Stillet til regnskab af maskinen
Jeg er ingen ekspert i den rette opførsel. Det er ikke krukkeri. Hvordan bliver man overhovedet en ekspert i god opførsel? Jeg kan ikke se, at nogen kan indtage en privilegeret position i den henseende.
På den anden side har vi allesammen holdning og følelser forbundet med opførsel. Vi har et rigtigt og et forkert inde i os.
Jeg har da, og min digitale samtalepartner, ChatGPT, greb chancen og stillede mig nogle spørgsmål desangående.
Hvordan hænger god opførsel sammen med velklædthed?
“Der er ingen sammenhæng. Beau Brummell, jakkesættets far, lod sine kreditorer i stikken og flygtede til Frankrig. Han var også arrogant og selvoptaget, så vidt vi ved. Den dårlige opførsel formindsker ham som menneske, men reducerer ikke hans æstetiske betydning et milligram. Det må vi leve med. Det samme kunne man sige om Hertugen af Windsor. Han tog på venskabelig tur til Hitler-Tyskland i 1937 med hustruen Wallis. Hans elendige opførsel til trods kommer vi ikke uden om, at han var en eminent forvalter af jakkesættet i det 20. århundrede.”
Hvordan håndterer man uhøflig opførsel fra andre uden selv at miste sin værdighed?
“Uh, det svært at svare generelt på. Om man kan finde overskuddet i situationen, tror jeg dog, man kommer længst med en stoisk tilgang og nøgternt prøver at forstå, hvorfor en anden person opfører sig dårligt. En sådan analyse vil i de fleste tilfælde føre frem til, at man slet ikke skal tage den dårlige opførsel personligt. Man står bare over for en person, der har en kamp kørende i sig selv, hvor man er en statist. På den anden side vil der være en grænse et sted for, hvor meget man skal finde sig i. Det er uværdigt at acceptere hvad som helst.”
Hvad mener du om forskellen mellem høflighed og underdanighed – og hvor går grænsen?
“Det er også svært at svare generelt på, men jeg kommer til at tænke på nogle ord af salig herreskrædder Alfred Alm, som han afleverede i et afskedsinterview i 1990. Jeg synes, de eksemplificerer problem og løsning:
“Selv om jeg har syet for fine folk, har jeg aldrig behøvet at være underdanig. Det ligger heller ikke til mig, jeg kender mit eget værd. Men diskret har jeg altid været. Under måltagning og prøvning har der jo været sludret om lidt af hvert, også den slags man ikke skal løbe videre med.”
Den gode skrædder Alm er altså en stolt mand, der insisterer på ligeværd. Samtidig er det vigtigt for ham, at hans kunder ved, de kan regne med ham. I den forstand er han høflig. I en dansk kontekst er det nok en model, der er meget bevendt i mødet med andre mennesker.”
Hvordan påvirker påklædning ens måde at opføre sig på — kan tøj ændre ens adfærd og attitude?
“Det siges jo, tøj kan det. “Klæder skaber folk” og så videre. Og en dragt som et kjolesæt kalder på en vis fornemhed i fremtoning og opførsel. Jeg føler selv en ro og selvsikkerhed, hvis jeg ved, jeg er velklædt. Og det er nok nøglen: At man skal være bevidst om sin påklædning. Tænker man ikke over den, virker den ikke.”
Hvilken historisk skikkelse eller forfatter har haft størst indflydelse på din forståelse af manerer og god tone?
“Emma Gad på et praktisk plan, Nietzsche på et eksistentielt.”
“Hvordan bliver man overhovedet en ekspert i god opførsel? Jeg kan ikke se, at nogen kan indtage en privilegeret position i den henseende.”
Jo da – der findes sågar folk, der har det som profession!
Ellers er Debretts nok bedste kilde.
Men er det ikke mere etikette? I min udgave forsøger jeg at inddrage værdier: det er ikke nok at fremstå ordentlig, man skal også være det.
God opførsel er vejen for en Gentelman og andre gode folk -etikette vejskiltene!
👌🥂
Citat: “. Jeg føler selv en ro og selvsikkerhed, hvis jeg ved, jeg er velklædt…” udtaler samtalepartneren i Chatgpt.. 🙂 🙂 🙂
AI’ er kun brugt til at generere ideer til spørgsmål – for en god ordens skyld 😊
Apropos god opførsel/det modsatte: Emma Gad fik i 1886 udgivet en lille bog: “Man skal aldrig….”
En dansk udgivelse/forarbejdning(?) af den engelske “Don’t”.
Emma Gad var inspireret af datidens internationale bøger om emnet. Det er dog mit indtryk, at hendes bøger aldeles er hendes egne i sprog, stemme og også magt og meget i selve rådgivningen.
Skrivemaskinen eller –kuglen var en temmelig ny opfindelse i 1880’erne. Og har på fornemmelsen, at Emma Gad har skrevet om ikke med gåsefjer-penneskaft som i min tidligste barndom – så med en form for fyldepen..altså ” i hånden”.
Vil tro, at mit eksemplar af “Man skal aldrig…” har ca 50 hele sider med gode råd. Ca 5 gode råd pr. side.
Altså: omkring 250 gode råd, der alle starter med ordene “Man skal aldrig…”
Noget af en opgave. Men måske fik hun lavet et stempel :”Man skal aldrig…”. 🙂 🙂
Skrivemaskinen eller –kuglen var en temmelig ny opfindelse i 1880’erne. Og har på fornemmelsen, at Emma Gad har skrevet om ikke med gåsefjer-penneskaft som i min tidligste barndom – så med en form for fyldepen..altså ” i hånden”.
Vil tro, at mit eksemplar af “Man skal aldrig…” har ca 50 hele sider med gode råd. Ca 5 gode råd pr. side.
Altså: omkring 250 gode råd, der alle starter med ordene “Man skal aldrig…”
Noget af en opgave. Men måske fik hun lavet et stempel :”Man skal aldrig…”. 🙂 🙂
Gennemgik mine gamle bøger på loftet. Og faldt over denne lille bog fra 1966 af den berømte og berygtede modstandsmand Fl. B. Muus og kone Varinka: “Skik og Brug”. Som de skriver i indledningen “Hvem har brug for en bog om etikette? Svaret må blive alle!!!”