hun at opfriske sine konstruktionsevner og påbegyndte et kursus hos Hugo Amskov. Desværre blev han syg og måtte stoppe undervisningen. Nu står jeg og slår hans mønstre op efter bedste evne og sådan lever det videre.
Som en ekstra lille krølle på halen kan jeg fortælle, at jeg er ret sikker på, at jeg for længe siden faldt over en habit syet af selv samme mand. Det var i en genbrugs/secondhand butik i Sankt Hans Gade på Nørrebro.
Tak for en spændende baggrundshistorie.
Må man spørge, hvem din mester er?
Min mester er Anne Daa på Aarhus teater.