Go green i svært tøj

Jeg har flere gange tematiseret “svært tøj”. Jeg mener, det er vigtigt at have i en avanceret garderobe, ikke i begyndergarderoben. Svært tøj tvinger ejermanden til at bruge sine færdigheder og bringer ham stilistisk videre.

I mit eget tilfælde har denne grønne tweedjakke været det svære tøjstykke over dem alle. Jeg blev tæt på vanvittigt forgabt i klædevaren, en ældre Prince of Wales fra Mario Zegna, da jeg så den, og jeg ville eje den. Først forsøgte jeg alligevel at sælge den videre i min hedengangne webshop. Men ingen bed på, heldigvis. Så jeg overtog de 1.75 meter selv.

Skrædderen betragtede stoffet, målte det og nikkede.

“Det går,” konkluderede han.

1.75 cm i tern til en høj mand er klart i underkanten af nødvendigt stof. Men den gamle skrædder havde et trick eller to, jeg endnu ikke har fundet ud af, som gjorde, han kunne sy en komplet jakke ud af den beskedne stofmængde – og stadig matche ternene.

At bygge en tøjstil med svært tøj

Men “go green” er ikke nemt, det vil sige grøn i en mellemlys, klar nuance. Mørkegrøn, jf. raglanfrakken, jeg bærer over armen, er en anden og lettere opgave.

I tillæg har jakken et orange tern. Det må jeg også tage bestik af, idet jeg bygger tøjstilen: den orange farvenuance, sammen med den grønne.

Og det gør jeg. Jeg udfordrer ikke den dominerende jakke. Det ville skabe for meget larm i påklædningen. Jeg vælger i stedet en ensfarvet grøn kashmirtrøje (Bottegiani), melerede olivengrønne molskindsbukser (Guida), en ensfarvet orange skjorte og cognacfarvede split-toes på fødderne.

Iversens nye tweedjakke

Også små begivenheder har deres ret som nu forleden, da Michael C.G. Iversen paraderede sin nye, skræddersyede tweedjakke fra Peter Undén i Glyptotekets have. Så jeg måtte finde kameraet frem og drage mod retning Rådhuspladsen i København.

Det er den hidtil bedste jakke fra Peter Undén, som Iversen har erhvervet sig, kan jeg med det samme afsløre. God balance, ikke mindst, og mere fit’et end sædvanlig, lægger sig i det hele taget godt. Store, flotte påsatte lommer.

Iversen kombinerede jakken på dagen med et par skræddersyede bukser fra Guida i cavalry twill fra Holland & Sherry. Vi var enige om, at cavalry twill er “the shit”, hvis man er ude efter selvstændige bukser til tweedjakken.

Skjorte, slips og pyntelommetørklæde var fra Turnbull & Asser. Nederst blev der båret derbysko med hulsmønstre fra Crockett & Jones. I hånden sad en paraply fra James Smith & Sons. Han afsluttede fanfaren med en newsboy på hovedet, købt hos gamle Lock & Co. i London.

Undervejs voksede ensemblet med en knaphulsblomst, plukket i den smukke have. Vi håber ikke, at den lille handling bringer os ud af sync med ordensmagtens reglement.

Sidst måtte piben tændes med Dunhill-lighteren. Vi har som bekendt at gøre med en danmarksmester i tobak. Det var ham, jeg arrangerede en cigaraften med.

Jeg kom til at tænke på tv-serien Jeeves & Wooster en kort øjeblik, da jeg skød løs. Ikke underligt, da Iversen vitterligt er meget inspireret af klassisk, engelsk herremode, “The English Country House Look”, som herremodejournalisten G. Bruce Boyer har betegnet stilen. Iversen er dog på én gang mere balstyrisk og jordbunden i udtrykket end de to engelske tv-figurer.

Iversen er også Iversen.

Sig selv.

Kort sagt.