Køb af jakkesæt og tilbehør
Budget, tålmodighed og kvalitetsønsker lægger rammerne for, hvad man kan, hvis man vil købe et jakkesæt. I Peters tilfælde cirklede vi ind på god konfektion, det vil sige et godt jakkesæt, man kan købe ready-to-wear. Made-to-measure kunne være en relevant løsning, men ville blive for omstændelig, og skrædderi – det bedste af det bedste – ville både blive for bekosteligt og langsommeligt. Peters nye bog Små historier 3 udkom den 3. marts 2020, og tøjet skulle være klar til lanceringen.
Vi valgte derfor at tage forbi Garodkin på Gl. Kongevej 96 på Frederiksberg. Butikken er ikke stor, men har udsøgte sager på hylder og bøjler, blandt andet jakkesæt ready-to-wear fra Canali. Canalis jakkesæt har lærredsdug i front (canvas construction) i stedet for den almindelige klæb (fused construction). Hvad mere er med et mærke som Canali, er, at jakkemønstret er gennemtænkt. Det er ikke skrædderi, der vil passe perfekt, men det er en veltestet vare, som passer relativt godt på relativt mange figurer. Derudover er modellerne fra Canali ikke ekstreme i designet, men rimeligt klassiske og holdbare over tid stilistisk set.
Den rigtige størrelse
Christian hos Garodkin tog imod og efter indledende drøftelser om, hvad vi var ude efter, begyndte vi at prøve jakkesæt. Peter mente, han svingede mellem en størrelse 48 og 50. Men han er en 50’er ligeud. Det, man tror, at man en størrelse mindre, er typisk i dag, hvor slimfit fylder så meget i modebilledet. I realiteten kan man roligt vælge en størrelse med plads, for så stor er den store størrelse heller ikke. Det vil man siden erkende. Er størrelsen til den lille side, vil de fleste også udvikle en uheldig vane med at lade jakken stå åben, fordi det er for ubekvemt at holde den lukket.
Forandringsmuligheder
Da Peter var i jakke og bukser, kunne vi begynde at identificere, hvad der skulle ændres for at forbedre pasformen. Jakken hvilede fint og glat på skuldrene, og længden var passende. Men jakken kunne “nippes” hist og her, så den kom til at sidde lidt mere harmonisk på ham.
Bukserne var en større udfordring, fordi benene var noget smallere end Peters lår. Med et bedre mærke som Canali finder man dog ekstra stof i flere sømme , og buksernes vidde kunne forøges med et par cm. Det var på grænsen til at være nok, men pragmatisk set passabelt.
En lille forskydning
Vi brugte også meget tid hos Garodkin på at drøfte tilbehør. Christian og jeg prøvede at tale Peter væk fra sorte oxfordsko over mod brune sko, specifikt et par brune, randsyede og hulmønstrede ruskindssko fra Tricker’s. Jeg kunne se, den brune nuance stod godt til jakkesættets matte blå nuance. Desuden ville der for meget “British banker” i stilen med sorte sko. At de sorte sko og det blå jakkesæt var raffinerede varer, ville få danskere have blik for. De ville fiksere på den overordnede stil. Et par brune sko ville forskyde den klassiske figur lidt og afmontere nogle automatfordomme.
I samme ombæring drejede vi Peters opmærksomhed over på et brunt slips i grenadine fra Drake’s. Både farve og tekstur var godt match til ruskindskoene. Den samlede kombination af blåt jakkesæt, brune sko, hvid skjorte og brunt slips ville udgøre en elegant blanding af noget konservativt og kækt, som har rod i en italiensk tradition for brug af jakkesættet og selveste Hertugen af Windsor.
Hos forandringsskrædderen
Da besøget hos Garodkin var afsluttet, kørte vi ud til Louise Toft i Brønshøj. Hun er utvivlsomt en af Københavns bedste forandringsskræddere.
Peter hoppede i jakkesættet igen hos Louise, og Louise og jeg sporede os ind på forandringer, der kunne forbedre jakkesættets pasform.
Hvad angik jakken, var der tre operationer: fjernelse af en (typisk) fold i nakken, forkortelse af ærmerne, og en lille opstramning af jakkerevers, så de ville lægge sig mere ind til Peters bryst.
Krævende bukser
Bukserne tog mest opmærksomhed, for mens de passede fint i livet, manglede der en del vidde ved lårene, som vi allerede noterede hos Garodkin. Foruden at lægge bukserne alt det ud, de kunne i benene, ville Louise indsætte en kile med ekstra stof øverst på indelåret, så omkredsen blev yderligere øget. Det trick kunne dog betyde, der ikke var nok stof til opslag på bukserne, advarede hun. Jeg sagde til Peter, vi skulle ofre opslag. Pasform skal altid gå forud for designdetaljer, når man træder ind i jakkesættets stolte verden. Spørg bare Beau Brummell.
[…] Der har vi dem. Peter Adolphsens nye klæder. De er et produkt af først en samtale og et besøg hos Peter og dernæst et tøjindkøb med tilretning. […]