Yukio Akamine tager scenen – og man klapper i

Yukio Akamine og de gamle dage

På det sartoriale felt, som er en stilkultur, hvor man benytter klassisk betonet tøj og tilbehør af høj, raffineret og ofte skræddersyet kvalitet, lyser Yukio Akamine op som et af stilikonerne.

Foto af ham begyndte at dukke op online for 10 år siden. Man så straks, han ikke bare forstod at tage et jakkesæt på og bære det. Han kunne også forvandle det til drømme og antydninger om en verden af i går, uden at låse jakkesættet inde i et retrocentristisk bur.

Verdsligt set driver Yukio Akamine i dag et lille firma i Japan, hvor han rådgiver om god tøjstil og har specialiseret sig i førsteklasses made-to-measure og ready-to-wear. Incontro, hedder firmaet, der blandt andet fører kollektionerne Y. Akamine og Akamine Royal Line. Han har tidligere været tilknyttet det store japanske tøjfirma United Arrows som design- og indkøbsrådgiver.

Yukio Akamine er i dag i midten af 70’erne. Om det var alderen, der trykkede, eller den erfarne mands kølige observation, der slog til, ved jeg ikke, men da jeg talte med ham i Firenze, var han ikke opløftet over tøjstilen, han så på Pitti Uomo, herretøjsmessen i Firenze.

Brug dine øjne

“Der var mere elegance for seks-syv år siden, synes du ikke?” sagde han, da vi mødtes første gang på Fortezza da Basso, og forventede vistnok en bekræftelse, som jeg naturligvis gav, selv om jeg ikke er helt sikker på, det er blevet værre.

Pitti Uomo har aldrig været en opvisning i stor tøjstil samlet set. De fleste tøjkøbmænd klæder sig moderigtigt, sjældent med stil. Det har altid været de forholdsvis mange undtagelser, der har fascineret på Pitti Uomo, som jeg tidligere har været inde på.

Derudover kan jeg identificere mig med Yukio Akamines traditionelle syn på tøj, som simrer i baggrunden. Han er en af dem, der mener, man ikke kan købe stil. Man må skabe den selv. Godt tøj og tilbehør hjælper. Men det er den enkelte må bruge sine egne øjne for at lykkes.

Det kedelige brand

Yukio Akamine skelner også skarpt mellem håndværk og varemærke, og mellem skrædderi og made-to-measure. Han ser lige igennem tøjbranchens manipulative markedsføring.

“Brands er kedelige,” har han engang sagt, hvilket kan lyde paradoksalt, da han selv er et slags brand og han sit eget mærke, Incontro. Men jeg tror, man skal fortolke det på den måde, at et brand, der ikke er direkte og sandfærdigt forbundet med et produkt, er gabende tomt – kedeligt. Eller for at være mere konkret: industrielt og ringe lavet tøj, der besmykker sig med håndværkets laurbær og store historier, er ikke bare utroværdige for de trænede øjne, de er også tomme.

Det er svært ikke at fatte sympati for Yukio Akamine, når man ser ham spadsere ensomt og forsigtigt rundt i Firenze. Han har ret i sine synspunkter, og han er et stilikon i sjælden klichéfri forstand. Men verden er ved at glide ham af hænde. Han er selv ved at blive en verden af i går.