• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Skræddersyede jakkesæt på Frederiksberg

9. august 2024, af Torsten Grunwald

skræddersyede jakkesæt på frederiksberg

Det ukendte skrædderi

De fleste læsere vil have hørt om Peter Undén på Frederiksberg, landets mest erfarne herreskrædder. Men man finder faktisk endnu en skrædder i den fornemme kommune, hvor man kan gå hen og få syet et jakkesæt fra bunden. Navnet er Djurhuus Skrædderi. Det ligger på Falkonér Allé. Jeg så forbi den ene dag for at afdække, hvilken kvalitet og proces man kan forvente, og naturligvis hvad man skal betale for sagerne.

kristine djurhuus skræddersyede jakkesæt på frederiksberg

Mønsterudarbejdelse

Kristine Djurhuus er chefen og personen bag skrædderiet på Falkonér Alle. Hun har en baggrund som beklædningshåndværker fra den daværende 4-årig uddannelse i Ishøj. Til forskel fra dagens beklædningshåndværkere lærte hun at tegne et mønster til et jakkesæt fra bunden, mens hun gik på skolen i Ishøj. Og det er det, der sker, hvis man har afgivet en bestilling på et jakkesæt hos hende: Hun begynder med at tegne et papirmønster til det jakkesæt, man har bestilt, ud fra et system, hun har lært sig.

skræddersyede jakkesæt på frederiksberg
Stoutstof til den første prøve af jakkesættet.

Viser stouten (prøven i lærredsstof) sig god, retter hun til og klipper det rigtige stof til jakkesættet, som hun rier sammen til den næste prøve.

Jeg bemærkede, at Katrine Djurhuus talte om kundens “holdning”, det vil sige kropsholdning, da vi drøftede prøveforløbet, og det er godt tegn, der indikerer, hun tænker, som en rigtig skrædder skal gøre.

På den anden side er jakkesæt til mænd ikke hverdagsarbejde i Djurhuus Skrædderi. Det fornemmede jeg. Almindeligvis syr Katrine Djurhuus og hendes en-to assistenter kvindetøj og laver forandringer. Så selv om Katrine Djurhuus har mange års erfaring som skrædder, må man ikke forvente, at hun kan matche en dreven herreskrædder, som fx Peter Undén. Det vil hun ikke kunne.

Anderledes forarbejdning

Indgangen til en slags skræddersyede jakkesæt på Frederiksberg.

Der er også et par andre forhold, der gør, man ikke kan betragte Djurhuus Skrædderi som traditionelt herreskrædderi.

For det første har hun stort set ikke habitstof på lager, hverken i form af stof eller stofbøger. Man taler sammen, og så indhenter Katrine Djurhuus nogle prøver. Det er ikke et uoverstigeligt problem, men det komplicerer opstarten og øger riskoen for et mindre godt stofvalg, som jeg ser det.

For det andet, og langt væsentligere, syr Katrine Djurhuus ikke sine jakkesæt i hånden, som traditionelle herrskræddere bærer sig ad. Hun afstiver fronten med vlieseline, som hun også gør i sit dameskrædderi. Det betyder en stor, stor forskel i tidsforbrug, og resultatet er selvsagt et andet, når jakkesættet ikke er syet sammen og formet af hundredevis af håndsting, men konstrueret med symaskinesting og klæbematerialer.

Det heldige er, at den hurtigere, industrielle forarbejdning afspejler sig i prisen. Katrine Djurhuus tager – lidt afhængig af stof – 10.000 kr. for et todelt jakkesæt.

Et alternativ til made to measure

Djurhuus Skrædderi bliver for mig at se relevant som et alternativ til byens mange tilbud om jakkesæt made to measure. Hvorfor gå ned i Mond eller Suitsupply og betale 10.000 kr. for en tilpasset, fabrikssyet størrelse 52, når du for de samme penge, kan erhverve dig et jakkesæt syet på Frederiksberg efter dit helt eget mønster? Tidsmæssigt leverer Djurhuus Skrædderi inklusive prøver undervejs også deres jakkesæt på ca. seks uger.

Jeg må understrege, at jeg ikke har set færdige jakkesæt fra Djurhuus Skrædderi, og skrædderiets erfaring med at sy habitter har som nævnt har sine grænser. Men et besøg hos det hengemte skrædderi på Frederiksberg er bestemt en overvejelse værd, før man frekeventerer en af de sædvanlige, kendte adresser med made to measure.

Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt Tags: skræddersyede jakkesæt Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Mekaniske ure – køb det rigtige
  • Per Thunbo til Mekaniske ure – køb det rigtige
  • Thomas Egebæk til Made in Frederiksberg

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026