Historisk er der to måder at forholde sig til jakkesættet på. Som borgermand eller boheme. Det fik jeg opfrisker på, da jeg den ene dag pløjede igennem mit billedearkiv og stødte på et par fotografier fra 1840’erne af en gruppe victorianske handelsmænd og en gruppe af danske kunstnere i Rom.
Borgermanden følger en puritansk tradition og benytter jakkesættet til at understrege troværdighed og handlekraft. Farver, mønstre og tilbehør, der kan tages for en excentrisk og uforudsigelig tilbøjelighed, holdes i ave.
Bohemen er derimod en oprører og et legebarn. Jakkesættet er en fest og et symbol på en fri ånd. Han sætter sin hat, som han vil, og jonglerer med farver og mønstre.
I dag er sådan en simpel modsætning bedaget. Klædedragten træller ikke mere i klassekampens tjeneste. Naturligvis finder man stadig skitser af den gamle rolle. Der er skam flere advokater end kunstmalere, der bærer jakkesæt, skjorte og slips. Men i det store perspektiv er jakkesættet sat fri. Det er op til den enkelte, om han vil bruge det, og hvordan han i givet fald vil gøre det.
I den forbindelse bør man tænke over et par ting, hvad end man mest er borgermand eller boheme, og nu vil nyde friheden og benytte remedier og metoder, som oprindelig tilhørte den modsatte lejr.
Bohemen må at lære at bære et mørkeblåt jakkesæt, en hvid skjorte og et vævet silkeslips. Det er ikke nok at trække i et jakkesæt og lade skjorten stå åben, eller nøjes med en løs slipseknude. Han må gå hele vejen og tage jakkesættet alvorligt, hvis han vil skabe stil af værdi.
Borgermanden må omvendt ikke at forfalde til fiffigheder og tro, at han udtrykker sin personlighed eller en kreativitet ved at tage spraglede strømper på eller farverige armbånd (som jeg så for nylig). Den elegante måde at udtrykke sig selv visuelt på ligger ikke i en ny og skæv brug af enkeltgenstande, men i nye måder at sammensætte for eksempel skjorte og slips på. Han skal tænke i nye kombinationer af veletablerede klædningsstykker for at finde et personligt udtryk, der behager og ikke stikker i øjnene.
Bohemen og borgermanden kan de i dag låne hinandens forestillinger og udtryk. Men det kræver øvelse for begges vedkommende, hvis resultatet skal forføre.
Interessante iagttagelser om jakkesættet, som du kombinerer med en velment opfordring. Egentlig burde vi i det hele taget turde skifte udtryk oftere og det gælder vel alle slags tøj (tage pæne versus slidte jeans som udtryksform, for eksempel). Det er nu nok det sikreste at læne sig tilbage og forblive i samme stilgrube, for alternativet kan mislykkes som du tydeliggør med de farverige armbånd. Og hvem har ikke gjort fejlkøb, fordi man troede at… Så det er åbenbart prisen for at eksperimentere. Nogle kommer alligevel godt afsted med det (Luca Rubinacci og hans farverige armbånd).