
—
Jeg hører en rumlen i vest. Kan det nu passe: Velklædt i jens?
Selvsagt. Den velklædte mand gider ikke dogmer, ved jeg. Han er nysgerrig efter, hvordan han skaber stor stil. Jeans kan sagtens bringes i spil. Forudsætningen er kvalitet og ædruelighed. Produkter, der skal ligne mere, end de er, fx de fashionable og ombejlede Jacob Cohën-jeans, har den velklædte mand ingen respekt for. Han søger gode, ærlige råvarer, forarbejdet med kyndig hånd og godt maskineri. Den velklædte mands jeans er ikke gejl.
I den velklædte mands ånd har jeg undersøgt markedet. Her er mine observationer og vurderinger.
Det skal være raw denim
Det er noget underligt noget at købe bukser, også jeans, der udvaskede på forhånd. “Stoned washed” for slet ikke at tale om “snow washed”, rædsler fra 1980’erne, styrer man udenom. Jeans med slidmærker på knæ og bag eller “whiskers” giver heller ingen mening. Jeans fabrikeret med huller er naturligvis også latterlige. Nyt tøj skal være nyt. Jeans skal komme uberørt af vaskemaskinen, der forvasker. Jeans skal være i “raw denim”, engang imellem også gemt i benævnelsen “rigid blue”.
Derudover skal man sikre sig, at denimen er i en tilstrækkelig substantiel kvalitet, 12-13 oz/yard eller tungere, og ikke i det udbredte tynde twillstof, som ofte er indvævet elastan nu om stunder, g.h.m. Japansk denim kan i den henseende være en løsning. Det har fået et godt ry det seneste par årtier, fordi japanerne er gået tilbage til denimens rødder. Med hjælp af gamle toyodavæve fra 1930’erne (ja, Toyota var et væveri engang!) har de søgt at reproducere den originale stærke kvalitet, som de amerikanske producenter i et vist omfang har forladt i jagten på massemarkedet. Den bedste denim fra det legendariske denimvæveri Cone Mills i North Carolina skulle dog matche de japanske nichevarer.
Sanforized er fuldt gangbart
Levi’s fører en berømt 501-model, der har tillægsnavnet “shrink-to-fit”. Det dækker over, at bomuldsstoffet er ikke er forkrympet, “pre-shrunk”, eller med et finere ord, “sanforized”. I stedet krymper bukserne et nummer eller to, idet man vasker dem de første par gange. Det lyder cool, og er det måske også, men ingen peger fingre af dig, hvis du vælger den forkrympede version. Faktisk vælger langt de fleste jeans-entusiaster jeans af forkrympet stof, om ikke andet så fordi udvalget af jeans i forkrympet stof er langt større, og fordi man tydeligere kan se, hvad man får. Bemærk, at forkrympet ikke betyder, at jeanstoffet ikke kan være uvasket. Det kan forkrympede bukser sagtens være.
Ringspun brummer mere rent
Den stærkeste denim er vævet både i skud og kæde af tråde, der er “ringspun”, hvad der svarer til traditionelt spinderi. I 1970’erne dukkede således en alternativ metode op, hvor man ved hjælp af lufttryk og centrifugalkraft kan filtre bomuldsfibre sammen i tråde. Da denne open-end-spindemetode er væsentligt billigere end almindeligt spinderi, spredte den sig. Men metoden er inferiør, hvis man vil have en slidstærk tråd. Og den har ikke mindst betydning for, hvordan farven i par jeans slides. Den krusede open-end-tråd kan gennemfarves, hvad der jo lyder udmærket, men betyder, at denimen ikke rigtigt får konstraster, idet den slides. Omvendt har farven sværere ved at trænge helt ind i ringspun-tråde. Derved bliver kontrasterne mere markeret med tiden i denim.
Selvedge er ingen nødvendighed
Ikke ulig Super-numrene inden for habitstoffer har ordet “selvedge” fået en forjættende klang på jeansmarkedet. Ligesom Super-numrene er selvedge dog mest af alt en teknisk betegnelse. Selvedge betyder, at denimen er vævet på en gammeldags smal væv, der danner en ægkant, dvs. en lukket kant, i stedet for på en moderne og mere effektiv væv, hvor kanterne øjeblikkeligt klippes af og derfor trevler lidt.
Alt andet lige er det godt med ægkant, fordi den låser trådene i stoffet. Men reelt er faren minimal for, at stoffet, der er vævet på en moderne god væv, giver sig. Forhold som bomuldens kvalitet og behandling, spinding af tråde og vævens kvalitet i øvrigt er samlet set vigtigere for kvaliteten af stoffet, end om stoffet har en ægkant eller ej. Når det er sagt, borger ægkanten i reglen for en god kvalitet, fordi det er mere tidskrævende og omkostningsfuldt at væve stoffet på disse gammeldags såkaldte shuttle looms, der skaber en ægkant, end på de moderne såkaldte projectile looms, der efterlader en småtrevlet kant.
Straight legs er det bedste snit
Modsat habitbukser må jeans gerne smyge sig om benene. Man kan vel næsten argumentere for, at den tunge bomuld ikke bør pose på nogen måde om benene. Fire ud af fem mænd skal dog holde sig fra de mange smalle (slim fit og skinny) jeans, for de er virkeligt smalle. Jeans’ snit skal minde om nedløbsrør. Den holdning får pilen til at pege på “straight legs” i stedet for jeans, der spidser til i foden (taper) eller har plads til cowboystøvler i foden (bootcut).
Men det rette snit har indlysende nok noget at gøre med, hvilken statur man har. Ranglede mænd kan lettere bære de helt smalle jeans. De robuste mænd med fodboldlår skal derimod overveje de jeans, der har lidt frirum.
Taljen må ikke være for lav
Måske den største udfordring. Der er alt for mange jeans, der er lavtaljerede og hænger på hofterne. Buksernes talje bør i det mindste nærme sig den naturlige talje. Ellers forrykkes proportionerne, så benene optisk set bliver kortere og overkoppen længere, hvad der almindeligvis arbejder mod det elegante udtryk. Heldigvis finder man også jeans med en talje, der er “mid-rise” eller ligefrem “high-waisted”. Levi’s 501 har fx en taljehøjde, der er nogenlunde.
Aflever dine jeans på renseriet
Blandt jeans-specialister hersker der religioner om, hvordan man plejer sine jeans. Nogle vil ikke vaske et par nye jeans første gang, før der gået et halvt år. Andre lader der være uger imellem turen i vaskemaskinen. Det handler om den måde, jeansene slides på. Er der et langt interval mellem vaske, bliver slidmærkerne tydeligere. Hyppige vaske giver et mere jævnt udseende slid.
Men måske skal du slet ikke vaske dine jeans overhovedet. Måske skal du bare aflevere dem til rens engang imellem. Så kan du beholde den mørkeblå farve længere og i det hele taget minimere det slidte udtryk. Bare undgå pressefolderne, som renseriet lægger i dine habitbukser. De giver ingen stilpoint på dine jeans.
Knapper eller lynlås er en smagssag
Inden for herreskrædderiet hedder det sig, at et par skræddersyede bukser bærer knapper, ikke lynlås. Det er nu ikke så fast en norm, som mange vil gøre den til. Det er faktisk en smagssag. Ligeså i jeansverdenen. Det kan godt være, at 501’erne har knapper i gylpen, men derfor behøver alle jeans ikke at have det. Vælg selv.
Seks mulige modeller jeg er stødt på






