• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Donegal Tweed – en lillebror til Harris Tweed

21. november 2018, af Torsten Grunwald

donegal tweed
Jeppe i en blå jakke skræddersyet af Donegal tweed.

Donegal tweed er nr. 2

Donegal tweed står ikke så stærkt på den sartoriale himmel som Harris tweed. Historien bag det irske klædestof minder ellers en hel del om Harris tweed’ens historie.

Det er ligeledes i 1800-tallet, at en Donegal tweed får sin karakter. Egnsudviklingsstøtte sætter gang i spinderi og hjemmevæveri i det barske Donegal, der er et nordvestligt distrikt i Irland med en lang kystlinje til Atlanterhavet.

Donegal_Tweed_fra_Molloy_Sons
Stofeksempel fra Molloy & Sons.

Karaktertræk

Som en Harris tweed er en Donegal tweed traditionelt en både kraftig og løs tweed, vævet på hjemmevæve, som de ægte eksemplarer bliver. Vævninger i sildeben (herringbone) eller simpel lærredsbinding er tillige typiske for en Donegal.

Til forskel fra en Harris tweed er en Donegal tweed almindeligvis ikke fedtet og filtet.

Donegal_Tweed_fra_Molloy_Sons
Stofeksempel fra Molloy & Sons.

Og så har en Donegal tweed nisterne, de små flækker i forskellige farver, der får stoffet til at changere på sin helt egen måde.

Donegal_Tweed_fra_Molloy_Sons
Stofeksempel fra Molloy & Sons.

Oprindelig var nisterne, som er små garnstykker, sorte. I slutningen af 1800-tallet fandt producenterne i Donegal ud af at farve nisterne, så det specielle design for alvor kunne folde sig ud.

donegal tweed james bond
Roger Moore i James Bond-filmen Moonraker (1979) iført Donegal-jakke og skjorte med Lapidus-manchetter. Foto: Bond Suits

Brug af Donegal

tweed donegal cordings frakke
Raglan-frakke fra Cordings i vores irske tweed.

Tweeden fra Donegal kan gøre sig til i mange klædningsstykker. Jakke og frakke er oplagte. Men også sixpencer og bukser kan sys af stoffet. Sidstenævnte kræver dog en robust Donegal, da man ellers vil gå sig knæ i bukserne på kort tid.

donegal tweed jakkesæt
Jakkesæt med vest i Donegal. Set hos Peter Christian.

Kan man ikke holde sig fra bukser i den irske tweed, kan en skrædder sy en pressefold ind foran og bag på buksebenet. Jeg noterede, at Edward Sexton, berømt Savile Row-skrædder, havde gjort det på et sæt i Donegal, han havde syet til sig selv.

Strik med de karakteriske nister ser man også.

Producenter

donegal tweed mærkat
Mærkat på foret af en jakke. Foto: The William Brown Project

Der er ganske få producenter af tweed i Donegal.

Magee er den ældste, stiftet i 1866.

Senere i 1800-tallet trådte John Molloy til.

Magee og Molloy er nok de to mest interessante firmaer, hvis man er på jagt efter klædestof til eksempelvis en skræddersyet jakke.

Mcnutts og Studio Donegal væver tillige klædestoffer, men har fokus på tilbehør og garner og benytter desuden alpaca og andre fremmede fibre i deres tweed.

Share

Skrevet i: Casual tøj, Strik, fløjl m.m. Tags: tweed 9 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. JS skriver

    23. november 2018 kl. 19:23

    Er der en rangorden i formalitet af Harris tweed og Donegal tweed?

    Besvar
    • Torsten skriver

      23. november 2018 kl. 20:29

      Det kan man ikke sige. Traditionelt vil HT være mere rå dog.

      Besvar
  2. John skriver

    2. december 2018 kl. 19:35

    Hej Torsten,

    Kan du uddybe problematikken ift tweedbukser. Er ikke sikker på jeg forstår problemstillingen.

    Tak i øvrigt for en fremragende og inspirerende blog.

    Mvh John

    Besvar
    • Torsten skriver

      2. december 2018 kl. 20:05

      Hej John

      Tak for ros.

