• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Det engelske skomærke Edward Green

17. januar 2013, af Torsten Grunwald

Edward-Green-sko-Stiljournalen-1

Danske mænd, der går op i klassisk herremode, foretrækker Crockett & Jones som deres skotøj. Sådan virker det, hvis jeg betænker de diskussioner, vi har haft på Stiljournalen, og de samtaler, jeg har haft med folk her og der.

Crockett & Jones er ærkeengelsk stil og giver noget for pengene. Church, der engang rangerede som et meget fint engelsk skomærke både herhjemme og i udlandet, har derimod fået et tvivlsomt ry blandt kendere. Church er i dag mere mærke end indhold, lyder vurderingen.

Edward-Green-sko-Stiljournalen-2

Jeg ved ikke, om vurderingen er fair. Det kræver nok i sidste ende en opskæring af skoene sammen med en skomager for at sammenligne dem. Men jeg ved, at hverken Crocket & Jones eller Church traditionelt har figureret som det bedste engelske konfektionsskomærke. Den titel tager Edward Green.

Det ser vi umiddelbart på prisen. Et par sko fra Edward Green ligger 2-3000 kr. over et par sko fra Crockett & Jones.

Edward-Green-sko-Stiljournalen-3

Er der så en tilsvarende kvalitetsmæssig forskel mellem Crockett & Jones og Edward Green?

Jeg spurgte de venlige folk, der passede Edvard Greens stand på Pitti Uomo, hvorfor Edward Green er dyrere end Crockett & Jones. Svaret var ikke kategorisk, men kredsede om, at Edward Greens læderkvalitet, deres behandling af læderet og deres omhyggelighed i forarbejdning, der bla. indebærer, at de på nogle modeller syr nogle af overdelens søm i hånden, er bedre, end hvad Crockett & Jones præsterer.

Om det så er en fyldestgørende forklaring på prisforskellene, er svært at sige. Men det er så Edwards Greens version af historien.

Edward-Green-st-C3-B8vler-Stiljournalen-4

Jeg måtte også spørge til trends inden for klassiske sko. Svaret lød, at støvler er blevet mere populære, ligesom grovere sko i derbystilen også står godt. Den formelle linje med oxfordsko sælger bestemt stadigvæk, men samlet set gør Edward Green nu mere ud af sortimentet af mere casual modeller.

Foto: Stiljournalen

Share

Skrevet i: Diverse sko, Sko Tags: randsyede sko 11 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. sønder skriver

    17. januar 2013 kl. 7:54

    Hvor befinder Trickers sig (efter din mening) i dette landskab? Det er personligt den vej jeg ser mine næste indkøb.

    Besvar
  2. Anonymous skriver

    17. januar 2013 kl. 8:29

    Har selv flere par sko og støvler fra New and Linkwood, og er egentligt ret glade for dem.
    Kom desværre for år tilbage til at købe et par sko fra Edward Green, desværre var de for smalle til mig.

    Hvad med John Lobb, de har vist også en konfektionslinie, hvor lander de i feltet?

    Mvh
    Kenneth K

    Besvar
  3. AFJ skriver

    17. januar 2013 kl. 11:38

    GG fortjener vel også at blive nævnt

    Besvar
  4. Torsten skriver

    17. januar 2013 kl. 12:07

    Der er en del engelske goodyearsyede sko. Min egen lille hypotese er, at der er vis sammenhæng mellem pris og kvalitet. John Lobb (ready-to-wear, ikke de håndsyede fra St. James) og Gaziano & Girling koster vist nogenlunde det samme som Edward Green og er materiale- og forarbejdningsmæssigt formentlig nogenlunde på samme niveau som Edward Green. Tricker’s er billigere og sparer nok på forarbejdning og/eller materialer nogle steder i sammenligning med de dyrere mærker. Jeg tror ikke, prisforskellen mellem mærkerne alene kan forklares med “brand power”. Måske tager jeg fejl.

    Besvar
  5. Anonymous skriver

    17. januar 2013 kl. 12:41

    Jeg er også én af dem der går en C&J, og føler at de giver god valuta for pengene – særligt når man ikke har råd til at slippe 6-7000 for et par sko. Ganske rigtigt er f.eks. EG forarbejdet langt bedre end C&J, men hvis man vælger fra C&Js handgrade-serie er det mit indtryk – hvilket er blevet bekræftet i div. online diskussioner – at kvalitetsforskellen mellem C&J handgrade og EG ikke er uoverstigelig. Prisforskellen mellem benchgrade og handgrade er hos C&J kun ca. 1000 kr., og da jeg just har modtaget mit første par handgrade, ser jeg frem til at finde ud af hvor stor den reelle forskel er.
    Som et lille indspark i debatten vil jeg nævne dette link, hvor netop valuta for pengene bliver diskuteret. Konklusionen er, at ja, C&G, EG etc. er bedre end C&J, men ikke så meget som prisforskellen indikerer.
    http://www.theshoesnobblog.com/2013/01/reader-question-value-of-quality.html

    Mvh. Søren

    Besvar
  6. Anonymous skriver

    17. januar 2013 kl. 20:29

    Tak til Torsten for en glimrende artikel.

