“En mand bør ikke smøge sine bukser op, medmindre han skal gå i mudder,” skrev en engelsk etikettebog i år 1900.
Siden har opfattelsen af den sag ændret sig. Mit gæt er, at langt hovedparten af befolkningen, der kan forholde sig til forskellen, anser habitbukser med opslag som formelle eller en smule gammeldags sammenlignet med dem uden.
Men som citatet indikerer, så var det engang lige omvendt.
Vi skal tilbage til sidste halvdel af 1800-tallet. På cricketbanen, siges det. Spillerne i den engelske kronprins’ cricketklub fik for vane at smøge bukserne op to-tre gange for at beskytte kanterne nederst mod slid, og måske fordi de syntes, det så smart ud. Moden spredte sig snart til tennnisbanen og rosporten. Og så en dag sneg den sig ind i City of London.
Ikke uden modstand. En lord, siger mine kilder, blev mødt af heftig kritik, da han en dag i 1893 dukkede op i det engelske Overhus iført benklæder, han havde smøget op.
15 år senere var den stakkels lord ikke alene. Benklæder med opslag var måske ikke blevet normen, men fuldt acceptable i London.
Selvom der 100 år senere er vendt op og ned på opslagets betydning, finder vi stadig reminiscenser af det oprindelige skel ved at inddrage selskabsstøjet, altså smokingen og kjolesættet: Kan de forsynes med opslag på benklæderne? Nej, vel. Det ville være sjusket og casual og i modstrid med selskabsstøjets formalitet.
Her er det den engelske konge Edward VII, der en forårsdag i 1909 viser sig i bukser med opslag. Smøget op med håndkraft sådan som man gjorde de første år, før de blev syet op fra skrædderiet af.
Fed historie. I starten af 50’erne, hvor de fleste terylenebukser endnu havde opslag, når vi købte dem, husker jeg det som en gevaldig støvsamler. Det var utroligt, hvad der kunne gemme sig i den fold af sikkerheds- og hårnåle for ikke at tale om gigantiske mængder af nullermænd. Pludselig forsvandt opslaget, lige før 60’erne begyndte, tror jeg, måske under indflydelse af den fremadstormende jeansmode. En mærkelig halvnøgen fornemmelse at gå rundt med terylenebukser uden opslag! Et damppresset opslag kunne faktisk se ret sejt ud på en 12-årig knægt … kh/Ebbe
Jeg vil tilslutte mig, glimrende historie. Jeg tror du har nævnt det tidligere i “Stiljournalen”, men en fordel med opslag er også at de får bukserne til at falde smukkere.
MVH
C.L.
Historiske detalje:
i 1909 var Edward ikke længere kronprins, men konge af England og kejser af Indien. Det giver imidlertid kun din historie mere vægt, da selveste kongen også bar bukser med opslag.
Må jeg i øvrigt sige, at jeg anser det for at være en af den traditionelle herremodes vigtigste nyskabelser.
Venligst
Mogens G. Andersen
Jeg er enig. Bukseopslag er et nybrud, og jo større jo mere man dykker ned i det.
Tak for den historiske detalje. Den er rettet.
VH Torsten