      Harris tweed og Donegal tweed væves traditionelt på hjemmevæve af kardet, ru uldstrenge. Det skaber en luftig og lun tweed, men også en relativt løs tweed. Det går fint til jakke, men i bukser, hvor lægges ekstra pres på knæ og bag, kan Harris og Donegal begynde at pose.

      Anden tweed, fx Estate tweed fra det skotske fastland, vil ikke sjældent være en hård cheviot-vævning, og den slags tweed kan fungere problemfrit i bukser.

      Besvar

Trackbacks

  1. Harris Tweed - historien, jakker og status i dag - Den velklædte mand siger:
    8. december 2018 kl. 9:38

    […] sammenligning med Donegal tweed, der ikke er videre beskyttet, er der dog stadig noget at holde sig til, hvis man siger Harris […]

    Besvar
  2. Alderens arrogance fører god tøjstil med sig - Den velklædte mand siger:
    21. januar 2019 kl. 19:00

    […] i Donegal og spraglet […]

    Besvar
  3. De fantastiske fire i herremoden - Den velklædte mand siger:
    28. januar 2019 kl. 19:20

    […] set i Firenze. Jeg tror, han er lokal, hvad der taler for, de andre også er. Hans frakke af Donegal-spættet sildebensstof er skøn, raglan-ærmer har den. De vinrøde nuancer i hat, handsker og sko […]

    Besvar
  4. Så lange skal bukser være - Den velklædte mand siger:
    27. februar 2019 kl. 12:13

    […] fald i bukserne. Herren har yderligere stukket trøjen inden for bukselinningen. Jakkesættet er en Donegal tweed. Firenze, januar […]

    Besvar
  5. Den elegante pressefold i mandens benklæder - Den velklædte mand siger:
    15. juli 2019 kl. 13:46

    […] kunde, der havde været så modig at bestille et par bukser hos Guida i en løs Donegal tweed (som han selv havde medbragt), måtte konstatere, at pressefolden hurtigt forsvandt rundt knæene. […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Tøj til lejlighedens melodi

Man skal klæde sig til lejligheden. Det forøger tøjets effekt. Men hvad tager man konkret på fx Skt. Hans’ aften, eller hvis man skal på en smørrebrødsrestaurant, Roskilde Festival, en kunstmuseum eller en byfest i provinsen? Den velklædte mand har en løsning til hver eneste begivenhed.
Læs mere

Magasin du Nord – tjek af herretøj

Magasin har landets største afdeling med herretøj. Mængderne er overvældende. Men er kvantitet nok? Vi har set på sagerne. I den forbindelse sammenlignede vi også polotrøjer fra Lacoste og Ralph Lauren.
Læs mere

Butterfly – den rette brug

Man binder selv sin butterfly. Det er klart. Forbundne er forbudte. Men der er mere til sløjfekunsten. Her er Den velklædte mands syn på sagen samt udsøgte butikker med sløjfer.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 1

A.D. Sartoria er en ny butik i København med made to measure. De vil dyste med de bedste. Kan de det? Vi følger en bestilling af et gråt jakkesæt made to measure.
Læs mere

Mandens bryllupstøj 2026

Ex Cathedra. Sådan skal du være klædt til et bryllup i 2026. Den velklædte mand beskriver type af jakkesæt, skjorte, sko, strømper og andet tilbehør. En enkelt tøjdel er helt afgørende for at komme i mål.
Læs mere

Asket – test af tøj i København

Det svenske tøjmærke Asket findes primært online. Men i maj måned har de også en pop up-butik København. Vi så forbi for at undersøge og prøve deres beklædning. Det blev en anderledes oplevelse.
Læs mere

Lidt mere elegant end de andre

Muligheder er der nok af, men hvad vælger man, hvis man vil fremstå diskret elegant i uformelt sommertøj? Den velklædte mand har nogle bud på bukser, skjorte, tørklæde og sko, der kan gøre arbejdet. Alle dele fra mindre sartoriale butikker.
Læs mere

Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Drake’s besøgte Goods på Østerbrogade i København med Julius’ nye jakkesæt. Vi så forbi for at evaluere resultatet.
Læs mere

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Zara – anmeldelse af herretøj
  • Per Thunbo til Zara – anmeldelse af herretøj
  • Torsten til Tøj til lejlighedens melodi

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026