
Bestemte tøjdele bestemmer
Man bygger en påklædning op om en-to tøjdele, for eksempel slips og skjorte. Andre dele må arte sig, tilpasse sig.
En gang imellem kommer man på en opgave. Der er tøjdele, der er svære. De arter sig ikke. Man må da tage udgangspunkt i dem for at få dem til at danse. Det kan være et grønt eller spraglet slips, eller en bredstribet skjorte, der driller.
Eller det kan være jeans. Dem har jeg det vanskeligt med.
De svære mørke bukser

Jeans hører til de svære tøjdele for mig, fordi de normalt er mørke. Selvstændige mørke bukser konflikter med traditionen, at overdelen er mørkere end underdelen, for eksempel blå blazer og lyse bukser. Det er en tradition, der sidder i mig. Jeg finder det umiddelbart forkert, at bukserne er mørkere end jakken (eller trøjen).
Kan jeg – man – ikke så bare tage tage en mørk jakke på?
Jo, det kan man, men det konflikter så med traditionen, at der skal være tydelig kontrast mellem selvstændige benklæder og overdel.
Harmonisk kontrast
Løsningen er for mig, at man med andre tøjdele forsøger at bringe balance i påklædningen, på trods af at jakken er lysere. Sko, paraply og charmeklud kan blandt andet aktiveres. Har man mørkeblondt hår som jeg, kan det også agere tilbehør. Målet er “harmonisk kontrast”, jf. min kommende bog Stil består, der udkommer 19. november 2020 på Gyldendal, og som snart vil kunne forudbestilles.