Go green i svært tøj
Jeg har flere gange tematiseret “svært tøj”. Jeg mener, det er vigtigt at have i en avanceret garderobe, ikke i begyndergarderoben. Svært tøj tvinger ejermanden til at bruge sine færdigheder og bringer ham stilistisk videre.
I mit eget tilfælde har denne grønne tweedjakke været det svære tøjstykke over dem alle. Jeg blev tæt på vanvittigt forgabt i klædevaren, en ældre Prince of Wales fra Mario Zegna, da jeg så den, og jeg ville eje den. Først forsøgte jeg alligevel at sælge den videre i min hedengangne webshop. Men ingen bed på, heldigvis. Så jeg overtog de 1.75 meter selv.
Skrædderen betragtede stoffet, målte det og nikkede.
“Det går,” konkluderede han.
1.75 cm i tern til en høj mand er klart i underkanten af nødvendigt stof. Men den gamle skrædder havde et trick eller to, jeg endnu ikke har fundet ud af, som gjorde, han kunne sy en komplet jakke ud af den beskedne stofmængde – og stadig matche ternene.
At bygge en tøjstil med svært tøj
Men “go green” er ikke nemt, det vil sige grøn i en mellemlys, klar nuance. Mørkegrøn, jf. raglanfrakken, jeg bærer over armen, er en anden og lettere opgave.
I tillæg har jakken et orange tern. Det må jeg også tage bestik af, idet jeg bygger tøjstilen: den orange farvenuance, sammen med den grønne.
Og det gør jeg. Jeg udfordrer ikke den dominerende jakke. Det ville skabe for meget larm i påklædningen. Jeg vælger i stedet en ensfarvet grøn kashmirtrøje (Bottegiani), melerede olivengrønne molskindsbukser, en ensfarvet orange skjorte og cognacfarvede split-toes på fødderne.
Det er et skønt stykke stof.
Tænk, at du prøvede at sælge det, og tænk, at jeg ikke fik købt det 🥺😅
Man skal kende sin besøgstid 🙂
Jeg ville selv have forsøgt mig med en støvet eller “brændt” orange, med en flødefarvet eller gul skjorte inden under. Måske med mindre mint farve i den grønne. Ikke at jeg skal gøre mig til den store farveekspert.
Kan udmærket være, tror, der er flere veje “at komme rundt om” en svær jakke