• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Store jeans – test hos Brund

14. august 2025, af Torsten Grunwald

brund jeans big John
Drivert og jeans fra Big John.

Fossil, nej tak

Man må – med distance – følge med tiden. Ellers ender man som et fossil til spøg og skæmt.

Et eksempel kunne være jeans. De har været klæbende smalle. Nu skal de være store, loose. Det noterer man. Det skal man notere.

Spørgsmålet er dog, om det nye grandiose snit fungerer, eller om det er for ekstremt som de klæbende jeans.

Det ville jeg finde ud af og så igen forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade i København, butikken, som specialiserer sig i workwear.

Jeans fra Big John

Først prøvede jeg et par jeans fra Big John, det ældste japanske denimmærke. De sendte deres første jeans på markedet i 1967, syet af amerikansk denim. Snart begyndte de at sy deres jeans af denim vævet i Japan.

De jeans, jeg prøvede hos Brund, var et par kraftkarle, fremstillet af 17. oz. denim. De var så stive, at jeg følte, jeg knap kunne gå.

Men jeg var begejstret for snittet – den gode, lige vidde i benene og høje talje – og man ved jo, den slags jeans bliver bløde, når man har brugt dem lidt, om end disse kraftkarle næppe vil blive fuldstændigt føjelige.

Pris: 2150 kr.

Jeans fra Japan Blue

Det andet par løse, fyldige jeans, jeg prøvede, var fra Japan Blue, et nyere japansk mærke fra 2010.

Jeg noterede umiddelbart, at de var føjelige. Denimen var blødere og vasket en gang, og snittet rundt hofter og bukselining skabte en silhuet, man har set i modebilledet. Mange ville nok opleve, at disse jeans var mere praktiske end kraftkarlene fra Big John. Men de var tæt på helt almindelige jeans. De havde ikke det wow, som den første model havde. Og skal jeg vælge, vælger jeg jeansene fra Big John.

review jeans Japan blue brand

Jeansene fra Japan Blue stod i 1500 kr.

Anden beklædning

Ser man forbi Brund for at se på jeans, vil jeg også anbefale, at man kaster et blik på anden beklædning. Det, butikken kan, er, at den har nøje udvalgt tøjet inden for de forskellige kategorier. En hawaiiskjorte er ikke bare en hawaiiskjorte, men en model, hvor der har været ekstra opmærksomhed på stof og design.

Deres stribede trøjer fra tyske Merz Schwanen er også et eksempel på sortimenttypen.

Sammenfatning

Som man fornemmer, finder jeg langt mere stilistisk mening i de lidt større jeans. Jeg ser dem egentlig blot som klassiske jeans, der heldigvis er kommet igen. Og er man til dem som jeg, er Brund at godt sted at besøge for at finde dem i fornøden kvalitet, rimeligvis det allerbedste sted i København.

Share

Skrevet i: Casual tøj, Strik, fløjl m.m., Test af tøj Tags: jeans 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Ebbe Grunwald skriver

    14. august 2025 kl. 16:02

    Interessant. Spændende præsentation. Ærgerligt, at man ikke lige som århusianer kan smutte forbi Brund …

    Besvar
  2. Michael Andersen skriver

    14. august 2025 kl. 16:23

    Glimrende kommentar omkring “Fossil, nej tak”.

    Ift. nye eller nyvaskede jeans der kan være skrækkelige stive, der praktiserer jeg gerne det at sidde på dem under kontorarbejde i dagen(e) før brug. Så blive de mere medgørlige.

    Besvar
  3. Thorkild Toennesen skriver

    15. august 2025 kl. 10:58

    Begge modeller, giver umiddelbart indtryk af, at tage udgangspunkt i Levis 501 model mht snit, fraset “Big John” virker væsentligt bredere i benede.

    Spørgsmålet er hvodan de opfører sig efter brug og vask igennem et par måneder. Det er jo rarest, at de bliver siddende, som de skal.

    Og hvorfor skulle man vælge en af disse modeller i stedet for “501” fra Levis ?

    Besvar
    • Torsten skriver

      15. august 2025 kl. 11:54

      Godt spørgsmål. Jeg har selv et par 501. De forekommer en anelse smallere og med lidt lavere talje, og jeg foretrækker dem fra butikken – oplever, de sidder lidt mere flatterende, men der er rigtignok ikke meget forskel. Jeg tror, det ender på, hvordan ens figur lige passer til den pågældende model. Og så denimen. I den rækkefølge.

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Made in Frederiksberg
  • Torsten til I det fine herretøjs tjeneste
  • Sander Bøe Bertelsen til I det fine herretøjs tjeneste

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026