• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Håndlavede sko fra Edo i Slagelse – en vurdering

29. november 2018, af Torsten Grunwald

Håndlavede sko efter mål i oxford-design fra Edo i Slagelse.
Håndlavede sko efter mål i oxford-design fra Edo i Slagelse.

Rigtige håndlavede sko

Håndlavede sko må præciseres. Ellers kan så mange skoproducenter bruge betegnelsen, hvad også sker. Hvem har ikke set en annonce for “håndlavede sko” og “håndsyede sko” for sko, der givet er udmærkede sko, men kommet til verden på en fabrik?

Vi reserverer med andre ord betegnelsen håndlavede sko for de sko, som en eller nogle få skomagere i fællesskab har forarbejdet i et værksted.

håndlavede sko til mænd fra edo i slagelse
Man fornemmer de små træsøm i sålens svangside.

Edin Adulovic – Edo – i Slagelse er sådan en, der håndlaver sko efter mål. Mange andre er der ikke i Danmark, muligvis ingen andre, der løbende, ikke undtagelsesvis, håndlaver sko, som Edo gør.

Tre typer håndlavede sko

Når talen drejer sig om håndlavede sko, må man skelne mellem de håndrandsyede sko, de sammenklæbede sko og de trænaglede sko.

Edo er en mand, der primært begår sig i de to sidste typer af konstruktioner. Man kan sige, hans foretrukne metode er både at klæbe og trænagle sine sko.

Man bestiller altså ikke de samme sko hos Edo, som man gør hos Scheer, Klemann og Lobb, der alle håndrandsyr.

Man betaler så heller ikke den samme pris. Edos tager 5-6.000 kr. for et par sko. De tre andre skomagere tager fra 20.000 kr. og opefter.

jonas barlyng i håndlavede sko
Jonas Barlyng i skræddersyet tredelt habit fra Peter Undén, frakke fra Aquascutum og håndlavede sko efter mål fra Edo.

Jonas Barlyngs sko fra Edo

Manden, der lægger sko til nærværende vurdering, er portrætmaler Jonas Barlyng. Han bestilte et par oxford-sko i klassisk captoe-design hos Edo i forsommeren. Nu har gået med dem et par måneder.

Pasform

Og han er meget tilfreds med sine sko fra Edo.

“Jeg går ofte med dem, for de passer ganske enkelt bedre, end andre sko jeg har,” siger Jonas Barlyng.

Han tilføjer, han har en flere Church og Crockett & Jones på skohylden derhjemme.

Udefra set syner skoene også, som om de passer. De slutter til om foden hele vejen rundt, og buler ikke nogen steder, fordi de er for små.

Skoenes form

Pasformen er således hjemme, men er den ydre form, æstetikken?

Jeg ser et enkelt design uden fine, håndværksmæssige karakteristiska. Tåkappen er til den lange side og en smule høj, men tåspidsen er ellers harmonisk, hverken for spids eller for rund. Svangen er heller ikke dårlig, om end ikke dyb, som man tit ser på fine, håndsyede sko i dag.

Vi ser på et par rolige, diskrete sko, ikke vovede sko.

Finish

Edos afsluttende behandling af skoene, fx læderkanter indeni og udenpå, er i orden, dog ikke raffineret arbejde, som man ser hos topskomagere i udlandet.

Håndlavede sko i oxford-model fra Edo i Slagelse

Skolæder

Min største reservation er det skolæder, Edo har brugt til Jonas Barlyngs sko. Man ser, det er tyndt. Man ser, det har fået en lakering af en art.

Håndlavede sko i oxford-model fra Edo i Slagelse

Det er helt på sin plads, at sko over tid begynder at få folder og lidt rynker. Men ikke i den udstrækning, vi ser her, på et par måneder, jf. svang og læder over den første del af vristen. Man kan grue for, læderet begynder at sprække inden for et par år.

Så det er ærgerligt. Ellers ville jeg have syntes, at skoene i den grad er sin pris på 5.000 kr. værd.

Fordi de passer godt om foden, og skoenes form æstetisk set er fin, hvilket blandt andet hænger sammen med, de sidder godt, en faktor, som mange overser, når de fascineres af et par sko ready-to-wear.

Håndlavede sko i oxford-model fra Edo i Slagelse

Mere om Edo

Læs om mit besøg hos Edo i 2011.

Fotografi: Torsten Grunwald

Share

Skrevet i: Brune sko, Sko Tags: håndlavede sko 7 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. .com skriver

    29. november 2018 kl. 20:46

    Det er en stor fordel at skoene er behagelige at have på og passer bæreren godt, når det så er sagt fremstår de ikke videre elegante og kvaliteten af overlæderet syner yderst tvivlsom.

    Præcis som redaktøren understreger er rynkedannelsen her alt for voldsom på så relativt kort tid og jeg forestiller mig at Herr Barlyng passer på sine ting og ikke undlader at bruge skotræ for at bevare skoenes form bedst muligt efter en lang dag i dem.

    Sammenligningen med de klassiske engelske mærker er heller ikke favorabel hvis vi taler visuelt punch, de ser ganske enkelt ikke lige så flotte ud og her tænker jeg kun Church’s og Crockett & Jones, tager vi et kig på Gaziano & Girling eller Edward Green som ganske vist også koster mere så er forarbejdning i en helt anden liga.

    Det vil sige pasformen er her eneste lyspunkt og har man problematiske fødder kan det være en god løsning, for mig selv personligt er det ikke vanskeligt at finde fodtøj off the rack som sidder godt og er behageligt at spadsere rundt i en hel dag.

    Summa summarum, mere koster mere og vil man have mere er der ingen genveje hos hverken Edo eller Kielman osv osv

    Erfaringen er nok ikke helt tilstrækkelig tænker jeg da det alt andet lige må være relativt få sko Edo laver på årsbasis og uden den fornødne erfaring er det svært at blive en rigtig mester, lidt ligesom den diskussion der engang var omkring skrædderi hvor især en enkelt deltager havde høje tanker omkring egne evner på trods af beskeden erfaring i den virkelige verden, resultatet er hvad det er.

    Rigtig god aften

    .com

    Besvar
  2. .com skriver

    29. november 2018 kl. 20:50

    Herr Barlyngs påklædning i øvrigt er yderst vellykket skal jeg skynde mig at sige🙂

    Mvh
    .com

    Besvar
    • Torsten skriver

      29. november 2018 kl. 21:24

      Enig, Barlyng er god til påklædning. Malerens blik 🙂

      Besvar
  3. Per skriver

    29. november 2018 kl. 21:08

    Der er da masser af ortopæd skomagerier der laver håndsyede sko?

    Besvar
    • Torsten skriver

      29. november 2018 kl. 21:24

      Ja, ortopædisk skomageri er der en del af stadigvæk. Det er dog traditionelt en anden gesjæft end håndskomageri, hvor Edo befinder sig.

      Besvar
      • Peter skriver

        30. november 2018 kl. 19:09

        Tja jo, ortopædskomageri er jo stadig håndsyet og udført af rigtige skomager. De laver jo ike kun sko til folk fodproblemer etc. De kan lave sko lige som man ønsker, med mønster, særligt læder etc

        Besvar
  4. Jonas Christensen skriver

    11. december 2018 kl. 14:57

    Edo lavede et par sko til mig for 4 år siden, som jeg er rigtig glad for. Læderet varierer med kundens ønsker; mine sko holder formen fint, og den robuste konstruktion med pløkning passer perfekt til lidt fugtigt vejr, hvor mine italienske sko helst ikke vil ud.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026