De allerrigeste
Det siges, man skal forstå at sælge almindelige varer, særligt inden for mad eller tøj, hvis man skal være ikke bare rig, men kolossalt rig. I Tyskland er familierne bag Aldi og Lidl landets rigeste. Walton-familien, der har Walmart og sælger dagligvarer, er USA’s rigeste familie med en formue på 500 millarder dollars. I Japan er ejeren af Uniqlo den rigeste. I Spanien er Amancio Ortega, manden bag Zara, landets mest velhavende person. Persson-familien, der har tømmerne i H&M, er Sveriges rigeste. Og i Danmark udnævnes Anders Holch-Povlsen (Bestseller) ofte til landets rigeste person, så vidt jeg kan se.
Lene og Søren Sand er ikke i samme vægtklasse som Holch-Povlsen, men de har også tjent styrtende på deres mærke Sand, som de lancerede i 1981. Ligesom Holch-Povlsen sælger de prismæssigt almindeligt tøj, men med lidt mere kant, som man siger. Dygtigt har de over årene skabt sig en skare af loyale kunder i Danmark og hele verden, der føler, de får noget, der er lidt mere end grålig standard, lidt mere stiligt, hvis de køber beklædning med Sand-mærket på. Sådan tænker jeg.
Jeg tænkte også, at jeg havde behov for at undersøge Sand-tøjet nærmere. Jeg har tidligere trukket i en af deres habitter, men jeg burde gå mere til værks, følte jeg. Da jeg for ikke længe siden passerede deres flagship store på Strøget i København, havde den set så imponerende og lovende ud.
I går entrerede jeg så butikken på Strøget og prøvede lidt af hvert.
Frakker
Nogle besnærende korte frakker kom mig i møde, da jeg trådte indenfor. De lignede faktisk noget. Og jeg bad som det første om at prøve dem.
Jeg tog den toradede på, som både blev benævnt “cashmere” og “fremstillet i Italien” – og til under 6.000 kr.
Det lød underligt, men frakken sad rimeligt på mig, som mange frakker ready to wear gør, om end størrelsen var lidt kort og trang, og kvaliteten føltes beskeden.
Ved nærmere inspektion viste det sig også, at frakken var en uldfrakke med 15 % cashmere og fremstillet i Kina. Så passede pengene bedre.
Dernæst prøvede jeg en mindre frakke i et stof i en fristende vævning med store og bløde herringbone.
“Retro” og “Dandy”, stod der på mærkatet, så man nu vidste, man var ude i semivovet beklædning.
Der stod også, at stoffet var fremstillet i en blanding af 50 % uld, 25 % akryl, 19 & polyester og 6 % polyamid.
Når frakken samtidig er fremstillet meget langt væk, er en standardstørrelse og koster over 6.000 kr., var det svært at kalde den en god handel, selv om den ikke var ueffen rent designmæssigt.
Jakker og bukser
Sands størrelser er i reglen kun i regulær længde, men i deres faste habit har de også en lang model, jeg prøvede.
Jeg kom ikke oppe at køre. Der er var meget 2010’erne over den habit med de ultrasmalle bukser med elastan. Følelsen var i det hele taget “lav kvalitet”. Til godt 5.000 kr. gav den vare ikke mening i sammenligning med muligheder andre steder.
Det var lidt sjovere at trække i en ny buksemodel med mere vidde og læg i bukselinningen. Stoffet var ikke spændende, men bukserne pegede i en bedre retning, og de forefandtes også i samme stof som habitten, forstod jeg.
Jeg brød mig mere om Sands nye sportsjakker på bøjlen end habitjakkerne. Stof og Sands greb om farver trådte tydeligere frem i dette sortiment, syntes jeg. Om sportsjakkerne helt er prisen værd (knap 5.000 kr.), var jeg dog mindre overbevist om, når jeg sammenligner med sortimentet i andre butikker.
Sammenfatning
Selv om jeg porøst åbner alle sanser, fornemmer jeg ingen aura over Sands beklædning. Den er helt almindelig. Der er måske noget med farverne (blå, beige, grå), som tilfører mere end almindelighed – på afstand. Tøjkvaliteten trækker dog i den anden retning. Og i kombination med prisniveauet er der nøgternt set ikke meget, der gør et besøg i butikken påtrængende.
Nuvel, måske er faktuelle forhold heller ikke så vigtige, hvis folk bare oplever, de får noget for pengene?
Og det er der folk, der gør tydeligvis. Det kan Lene og Søren Sand skrive under på nede ved Luganosøen i Schweiz, hvor de skulle leve i dag.











Tak for endnu en god og grundig anmeldelse. Du har været i mange butikker. Kan du afsløre de tre eller fire herretøjs butikker du synes man skal besøge i Købehavn? Jeg bruger selv Troelstrup, som jeg er glad for.
Hej Erik
Det er altid lidt svært firkantet at udstikke, hvor man skal gå hen. Det afhænger af budget, ens figur, stil og ønske (ready to wear eller made to measure). Alt andet lige er det dog ikke en hemmelighed, at jeg tror, at en butik som netop Troelstrup for mange vil være et visit værd. De har meget på bøjlerne. Suitsupply, Oscar Jacobson og evt. Deerest vil også være på min liste. Og der kan være andre. Hvis man vil den fineste cashmere, skal man fx nok lægge vejen forbi Bindesbøl. Igen, det afhænger, som mine test forhåbentlig også viser, hvor man som kunde er rent figurmæssigt og mentalt.
Test samlet: https://denvelklaedtemand.dk/kategori/test
Paul Smith har en butik i Christian IX’s Gade. Kan deres jakkesæt noget?