Pinsesnittet
Tidligere gjorde man et nummer ud af, at man ændrede påklædning, når årstiden skiftede.
I Danmark havde vi det berømte pinsesnit. Det var navnet på det nye tøj, man købte og tog i brug ved pinsetid.
Hvad angår mandetøjet, skiftede man almindeligvis til lysere habitter. Filthatten blev tillige udskiftet med en stråhat.
Pinsesnittets betydning begyndte at ebbe ud i Mellemkrigtiden. Begrebet hang dog ved et par årtier efter Krigen.
“De er også en flot fyr i det nye lysegrå pinsesnit,” lyder fx en replik i romanen Kulturministeren, som Ib Henrik Cavling udgav i 1966.
I dag indgår alt tøj mere eller mindre i en helårsgarderobe. Mænd går i de samme jakkesæt, skjorter, bukser og sko året rundt. De ser ikke grund til at skifte. Traditionen mærkes ikke længere, og centralvarme og aircondition sørger for, at årstidernes temperatursvingninger udjævnes.
Lytter man efter, fortæller traditionen dog stadigvæk om beklædning, der egner sig til blandt andet forårets overgangsklima, det vil sige månederne marts, april og maj.
Lad mig illustrere, som jeg ser forårstraditionen virke inden for forskellige beklædningsdele.
Jakkesæt
De meget mørke jakkesæt ser ud, som om de er glemt at gå i hi, hvis man bruger dem i den skarpe forårssol.
Et marineblåt jakkesæt er altid svært at klandre, men det er mere i pagt med årstiden, hvis det er en kende lysere end vinterens dybere marineblå.
Det samme kan man sige om den grå habit: Mellemgråt stof bliver mere passende end det koksgrå.
Blandt de deciderede forårshabitter (der nu også kan bruges om sommeren) finder man Solaro-habitterne, henholdsvis den rødligt lysebrune og den blågrønne.
Sportsjakke og bukser
Harris Tweed-jakken byttes ud med en lettere sportsjakke i kamgarn.
De kraftige grå flannelsbukser, fløjlsbukser og jeans i raw denim forbliver i skabet. I stedet finder man kamgarnsbukser, chinos og jeans i under 12 oz. frem.
Skjorter
Twill- og herringsbone-skjorter forbliver i klædeskabet.
I stedet står den på poplin- og end-on-end-skjorter.
(Illustrationer: The Savile Row Company)
Slips
De dystre, mørke slips forgår.
Lysere dessiner vinder frem. Cashmere- og uldslips viger til fordel for silkeslips.
Sko
Brune, mellembrune og cagnacfarvede sko dukker op på fødderne. De sorte sko bliver undtagelsen.
Trøjer og undertrøjer
Hvis man går med undertrøje, parkeres den i skuffen. Nu er det bar hud mod skjorten.
Striktrøjerne vaskes eller luftes og pakkes tillige sammen i skuffen. En enkelt sommertrøje kan man beholde fremme.
Opsummering
Farvepaletten bliver lysere, stofvægten falder. Sådan går man foråret i møde, hvis man lytter til traditionen. Den udsender stadig små svingninger, om end de bliver svagere år for år.
Stofvægten er vel ikke så meget et stilanliggende som et spørgsmål om, hvor varmt tøj bæreren kan holde ud at have på. Eneste synlige forskel på en uldvare, som vejer 10 oz, og en uldvare af samme kulør og vævning med en stofvægt på 16 oz er vel, at sidstnævnte har et flottere fald. Og oveni er det tunge stof jo slidstærkere. Dette tilsiger vel, at man stillet over for valget mellem to metervarer som tommelfingerregel kun skal vælge det letteste stof, hvis man får det for varmt i det tungeste.
Og en anden ting: Er det ikke et større faux pas at gå med lyse habitter i vintersæsonen end at bære mørke ditto om sommeren? Er der tale om et nogenlunde formelt middagsselskab om aftenen, hedder det vel stadig som udgangspunkt mørk habit og sorte sko – også om sommeren, eller hvad?
Og en ting mere: Rideelastik – som egner sig glimrende til at holde både kulde og varme ude – ses oftest i lyse beige og khaki nuancer. Samtidig er stoffet tungt, typisk med en stofvægt mellem 16 og 21 oz eller deromkring. Det giver sig selv, at rideelastik passer fortrinligt til forår og efterår, men hvad med sommer og – navnlig – vinter? Jeg må indrømme, at jeg selv har benyttet mine rideelastikbukser også om vinteren, lejlighedsvis sammen med en forholdsvis lys, gråbrunlig jakke af særdeles tung og kraftig, sildebensvævet tweed. Men er det på kanten af det ”tilladelige” (bortset fra det i sig selv angribelige i, at tøjet hat været båret i byzone – uha!)? Hvornår skulle man ellers bruge det nævnte tøj? Og er der ikke også noget, der hedder ”winter white” eller noget i den retning?
Der forekommer mig at være nogle tøjetikettemæssige regelsammenstød på dette punkt, som det kan være lidt vanskeligt at vide, hvordan man skal håndtere, hvis man vil at være korrekt.
“Er det ikke et større faux pas at gå med lyse habitter i vintersæsonen end at bære mørke ditto om sommeren? Er der tale om et nogenlunde formelt middagsselskab om aftenen, hedder det vel stadig som udgangspunkt mørk habit og sorte sko – også om sommeren, eller hvad?”
Jo, mørkt tøj bruges også i sommerhalvåret, mens hvidt fungerer bedst i de varme måneder. Det vil jeg også sige. Men, som sagt, i dagligdagen kan det meget mørke tøj fremstå tungt og ude af trit med solrige, varme måneder. Det kan udbedres ved at tone lidt på den marineblå nuance og gøre den lidt lysere og skifte fra koksgråt til mellemgråt, skifte slips mv. Det ser man historisk er benyttet.