    Den 30. august 2011 kunne man i Stiljournalen læse om den bosniske skomager Edo, som driver forretning i Slagelse og har håndpløkkede sko som speciale. Et par skulle ifølge artiklen koste 5.000 kr., dvs. omtrent det samme, som man må betale for et par C&J Handgrade hos Rolf Hansson i Malmø. Det fremgik ligeledes, at Edo tager 8.000-9.000 kr. for randsyede sko, altså ikke voldsomt mere end prisen for et par sko fra Edward Green.

    Er der nogen, der har et bud på – eller måske ligefrem personlige erfaringer med – om Edo eller C&JHandgrade/Edward Green giver mest for pengene i henseende til komfort og holdbarhed?

    Pictor

    Besvar

Trackbacks

  1. Læste fra Edward Green siger:
    4. oktober 2015 kl. 21:12

    […] dumpede et katalog ind ad brevsprækken. Det var fra Edward Green. Firmaet regnes af kendere som den bedste engelske fabrikant af maskinrandsyede sko. Den franske […]

    Besvar
  2. Drengene fra St James’s siger:
    2. november 2015 kl. 20:07

    […] De bestiller deres jakkesæt på Savile Row og deres skjorter hos skjortemagere på Jermyn Street. Skoene handles hos håndskomagerne John Lobb, Foster & Son eller Cleverley, hvis de ikke kvier sig og køber dem ready-to-wear af Edward Green. […]

    Besvar
  3. Komfortable sko der er randsyede - Den velklædte mand siger:
    19. februar 2018 kl. 20:24

    […] end billige. Eksempelvis har jeg hørt flere sige, at de Meermins sko er relativt hårde, mens Edward Green aldrig bliver dadlet for den slags. Men har du høj vrist og bred forfod, eller er du platfodet, er […]

    Besvar
  4. Forbi Troelstrup i Vester Voldgade til reception - Den velklædte mand siger:
    14. april 2018 kl. 9:11

    […] mellem de pågældende mærker med John Lobb (ikke at forveksle med håndskomageren John Lobb) og Edward Green som de […]

    Besvar
  5. Jermyn Street har de bedste butikker med herretøj i London - Den velklædte mand siger:
    18. februar 2019 kl. 21:38

    […] Beau Brummell foreviget i broze vogter over Jermyn Street og Piccadilly Arcade. Skoforretningen Edward Green i […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Tøj til lejlighedens melodi

Man skal klæde sig til lejligheden. Det forøger tøjets effekt. Men hvad tager man konkret på fx Skt. Hans’ aften, eller hvis man skal på en smørrebrødsrestaurant, Roskilde Festival, en kunstmuseum eller en byfest i provinsen? Den velklædte mand har en løsning til hver eneste begivenhed.
Læs mere

Magasin du Nord – tjek af herretøj

Magasin har landets største afdeling med herretøj. Mængderne er overvældende. Men er kvantitet nok? Vi har set på sagerne. I den forbindelse sammenlignede vi også polotrøjer fra Lacoste og Ralph Lauren.
Læs mere

Butterfly – den rette brug

Man binder selv sin butterfly. Det er klart. Forbundne er forbudte. Men der er mere til sløjfekunsten. Her er Den velklædte mands syn på sagen samt udsøgte butikker med sløjfer.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 1

A.D. Sartoria er en ny butik i København med made to measure. De vil dyste med de bedste. Kan de det? Vi følger en bestilling af et gråt jakkesæt made to measure.
Læs mere

Mandens bryllupstøj 2026

Ex Cathedra. Sådan skal du være klædt til et bryllup i 2026. Den velklædte mand beskriver type af jakkesæt, skjorte, sko, strømper og andet tilbehør. En enkelt tøjdel er helt afgørende for at komme i mål.
Læs mere

Asket – test af tøj i København

Det svenske tøjmærke Asket findes primært online. Men i maj måned har de også en pop up-butik København. Vi så forbi for at undersøge og prøve deres beklædning. Det blev en anderledes oplevelse.
Læs mere

Lidt mere elegant end de andre

Muligheder er der nok af, men hvad vælger man, hvis man vil fremstå diskret elegant i uformelt sommertøj? Den velklædte mand har nogle bud på bukser, skjorte, tørklæde og sko, der kan gøre arbejdet. Alle dele fra mindre sartoriale butikker.
Læs mere

Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Drake’s besøgte Goods på Østerbrogade i København med Julius’ nye jakkesæt. Vi så forbi for at evaluere resultatet.
Læs mere

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Zara – anmeldelse af herretøj
  • Per Thunbo til Zara – anmeldelse af herretøj
  • Torsten til Tøj til lejlighedens melodi

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026