—
Min tur i jeansland har også lagt et stop ind ved de gamle kendte mærker Lee og Wrangler. Førstnævnte er dog meget svag på bukser, der har tilstrækkelig høj talje. Modellen Brooklyn Straight kan muligvis gå an. Sidstnævnte fører tilsyneladende ikke ordentlige straight legs-jeans, selv om de bruger mærkatet. Wrangler-modeller er for store i lårene og for snævre i foden.
Sådan bruger du jeans
Jeg har et par gange optrådt i Stiljournalen i jeans. I det ene tilfælde var jeg i en gråsort tweedjakke, og i det andet tilfælde i en brun tweedjakke. Jeg synes, de to kulører går godt med et par mørkeblå jeans. Nederst sætter man et par brune derbysko eller monksko på fødderne.

—
En tredje mulighed er blå blazer og jeans. Lige netop i det tilfælde er det hensigtsmæssigt, at jeansene er lidt slidt eller i hvert fald ikke komplet mørkeblå ligesom blazeren. Marineblåt på marineblåt er svært inden for sportjakkestilen.
Blå jeans er en lejlighed til at anvende en lyserød – pink – skjorte. De to beklædningsdele fungerer sammen. En gul skjorte er en anden mulighed. Og hvorfor ikke en orange? Et lyseblå skjorte er et sikkert valg. Er man i blå blazer og jeans, er en hvid skjorte også en mulighed.
Slips er ikke oplagt med jeans og sportsjakke, da der nemt kan komme for meget formalitet foroven og for meget casualness forneden. Men en kæk tøjjon kan dog altid få kombinationen til at gå i spænd.
Du kan selvfølgelig også bruge jeans i trøjedresset. Personligt er jeg nu mere til lærredbukser, fløjlsbukser eller lignende med skjorte og pullover.
Det er for tiden populært at smøge sine jeans op, men det må man selvfølgelig selv om. Flere gør det gerne, hvis deres bukser har en ægkant, de kan flashe.
Hvad angår bæltet, fungerer en bred udgave bedst. Den matcher den grove denim.
Der kan du købe dem
Markedet online og offline flyder med jeans, men mulighedrummet formindskes drastisk, hvis bukserne skal være uvaskede med lige ben og en talje, der ikke er lav. Måske er der bare to-tre butikker i fx København, der rigtigt har noget at byde på. Blandt dem er det min indtryk, at Brund i Nordre Frihavnsgade har det mest interessante udvalg. Jeg har besøgt dem i forbindelse med denne artikel og prøvet flere af deres bukser: Tellason Ankara, Edwin Nashville og diverse Levi’s Vintage. Brund har i øvrigt et pænt udvalg også af randsyede sko og støvler fra Crockett & Jones, Loake og Red Wing.

—
Man kan købe jeans hos flere af producenterne på nettet, foruden hos en vrimmel af netbutikker. Det er bare at søge. Priserne lader til at være de samme som i almindelige butikker i de fleste tilfælde. Det kan dog være temmelig svært at finde den rette størrelse i en onlinebutik. Størrelsesnumre er notorisk upålidelige på jeansmarkedet. Snittet er også udfordrende helt at fange i den virtuelle verden.
Foto i øvrigt og collager: Den velklædte mand